Åbenrå-senderen

Åbenrå-senderen er en 320,4 meter høj gittermast fastspændt med stålbarduner ved Kassø vest for Aabenraa i Sønderjylland, der anvendes til mobiltelefoni og digital TV-transmission.[1] Masten står 1,1 km øst for Kassø, 6,8 km sydvest for Rødekro og 10 km vest for Aabenraa, og derfor kaldes masten gerne lokalt for Rødekro-senderen eller Kassø-senderen.

Masten blev opført i 1988, som en af de 16 nybyggede hovedsendere i TV2’s sendenet[2], der blev etableret mellem 1988-89.[3][4] Efter lukningen af det analoge fjernsynssendernet i Danmark natten til den 1. november 2009 har masten fungeret som digital tv-sender og mobilmast.[5]

Masten står 33,5 meter over havet, og har dermed en totalhøjde over havet på 353,9 meter.[6]

Næsten 11 km nordvest for Åbenrå-senderen står Rangstrup-senderen, der blev rejst i 1957.

Noter

  1. ^ Mastedatabasen.dk indeholder oplysninger om den tjenestetype og teknologi antennepositionen anvendes til, hentet 15. maj 2019.
  2. ^ Hadsten, Hedensted, Hove, Jyderup, Nakskov, Nibe, , Svendborg, Thisted, Tolne, Tommerup, Varde, Viborg, Videbæk, Vordingborg og Åbenrå. Hertil kom DR's to hovedsenderne i Gladsaxe og Århus, som fremadrettet også skulle indgå i TV2's sendenet.
  3. ^ Ingeniøren 30. december 1988, s. 107.
  4. ^ Ingeniøren 29. december 1989, s. 102.
  5. ^ Digital TV Sendemaster og frekvenser Arkiveret 14. maj 2019 hos Wayback Machine, hentet 15. maj 2019. Udsender alle DRs tv-kanaler, TV 2 regionerne og de tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2, direkte tv fra Christiansborg på kanalen ”Folketings-tv, samt programmer fra de ikke-kommercielle regionale og landsdækkende sendesamvirker.
  6. ^ Mastehøjden fremgår af Naviairs VFR Flight Guide, hentet 14. maj 2019.
Awatcornertower01.JPGDenne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 55°01′59″N 9°14′55″Ø / 55.03296°N 9.24871°Ø / 55.03296; 9.24871

Medier brugt på denne side

Awatcornertower01.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0