Raffles Hotel

Koordinater: 1°17′40.8″N 103°51′16.6″Ø / 1.294667°N 103.854611°Ø / 1.294667; 103.854611

Raffles Hotel
Generelle informationer
StedSingapore Singapore
Bygget1887
Ejer(e)Raffles Hotels & Resorts Rediger på Wikidata
ArkitektRegent Alfred John Bidwell Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Hotellets hjemmeside
Hotellets hjemmeside

Raffles Hotel (kinesisk: 莱佛士酒店) er et luksuriøst hotel i Singapore bygget i 1887 i typisk kolonistil som har fået sit navn efter Singapores grundlægger Sir Stamford Raffles. Hotellet er kendt for sin luksus og eksklusive restauranter, men er også kendt for at være ophavssted for drinken Singapore Sling. Hotellet indeholder en tropisk have, museum og et teater i victoriansk stil.

Historie

Hotellet blev grundlagt af fire armenske brødre kaldet Sarkies Brothers (Martin, Tigran, Aviet, og Arshak Sarkies). De åbnede en 10-rums stor bungalowBeach Road og Bras Basah Road ejet af en arabisk handelsmand ved navn Syed Mohamed Alsagoff den 1. december 1887. Han hotellet indtil at det var den mest moderne bygning i Singapore på den tid. Hotellets beliggenhed var oprindeligt ved havet, men moderniserede udvidelser af landområderne gjorde at hotellet i dag ligger ca. 500 meter fra havet [1]. Ingen asiater havde adgang til at bo som gæster på hotellet før i 1930'erne [1].

Raffles Hotel i 1932 med en nybygget veranda.

Bygningen blev tegnet af arkitekten Regent Alfred John Bidwell af Swan og Maclaren. Den nuværende hovedbygning blev færdigbygget i 1899 [2].

Hotellet fortsatte med at vokse og fik en ekstra fløj, en veranda, boldrum, en bar og et billardrum. Depressionen skabte problemer for hotellet og i 1931 blev det sat under administration. Men i 1933, blev hotellet overtaget af den nystartede virksomhed Raffles Hotel Ltd.

Da den japanske invasion af Singapore startede 15. februar 1942 sagde man, at soldaterne mødte gæsterne på hotellet til en sidste vals [3]. Under anden verdenskrig blev Raffles omdøbt til Syonan Ryokan (昭南旅館 shōnan ryokan)[4].

Hotellet overlevede anden verdenskrig, trods de store ødelæggelser Singapore oplevede og hotellet blev brugt som Asylcenter for krigsfanger. I 1987 erklærede myndighederne at hotellet skulle få status af nationalmonument. I 1989 gennemgik hotellet en renovation som kostede i alt 160 millioner S$ [4].

Hotellet åbnede igen den 16. september 1991 efter at været blevet restaureret til sit originale design fra 1915.

Inde i Raffles Hotels baggård

16. september 2007 fejrede hotellet 120 års fødselsdag med minister mentor Lee Kuan Yew tilstede. Han fejrede 84 år den samme dag [5].

8. april 2010 meddelte The Straits Times, at den statslige fond i Qatar havde købt hotellet for 275 millioner $ (S$384 millioner). I tillæg til at tage over Raffles hotel, ville de investere 467 millioner $ i Fairmont Raffles i bytte for 40% af luksushotelkæden [6].

Hotellet indeholder også Raffles Hotel Museum som viser hotellets mægtige historie. Museet blev sat i stand efter et besøg af en PR-konsulent. Folk fra hele verden sendte forslag ind med deres historier og billeder fra deres ophold på hotellet, i tillæg til gamle menuer, postkort og andre minder fra hotellet. De ting er nu udstillet sammen med billeder af kendte personer, som har boet på hotellet.

Kendte gæster og besøgende

Raffles nordlige fløj

Barer og restauranter

  • Ah Teng's Bakery
  • Bar and Billard Room & Martini Bar
  • Doc Cheng's & Doc Cheng's Bar
  • Empire Cafe
  • Long Bar (der hvor Singapore Sling blev skabt)
  • Long Bar Steakhouse
  • Raffles Courtyard & Gazebo Bar
  • Raffles Creamery
  • Raffles Culinary Academy
  • Raffles Grill
  • Royal China at Raffles (del af den kendte Royal China i London)
  • Seah Street Deli
  • THOS SB Raffles Shop
  • Tiffin Room
  • Writer's Bar
  • Anders Helledi & Klaus Poulsen

Litteratur

  • Ilsa Sharp. There Is Only One Raffles: The Story of a Grand Hotel. Ulverscroft Large Print (1991). ISBN 978-0-7089-2453-2
  • Raymong Flower: The Year of the Tiger, 1986, Singapore
  • Andreas Augustin. The Raffles Treasury, Secrets of a Grand Old Lady. Treasury Publishing (1988). ASIN B000PCGBHO
  • Andreas Augustin. Raffles, The Most Famous Hotels in the World, London/Singapore/Vienna, (1986)
  • William Warren, Jill Gocher (2007). Asia's legendary hotels: the romance of travel. Singapore: Periplus Editions. ISBN 978-0-7946-0174-4.
  • Ralph Modder. Romancing the Raffles: A Collection of Short Stories. SNP Editions (2000). ISBN 981-4059-69-2
  • Ryu Murakami (Author), Corinne Atlan. Raffles Hotel. Picquier (2002). ISBN 978-2-87730-583-9
  • Chefs of Raffles Hotel. The Raffles Hotel Cookbook. Butterworth-Heinemann (2003). ISBN 978-981-4068-58-1
  • Fables From the Raffles Hotel Arcade. Angsana Books (1995). ISBN 978-981-3056-72-5
  • Gretchen Liu. Raffles Hotel style. Raffles Hotel (1997). ISBN 978-981-3018-86-0
  • Lenzi, Iola (2004). Museums of Southeast Asia. Singapore: Archipelago Press. s. 200 sider. ISBN 981-4068-96-9.

Kilder

  1. ^ a b Famous Gotels:Raffles (engelsk)
  2. ^ Norman Edwards, Peter Keys (1996). Singapore - A Guide to Buildings, Streets, Places. Singapore: Times Books International. ISBN 9971-65-231-5.
  3. ^ Meade, Martin; Joseph Fitchett; Anthony Lawrence (1987). Grand Oriental Hotels from Cairo to Tokyo, 1800-1939. United Kingdom: J.M. Dent & Sons. s. 172. ISBN 0-460-04754-X.
  4. ^ a b Liu, Gretchen (1992). Raffles Hotel. Singapore: Landmark Books. ISBN 981-3002-63-8.
  5. ^ Channelnewsasia.com (engelsk)
  6. ^ Raffles Hotel solgt (engelsk)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Singapore Raffles Hotel.jpg
Forfatter/Opretter: Bjørn Christian Tørrissen, Licens: CC BY-SA 3.0
The entrance to Raffles Hotel in Singapore. Splendidly uniformed hotel employees greet the guests and indicate to them where to place their cars.
RafflesHotelInt.JPG
Forfatter/Opretter: mailer_diablo, Licens: CC BY-SA 3.0
An interior shot of the Raffles Hotel, Singapore