Race (klassifikation af mennesker)

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
For alternative betydninger, se Race (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Race)
Menneskets genetiske diversitet er fordelt geografisk gradueret så der ikke findes nogle klare afbræk hvor et træk ophører og et andet starter. Eksempelvis er menneskets hudfarve fordelt, så nordlige breddegradder har lysere toner, og mørkere toner findes nær ækvator. Dette skyldes at der har været positiv naturlig udvælgelse for de to hudtoner i henholdsvis varme og kolde miljøer.

Begrebet race anvendt som klassifikation af mennesker er en tidligere fremherskende forestilling om, at nutidsmennesket (homo sapiens sapiens) kan inddeles i selvstændige typer baseret på varierende genetisk betingede og derfor arvelige egenskaber. I den traditionelle racelære, der især var fremherskende fra en gang i 1800-tallet til midten af 1900-tallet, kunne menneskeheden inddeles i tre-fem hovedracer, som igen lejlighedsvis blev opdelt i mange underracer. Racelæren blev i flere lande brugt til at legitimere en systematisk diskrimination. Et af de værste eksempler herpå var holocaust-folkemordene i det nazistiske Tyskland.

Siden har den videnskabelige opfattelse af spørgsmålet ændret sig fundamentalt, og ifølge moderne genetik og fysisk antropologi kan nutidsmennesker ikke inddeles i sådanne racer.[1][2][3][4][5][6][7][8]

Den traditionelle raceinddeling spiller imidlertid stadig en rolle i mange samfund som en social og kulturel kategori. Raceprofilering, også kaldet etnisk profilering, anvendes således i politiets efterforskning af kriminalitet i mange lande. Indenfor lægevidenskaben har nogle studier også antydet, at befolkningsgrupper inddelt efter traditionelle racemæssige kriterier er forskelligt disponerede for nogle sygdomme og kan reagere forskelligt på den samme medicin. Nogle medicinske forskere arbejder for at fastslå, om der er genetiske grunde hertil.

Racebegrebets historie

Racelæren, også kaldet videnskabelig racisme, udvikledes som led i europæernes kolonisering af verden, hvor de kom i kontakt med befolkninger med et andet udseende og en fremmed kultur, og så var det nærliggende, at forskellen i udseende var årsag til den fremmede kultur. Nogle biologer opdelte mennesket i underarter, som de tillagde forskellige hierarkisk ordnede karaktertræk. I den ældre racelære blev hovedvægten lagt på hudfarve og kraniets form samt den geografiske udbredelse heraf. Carl von Linné offentliggjorde i sit værk Systema Naturae fra 1735 en inddeling af mennesket i grupperne afrikanske, europæiske, asiatiske og amerikanske. Johann Friedrich Blumenbach offentliggjorde i 1781 en inddeling i typerne mongoloid, kaukasoid, malay, etiopisk og indiansk. Cuvier antog i bogen Le régne animal fra 1817, at man kunne skelne mellem tre hovedracer: en hvid, en gul og en sort, og at alle øvrige racer var opståede ved indbyrdes sammenblanding af disse. Svenskeren Anders Retzius foretog i 1842 en raceinddeling på grundlag af målinger af kranier; han skelnede mellem to grundformer: en kortskallet (brachycefal) og en langskallet (dolichocefal). Med tiden voksede antallet af foreslåede racer med talrige regionale inddelinger. Således inddelte de danske geografer Martin Vahl og Gudmund Hatt i 1927 befolkningen i Europa i en nordisk race, en alpin race og en mediterran race.[9].

De opstillede racehierarkier fungerede i mange tilfælde som retfærdiggørelse af europæernes behandling af koloniserede folk, som ansås for mindreværdige i forhold til europæere. Denne tankegang anses i dag for at være racistisk, og der er intet videnskabeligt belæg for at rangordne grupper af mennesker baseret på deres ophav.[10][11] Igennem det 20. århundrede studerede biologer og antropologer menneskets biologiske variation, og kom frem til, at variationen mellem racegrupper er mindre end den interne variation imellem hver gruppe, og at der ikke er noget biologisk grundlag for at inddele mennesker i forskellige racer.[12][13]

Racer som social og kulturel kategori

Derimod begyndte racegrupperinger at blive anset for at være primært kulturelle grupperinger, baseret på sociale hierarkier og historiske inddelinger af befolkninger efter deres geografiske tilhørsforhold.[14] I mange lande bruges race i dag som en vigtig social kategori, der beskriver sociale tilhørsforhold. Racekategorier sammenfalder ofte med vigtige sociale variabler såsom social og økonomisk marginalisering, adgang til uddannelse og sundhedsydelser, kriminalitet og retssikkerhed og lignende. I mange samfund anses racisme, forstået som systemisk diskrimination og marginalisering af de racegrupper der er i mindretal, for at være et socialt problem, som søges bekæmpet med politiske tiltag.

