Rørosbanen

Rørosbanen
Roeros railway station.jpg
Røros Station.
Overblik
TypeJernbane
LokalitetNorge
EndestationerHamar Station
Støren Station
Antal stationer28
Drift
Åbnet13. oktober 1877
Ejer(e)Bane Nor
Operatør(er)NSB
KarakterPerson- og godstrafik
Teknisk
Strækningslængde348 km
Sporvidde1435 mm
Tidl. sporvidde1067 mm
Linjekort
Forklaring
Dovrebanen fra Trondheim
510,37 kmStøren(1864)66,0 moh.
Endestation for Trondhjem–Størenbanen
Dovrebanen til Dombås
Gaula(247 m)
Folstad(1928)
Folstadøyen(1918)
Granøyen(1928)
Grytbekken(1931)
Røttum(113 m)
498,36 kmRognes(1876)95,9 moh.
Rognes(36 m)
Burru(37 m)
Lilleøyen(1928)
Reppe(1928)
491,34 kmKotsøy(1890)125,2 moh.
Talsnes(1929)
486,15 kmBjørgen(1876)
Osøy bru(1928)
479,91 kmSingsås(1876)175,6 moh.
Hinsværkrønning(1931)
472,01 kmReitstøa(1877)
469,71 kmAlmåsstøa(1931)
Krokan(1955)
463,77 kmLanglete(1877)230 moh.
Gildseth skole(1929)
Flatberg(1920)
453,86 kmHaltdalen(1877)300,5 moh.
Ramlo(1950)
Drøya(1925)
447,30 kmDrøyliene (1876-1945)
Svølgja (1181 m)
446,30 km
Stensli(74 m)
442,59 kmStensli(1877)
Almås(1951)
438,03 kmÅlen(1901)484,9 moh.
Graftås(1928)
432,30 kmReitan(1877)541,1 moh.
Gaula(99 m)
Storvollen(1917)
Råen(1928)
Nesvoll(1923)
Ryen(1932)
420,45 kmRugldalen(1877 - 2003)663 moh.
Arvedalslinjen til Kongens Gruve (1886 - 1910)
Ruglsjøen(1935)
højeste punkt670,2 moh.
416,61 kmHarborg(1913)
412,53 kmGlåmos(1877)638,4 moh.
Glåma(60 m)
Vintervoll(1928)
406,50 kmOrvos(1879)
Gullikstad(1928)
401,81 kmindustrispor, Røros kommune
401,19 kmStatene(1904)
399,04 kmRøros(1877)628,0 moh.
Hyttelva(20 m)
industrispor
Håelva(36 m)
392,48 kmHøsøien(1922)618,4 moh.
389,74 kmHavsjøen(1931)
Sør-Trøndelag / Hedmark
388,72 kmMyre(1932)
387,08 kmRøstfossen(1928)
Nøra(ca. 15 m)
386,03 kmNøren(1931)
384,87 kmOs(1877)601,7 moh.
381,68 kmStormyra(1958)
376,85 kmHåmålvoll(1916)595,8 moh.
373,56 kmErlinesset(1928)
368,14 kmTolga(1877)543,0 moh.
364,08 kmNordre Eid(1931)
363,00 kmEid(1879)518,0 moh.
359,75 kmLilletelneset(1967)
357,56 kmTelneset(1878)497,8 moh.
353,47 kmStøeng(1934)
351,47 kmGotland(1928)
350,16 kmÅbrua(1938)
sidespor til Nytrøa
347,21 kmTynset(1876)493,2 moh.
344,47 kmKjæreng(1919)
342,94 kmRøsta(1913)
340,19 kmMåna(1962)
Auma tømmerterminal
337,35 kmAuma(1878)486,9 moh.
333,11 kmTronskroken(1952)
330,90 kmVindvoll(1952)
329,20 kmBrandvålslykkja(1953)
326,24 kmTronsvangen(1952)
324,23 kmAlvdal(1877)505,8 moh.
323,56 kmSynnøve Finden Meierier(sporskifte er fjernet)
322,67 kmsidespor til Alvdal Skurlag A/L
322,65 kmNedsteby(1957)
