Raffaello Santi

for anden brug af navnet Rafael, se Rafael.

Raffaello Santi
Selvportræt af Rafael, 1506.
Personlig information
Født	Raffaello Sanzio 6. april 1483, 28. marts 1483 Urbino, Italien
Død	6. april 1520, 7. april 1520 Rom, Italien
Dødsårsag	Hjerteinsufficiens
Gravsted	Tomb of Raphael[1], Pantheon
Far	Giovanni Santi
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Partner	Margherita Luti
Uddannelse og virke
Elev af	Timoteo Viti, Perugino, Giovanni Santi
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedhugger, bygningstegner, tegner, freskemaler, billedkunstner, arkitekt, designer, hofmaler
Arbejdssted	Firenze (1504-1508), Rom (1508-1520), Siena (1503-1504), Urbino, Perugia (1501-1502)
Elever	Raffaello dal Colle, Timoteo Viti, Giulio Romano, Giovan Francesco Penni, Tommaso Vincidor med flere
Kendte værker	La fornarina, Skolen i Athen, Jomfru Marias trolovelse, Madonna del Granduca[2], Kristi förklaring[3] med flere
Genre	Portræt, portrætmaleri, allegori, religiøs kunst, mytologisk maleri med flere
Bevægelse	Italiensk renæssance, højrenæssance
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Den gyldne spores orden
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Raffaello Santi (født 6. april 1483 i Urbino, død 6. april 1520 i Rom) var en italiensk maler og arkitekt, der anses for at være en af de mest betydningsfulde kunstnere i den italienske renæssance. Han er især kendt for sine harmoniske kompositioner og elegante stil, der har haft en varig indflydelse på vestlig kunst.

Raffaello Santi blev født i Urbino, som dengang var et af de kulturelle centre i Italien. Hans far, Giovanni Santi, var en anerkendt maler ved hoffet i Urbino og fungerede som hans første lærer. Efter faderens død i 1494 blev Raphael sat i lære hos Pietro Perugino, en af tidens mest indflydelsesrige kunstnere, hvis stil tydeligt kan spores i Raphaels tidlige værker.^[4]

I begyndelsen af 1500-tallet arbejdede han i byer som Perugia og Firenze, hvor han blev inspireret af samtidige mestre som Leonardo da Vinci og Michelangelo. Deres tekniske eksperimenter med lys, skygge og anatomi påvirkede hans egen kunstneriske udvikling.^[5]

I 1508 blev han inviteret til Rom af pave Julius II for at arbejde på udsmykningen af Vatikanet. Dette markerede begyndelsen på hans mest produktive periode, hvor han skabte nogle af sine mest kendte værker.

Raffaello Santi skabte en lang række værker, både malerier og fresker, der vidner om hans tekniske dygtighed og sans for komposition. Blandt hans mest berømte værker er:

• Skolen i Athen (1509-1511) – En fresko i Stanza della Segnatura i Vatikanpaladset, der skildrer en samling af antikkens filosoffer og videnskabsmænd, herunder Platon og Aristoteles. Værket anses som en hyldest til humanismen og den klassiske tradition.^[6]

• Sixtinske Madonna (1512) – Et altertavlemaleri, der viser Jomfru Maria med Jesusbarnet, flankeret af Sankt Sixtus og Sankt Barbara. Maleriet er særligt berømt for de to keruber i bunden, der ofte gengives separat.^[7]

• Transfiguration (1516-1520) – Raphaels sidste værk, der skildrer Jesu forklarelse på Tabor-bjerget. Maleriet kombinerer to bibelske episoder og viser kunstnerens evne til at integrere dramatik og symbolik. Det blev efter hans død anset for et af hans mesterværker.^[8]

Raphael var også en dygtig portrætmaler og skabte flere kendte portrætter af sin samtid, herunder Baldassare Castiglione og pave Leo X. Han arbejdede desuden som arkitekt og var involveret i flere projekter i Vatikanet, herunder videreførelsen af byggeriet af Peterskirken.^[9]

Raffaello Santi havde en enorm indflydelse på kunsthistorien. Hans værker blev anset som idealet for renæssancekunst og blev studeret og efterlignet af senere kunstnere som Tizian, Rubens og Ingres. Hans harmoniske kompositioner og elegante figurer satte standarden for malerkunsten i de efterfølgende århundreder.

Hans indflydelse rakte også til arkitektur, hvor han var med til at præge udviklingen af den højrenæssancestil, der kom til at dominere Rom. Hans bidrag til Vatikanets arkitektur og hans planlægning af forskellige paladser demonstrerer hans alsidige talent.^[10]

Raffaello Santi døde pludseligt den 6. april 1520, samme dag som hans 37-års fødselsdag. Årsagen til hans død er stadig genstand for spekulation, men nogle kilder nævner feber eller en akut sygdom. Han blev begravet i Pantheon i Rom, hvor hans gravsten bærer inskriptionen:

"Her hviler Rafael. Mens han levede, frygtede naturen at blive overvundet af ham. Nu, hvor han er død, frygter hun selv at dø."^[4]

• 
  Elefanten Hanno, 1516
• 
  Madonna og barnet med den lille Johannes, 1508
• 
  Vergine del pesce, Madonna og barnet med den lille Tobias
• 
  Skolen i Athen

• Leonardo da Vinci
• Michelangelo
• Italiensk renæssancekunst
• Vatikanet
• Villa Farnesina (i Trastevere, Rom)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Raffaello Santi
• Rafael, Santi i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925), forfattet af A. Holck
• Raphael 'Raffaello' Sanzio 'Santi' – italiensk maler på gravsted.dk

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
4. ^ ^{a b} Vasari, Giorgio. The Lives of the Artists. Oxford University Press, 1998. ISBN 978-0192834102.
5. ^ Jones, Roger & Penny, Nicholas. Raphael. Yale University Press, 1983. ISBN 978-0300030112.
6. ^ Hall, Marcia. Raphael's School of Athens. Cambridge University Press, 1997. ISBN 978-0521624451.
7. ^ Shearman, John. Raphael in Early Modern Sources. Yale University Press, 2003. ISBN 978-0300093735.
8. ^ Clark, Kenneth. Civilisation. Harper & Row, 1969. ISBN 978-0060108016.
9. ^ Pope-Hennessy, John. Raphael: The Wrightsman Lectures. Metropolitan Museum of Art, 1994. ISBN 978-0870997306.
10. ^ Liebert, Robert. Raphael's Vision of Architecture. Princeton University Press, 2002. ISBN 978-0691090652.