Med muligheden for DNA-analyse er det i dag muligt at bestemme et individs bio-geografiske ophav med stor præcision, hvilket gør, at den grove inddeling i kontinentale racer ikke er informativ.[15] Fordi raceinddeling har stor social betydning i mange samfund, bruges raceprofilering stadig ofte indenfor politiets efterforskning af forbrydelser, eksempelvis i signalementer af forbrydere eller ofre,[16] og indenfor medicin, hvor nogle sygdomme har større prævalens blandt bestemte grupper, inddelt efter traditionelle racekriterier.

Moderne genetisk forskning

I forbindelse med den moderne genetik er også racespørgsmålet kommet på dagsordenen. Det forhold, at den genetiske variation hidtil ikke har formået at forklare raceinddelinger, gør, at nogle forskere helt vil afvise muligheden af en sådan sammenhæng.[17] Andre mener, at der er en sammenhæng, men indrømmer, at forskningen ikke har løst problemet på en videnskabeligt tilfredsstillende måde.[18]

Genetikerne regner med, at 85 % af den genetiske variation er intern i de enkelte befolkninger. Af de resterende 15 % kan omtrent halvdelen tilskrives indre, regionale forskelle, og 6 % – 10 % anses for karakteristiske traditionelt racebeskrivende forskelle mellem racegrupper såsom hudfarve, hårets karakter og næseform. Genetikerne har også konstateret, at der er en samvariation mellem visse træk; eksempelvis vil mørk hudfarve samvariere med mørkt, krøllet hår, bred næse og høj frekvens af rhesusblodtype R0.[19]

Inden for moderne medicinsk forskning har spørgsmålet påkaldt sig særlig interesse, fordi nogle studier antyder at der er forskel på hvordan befolkningsgrupper, defineret efter traditionelle racemæssige kriterier, reagerer på samme medicin. Nogle forskere håber gennem fornyet forskning at finde eventuelle genetiske grunde hertil.[20]

