Rørsø

Rørsø[1] (dansk) eller Reethsee (tysk) er en indsø i det centrale Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Søen er beliggende nord for landsbyen Lyrskov og umiddelbart sydvest for Isted Skov, historisk beliggende i Slesvig landsogn. Nord for søen ligger den lille Buksø (også Bøgsø), imellem de to søer strækker sig den østlige Hærvej mod nord. Søen har afløb i Arnskov Sø.

Rørsø er første gang nævnt 1670. På dansk findes også formen Retsø[2]. Forleddet er plantebetegnelsen (tag)rør (glda. rōr eller nty. rēt, reit). Navnet kan være af nedertysk oprindelse og har måske fortrængt et ældre, nu glemt dansk sønavn[3].

Noter

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 323
  2. ^ John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 5. bind, Akademisk forlag København 1984, s. 346 f.
  3. ^ Jens-Uwe von Rohden: Die Gewässernamen im Einzugsgebiet der Treene, Neumünster 1989, s. 390 f.

Koordinater: 54°33′7.70″N 9°29′56.93″Ø / 54.5521389°N 9.4991472°Ø / 54.5521389; 9.4991472