319,30 kmNyegga(1952)
315,97 kmEngset(1952)
311,68 kmBellingmo(1898)476,3 moh.
309,67 kmSolvang(1952)
304,46 kmBarkald(1878)452,8 moh.
299,70 kmAursjøbekken(1952)
298,50 kmAursjøbekkbrua(1952)
297,35 kmGranvika(1962)
290,18 kmGrasbekken(1952)
285,00 kmHanestad(1877)381,8 moh.
280,20 kmLyngen(1935)
271,78 kmAtna(1877)356,7 moh.
266,37 kmRådelsbekken(1911)
261,52 kmBjørånes(1881)
255,85 kmFrøsa(1911)
250,87 kmTresa(1935)
247,71 kmØsterdalsbruket AS
246,9 kmKoppang tømmerterminal
246,81 kmKoppang(1875)352,6 moh.
242,35 kmØstland(1952)
Svea tunnel(56 m)
237,50 kmStai(1875)263,2 moh.
230,86 kmLorensstugu(1952)
227,68 kmEvenstad(1934)256,5 moh.
223,89 kmRasta(1882)256,3 moh.
219,54 kmNeta(1952)
217,24 kmKroken(1952)
213,85 kmOpphus(1876)144,4 moh.
210,46 kmSiljubekken(1952)
205,42 kmSimenstugu(1952)
Steinvik bru over Glåma(185 m)
203,80 kmSteinvik(1875)240,6 moh.
201,00 kmNordre Sætre(1952)
199,74 kmHovda bru(1952)
Hovda bru(32 m)
190,7 kmindustrispor til Hovdmoen
190,38 kmRena(1871)224,5 moh.
industrispor
188,16 kmSkjærodden(1930)
185,62 kmDelebekk(1953)
183,78 kmÅsta(1871)225,7 moh.
Åsta bru(66 m)
182,66 kmNygård(1937)
181,66 kmBjørnstad(1937)
178,64 kmBråten(1937)
175,78 kmRudstad(1871)206,0 moh.
173,20 kmTorgerstua(1937)
171,28 kmØksna(1871)203,0 moh.
Øksna bru(33 m)
169,60 kmSæteren(1937)
167,58 kmBjørnenga(1953)
166,00 kmVesle Grundset(1954-1967)
164,18 kmGrundset(1862)195,7 moh.
Grundset grustak
162,00 kmGrundsetmoen(1954-1997)
158,38 kmElverum(1862)187,8 moh.
Solørbanen til Kongsvinger
Terningåa(31 m)
155,73 kmTerninga(1954)
153,03 kmMidtskog(1862)244,0 moh.
150,09 kmEbru(1932)
147,11 kmRoset(1862)
143,78 kmLøten(1862)231,7 moh.
Klevfosnedlagt sidebane
140,64 kmÅdalsbruk(1862)196,4 moh.
138,72 kmHørsand(1862)173,5 moh.
Furaelva(22 m)
136,40 kmsidespor til Hedmark treimpregnering
136,21 kmImpregneringsanstalten(1936)
135,73 kmsidespor til Anebyhus
135,53 kmIlseng(1862)154,4 moh.
133,71 kmKveka(1957)
131,62 kmNKL sidespor
NKL
130,91 kmHjellum(1862)132,6 moh.
129,32 kmÅker(1862)127,0 moh.
129,06 kmsidespor til Hedmarkens Melkeleverandørforening
Flakstadelva bru(21 m)
Vikingskipet (1993)
spor til Hamar trafikkstasjon
Dovrebanen fra Eidsvoll
126,26 kmHamar(1878)127,0 moh.
Dovrebanen til Lillehammer

Rørosbanen er en 431 km lang jernbanestrækning i Norge, der går mellem Hamar og Trondheim (via Elverum). Den blev bygget i perioden 1862-77, officielt åbnet 13. oktober 1877, og er dermed Norges ældste stambane, dvs. en jernbanelinie som forbinder to landsdele.