Kilder

  1. ^ Templeton, A. R. (1998). "Human Races: A Genetic and Evolutionary Perspective". American Anthropologist. 100 (3): 632-650.
  2. ^ Williams, S. M.; Templeton, A. R. (2003). "Race and Genomics". New England Journal of Medicine. 348: 2581-2582.
  3. ^ Templeton, A. R. The genetic and evolutionary significance of human races. In: Race and Intelligence: Separating Science From Myth. J. M. Fish, ed. Pp. 31-56. Mahwah, New Jersey, Lawrence Erlbaum Associates, 2002.
  4. ^ Keita (2004). "Conceptualizing human variation". Nature. 36: S17-S20. doi:10.1038/ng1455. PMID 15507998. Modern human biological variation is not structured into phylogenetic subspecies ('races'), nor are the taxa of the standard anthropological 'racial' classifications breeding populations. The 'racial taxa' do not meet the phylogenetic criteria. 'Race' denotes socially constructed units as a function of the incorrect usage of the term. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  5. ^ Harrison, Guy (2010). Race and Reality. Amherst: Prometheus Books. Race is a poor empirical description of the patterns of difference that we encounter within our species. The billions of humans alive today simply do not fit into neat and tidy biological boxes called races. Science has proven this conclusively. The concept of race (...) is not scientific and goes against what is known about our ever-changing and complex biological diversity.
  6. ^ Roberts, Dorothy (2011). Fatal Invention. London, New York: The New Press. The genetic differences that exist among populations are characterized by gradual changes across geographic regions, not sharp, categorical distinctions. Groups of people across the globe have varying frequencies of polymorphic genes, which are genes with any of several differing nucleotide sequences. There is no such thing as a set of genes that belongs exclusively to one group and not to another. The clinal, gradually changing nature of geographic genetic difference is complicated further by the migration and mixing that human groups have engaged in since prehistory. Human beings do not fit the zoological definition of race. A mountain of evidence assembled by historians, anthropologists, and biologists proves that race is not and cannot be a natural division of human beings.
  7. ^ serc.carleton.edu: A New Perspective on Race Citat: "...Findings from Genetic Research...Human beings have very low genetic variability. Probably the entire species is descended from a single family that lived about 200,000 years ago. Most (85%) of our genetic variation is within [tilføjet fed skrift] populations rather than among them, even when different sequences of DNA (or proteins) are examined (Barbujani et al., 1997). Statistical divisions of humanity based on different kinds of genetic data do not [tilføjet fed skrift] group people consistently into races (Romualdi, 2002 )..."
  8. ^ 4. sep 2007, Ing.dk: Ny DNA-kortlægning: Vi er langt mere forskellige, end vi troede Arkiveret 8. september 2007 hos Wayback Machine Citat: "...Du kan have adskillige gener, der disponerer, at du får kongeblå øjne, sofa-håndtag, krøller og en yderst høj risiko for at få en blodprop. Alligevel kan du ligeså vel ende med at blive en slank starut med skaldet isse, grønne øjne og aldrig opleve, at et af dine blodkar bliver tilstoppet. Vores genetiske koder er nemlig langt mere komplicerede og unikke, end videnskaben hidtil har troet..."
  9. ^ *Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 4; København 1927, s. 10-13
  10. ^ Brace, C. Loring. 2005. Race is a Four Letter Word: The Genesis of the Concept. Oxford University Press.
  11. ^ Graves, Joseph R. 2003. The Emperor's New Clothes: Theories of Race at the Millennium. Rutgers University Press
  12. ^ American Anthropological Association's Statement on "Race" May 17, 1998
  13. ^ American; Anthropological, Physical. "Statement on Biological Aspects of Race". American Journal Physical Anthropology. 569: 1996.
  14. ^ Race Is a Social Construct, Scientists Argue. Artikel i Scientific American 5. februar 2016.
  15. ^ Steve Olson, Mapping Human History: Discovering the Past Through Our Genes, Boston, 2002
  16. ^ Steven A. Ramirez What We Teach When We Teach About Race: The Problem of Law and Pseudo-Economics 54 Journal of Legal Education 365 (2004)
  17. ^ se fx Royal og Dunston med henvisninger.
  18. ^ se fx Collins med henvisninger, Jorde & Wooding med henvisninger, Perra, Kittles & Shriver med henvisninger.
  19. ^ "Lewontin". Arkiveret fra originalen 4. maj 2013. Hentet 27. april 2013.
  20. ^ "Armand Marie Leroi (2005): A Family Tree in Every Gene. Oprindelig bragt i New York Times 14. marts 2005. Indlæg på webforumet "Is Race "Real"?", organiseret af Social Science Research Council". Arkiveret fra originalen 31. marts 2013. Hentet 27. april 2013.

Litteratur og eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Unlabeled Renatto Luschan Skin color map.svg
Forfatter/Opretter:  
Vektor:
, Licens: CC BY-SA 3.0
"Distribution of the varying intensity of skin colour" (Distribuzione della Varia Intensità del Colore della Pelle), data for native populations published by R. Biasutti in 1940 that is Brace's map on human skin color in 1473 (the 15th century).

Jablonski NG, Chaplin G. 2000. The evolution of skin coloration. J. Hum. Evol. 39:57–106

History on Wikimedia: Based on File:Map of skin color distribution.gif (uploaded as fair use image 2 November 2004, deleted 6 November 2005), a scan of a reproduction by by Dennis O'Neil of the map "Distribuzione della Varia Intensità del Colore della Pelle" in Renato Biasutti, Le Razze e i Popoli della Terra: Volume Primo--Razze, Popoli e Culture (1959).

Recolored it in accordance with File:Felix von Luschan Skin Color chart.svg.

Reflectance spectrophotometry is a much more modern way of measurement of human skin color. See Jablonski's work.

The best known of these maps is that composed by Renato Biasutti, which was based on von Luschan's chromatic scale. This map has gained broad circulation in several widely distributed publications (Barsh 2003, Lewontin 1995, Roberts 1977, Walter 1971). According to Jablonski (2004), some areas where data could not be obtained were filled in based on data from other areas.[1]. A map supplemented by Jablonski: [2]

Original sources for the original maps were:

The Ogre 00:05, 7 December 2009 (UTC)