Hundegalskab

Hundegalskab
Klassifikation
Information
NavnHundegalskab
Opkaldt efterhund,
raseri Rediger på Wikidata
Medicinsk fagområdeveterinærmedicin,
infektionsmedicin Rediger på Wikidata
SKSDA82
ICD-10A82
DiseasesDB11148 Rediger på Wikidata
MedlinePlus001334 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM071 Rediger på Wikidata
Patientplusrabies-pro Rediger på Wikidata
MeSHD011818 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Rabies virus
TEM mikrograf med talrige rabies virioner
TEM mikrograf med talrige rabies virioner
Videnskabelig klassifikation
DomæneVira (Virus)
(urangeret)Gruppe V (-ssRNA)
OrdenMononegavirales
FamilieRhabdoviridae
SlægtLyssavirus
ArtRabies virus
Hjælp til læsning af taksobokse

Hundegalskab eller rabies (lat. vrede) er en virussygdom der forårsager akut hjernebetændelse hos både dyr og mennesker. Kun pattedyr bliver inficeret. Hundegalskab smitter især ved bid fra inficerede dyr. Da et af symptomernesygdommen er en stærkt aggressiv adfærd vil inficerede dyr angribe oftere end normalt, fordi lydene rundt omkring dem smerter i deres ører. Tamhunde vaccineres normalt mod rabies. Katte kan smittes, men det er sjældnere og de vaccineres derfor ikke. Hvis ikke et dyr bliver vaccineret, går der højst tre dage inden dyret dør af virussen.

De mest almindelige smittekilder er ræve, men især i Nordamerika er virussen meget udbredt blandt vaskebjørne. I Danmark forekommer rabies kun hos flagermus. Smitte af mennesker sker hyppigst i Afrika syd for Sahara samt i Asien. I Europa rapporteres årligt få tilfælde af hundegalskab hos mennesker fra Rusland og andre tidligere Sovjetrepublikker. Mestendels i Afrika og Asien dør omkring 59.000 mennesker årligt af hundegalskab.[1]

Historisk

Louis Pasteur var den første der med held udviklede og anvendte en vaccine mod hundegalskab omkring 1885.[2]

Symptomer

De mest almindelige symptomer på hundegalskab er stress, søvnløshed, paranoia, nedsat hjerneaktivitet, forvirring, hallucinationer, højt temperament, med mere.[3] Døden indtræffer som regel efter 2 til 10 dage efter de første symptomer (selvom disse kan vente med at vise sig i op til et år).

Behandling

Ved bid, hvor der kan være mistanke om smitte med rabies, gives forebyggende behandling med immunglobulin. I Danmark gives denne behandling altid i samarbejde med Statens Serum Institut.

Behandlingen skal gives så tidligt, som muligt. Når først der er symptomer fra nervesystemet, har behandlingen ingen effekt.

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Nuvola Red Plus.svg
Forfatter/Opretter: Anomie, Licens: LGPL
Red plus symbol in a circle, based on Image:Nuvola apps kcmdrkonqi.png
Rabies patient.jpg
A patient with rabies, in 1959.
Rabies Virus EM PHIL 1876.JPG

ID#: 1876 Description: Electron micrograph of the Rabies Virus. This electron micrograph shows the rabies virus, as well as Negri bodies, or cellular inclusions.

Content Providers(s): CDC/Dr. Fred Murphy Creation Date: 1975

Copyright Restrictions: None - This image is in the public domain and thus free of any copyright restrictions. As a matter of courtesy we request that the content provider be credited and notified in any public or private usage of this image.