Linjen er tilknyttet Meråkerbanen, Dovrebanen og Solørbanen. Højeste punkt på strækningen er 670 moh., ved Harborg (mellem Glåmos og Rugldalen), noget som ikke er specielt højt for en stambane. Jernbanelinien er ikke elektrificeret. Som udgangspunkt blev den bygget som en smalsporet jernbane med 1.067 mm. sporbredde. Dagens jernbaner har en sporbredde på 1.435 mm., og det var ikke før ombygningen i perioden 1917-41 at Rørosbanen også gik over til normalspor. Den er en af de få norske banestrækninger som ikke er elektrificeret.

Den 4. januar 2000 kolliderede to tog ved Åsta på denne linje, og 19 menneskeliv gik tabt. Se Åsta-ulykken.

Fremtidsplaner

Regeringen og Jernbaneverket har planer om fremtidige højhastighedsbaner i Norge. Et tysk forskningsinstitut udfører en udredning af mulige alternativer. De foreslår at den fremtidige højhastighedslinie Oslo-Trondheim skal gå langs Rørosbanen. Det er lettere at bygge her, der er mere plads i Østerdalen end Gudbrandsdalen. Strækningen Elverum-Tynset-Berkåk er den korteste mellem Oslo-Trondheim.

  • v
  • d
  • r
Jernbanestrækninger i Norge
Baner med persontrafik
Baner med anden trafik
Baner uden regulær trafik
Veteranbaner
Nedlagte baner
Planlagte baner
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

BSicon BHF.svg
station straight track
BSicon d.svg
Empty thin icon
BSicon WBRÜCKE.svg
bridge over water straight (big)
BSicon hKRZWae.svg
bridge over water straight (big)
BSicon eHST.svg
Ex flag stop, track straight in use
BSicon HST.svg
flag stop track straight in use
BSicon eBHF.svg
ex station straight track
BSicon eDST.svg
ex non-passenger station track straight in use
BSicon STR+GRZq.svg
track with ex border
BSicon BST.svg
non-passenger stop track straight in use
BSicon KRWg+l.svg
Two quarters shift from left
BSicon KRWr.svg
spoorsjabloon
BSicon exKDSTaq.svg
ex non-passenger terminal station, track to the left
BSicon tv-SHI2g+r.svg
Parallel lines in tunnel: nothing + parallel tracks converging to single
BSicon vSTR-KBSTe.svg
Parallel lines: track + terminal freight stop on line end
BSicon vÜSTr.svg
Symbol für Wikipedia:Formatvorlage_Bahnstrecke, Übergangsstelle nach rechts
BSicon tvSTRa-.svg
Parallel lines: tunnel start + nothing
BSicon dSHI2gr.svg
Bahnstreckensymbol („d“ünn, „W“eiche „g“eradeaus „r“echts)
BSicon KDSTa.svg
non-passenger head station, track starting
Roeros railway station.jpg
Røros railway station, Rørosbanen. Architect: Peter A. Blix.
BSicon exKDSTeq.svg
ex non-passenger terminal station, track to the right
BSicon edKHSTa.svg
Forfatter/Opretter: Vunz, Licens: CC BY-SA 3.0
rail icon
BSicon GIPl.svg
Summit icon for route diagram templates. For railway line diagrams: highest point of the line.
BSicon exdTUNNEL2.svg
Forfatter/Opretter: BjørnN, Licens: CC0
icon for railway description
BSicon vSTR-KDSTe.svg
icon for railway descriptions
BSicon extdSTRa.svg
Forfatter/Opretter: BjørnN, Licens: CC0
half width railway tunnel icon