Rødding (Skive Kommune)

Rødding
KroenForsamlingshuset

Skolen
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneSkive Kommune
SognRødding Sogn
Postnr.7860 Spøttrup
Demografi
Rødding by878[1] (2024)
Kommunen44.739[1] (2024)
 - Areal690,7 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.roddingby.dk
Oversigtskort
Rødding ligger i Midtjylland
Rødding
Rødding
Røddings beliggenhed 56°38′36″N 8°48′28″Ø / 56.64333°N 8.80778°Ø / 56.64333; 8.80778

For alternative betydninger, se Rødding. (Se også artikler, som begynder med Rødding)

Rødding er en byhalvøen Salling med 878 indbyggere (2024)[1], beliggende 2 km øst for Spøttrup Borg, 5 km nordvest for Balling, 18 km sydvest for Roslev og 17 km nordvest for Skive. Byen hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte byen til Spøttrup Kommune.

Rødding hører til Rødding Sogn (Skive Kommune). Rødding Kirke (Skive Kommune) ligger i den sydlige ende af byen.

Faciliteter

Spøttrup Kulturhal ligger i den lille bebyggelse Spøttrup ved borgen, og naturbørnehaven Grankoglen ligger lidt øst for Spøttrup.

  • Rødding Skole har 80 (2023/2024) elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. Skolen har SFO'en Kernehuset.[2]
  • Rødding Ældrecenter har 2 afdelinger: Æblehøj har 16 lejligheder og en midlertidig bolig, mens Solsiden har 10 demenspladser.[3]
  • Rødding Forsamlingshus kan rumme 149 gæster.[4]
  • Spøttrup Kro har 10 medarbejdere og plads til 110 gæster.[5]
  • Byen har Dagli'Brugs, pizzeria og slagterforretning og børnehave.

Historie

Landsbyen

I 1901 blev Rødding beskrevet således: "Rødding (gml. Form: Rythinge) med Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1/1 1884...Antal af Konti 491), 2 Møller, Andelsmejeri og Telefonst.;"[6] Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser desuden et fattighus.

Rødding Sogn havde på dette tidspunkt Krejbjerg Sogn som anneks, der blev betjent af præsten i Rødding. Senere blev Rødding og Krejbjerg dog to selvstændige sognekommuner, der fungerede frem til kommunalreformen i 1970.

Rødding Friskole, der var grundlagt i 1907, gik konkurs i 2019 pga. for få elever.[7] Partiet Stram Kurs havde købt friskolen på tvangsauktion i 2020, men opgav overtagelsen og købte i stedet friskolen i Hoven (Ringkøbing-Skjern Kommune).[8]

Stationsbyen

Rødding blev endestationVestsallingbanen (1924-66). Stationen fik navnet Spøttrup, fordi der i forvejen var en "Rødding Station" på Haderslev Amts Jernbaner. Endestationen havde 4 spor, heraf 2 med perron. Fra det inderste spor gik et spor til kulgård og drejeskive. Ved det yderste spor, som havde et stikspor, lå 3 private pakhuse.[9]

Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser at stationsbyen også havde elværk, forsamlingshus og missionshus.

Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 21. Fasanvej er anlagt på stationsterrænet. Herfra går den 25 km lange asfalterede cykel- og vandresti "Vestsallingstien" til Skive. På de første 3½ km til den spredte bebyggelse Betryk følger stien banens tracé.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
SpøttrupKro.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Spøttrup Kro
RøddingSkole.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Rødding Skole
RøddingForsamlingshus.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Rødding Forsamlingshus