Rødbjerg
Rødbjerg[1], Rotbjerg[2] (dansk) eller Rottberg (tysk) er en bakke og en mindre bebyggelse beliggende 3 km øst for Eskeris i det nordøstlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører bebyggelsen under Eskeris Kommune (Esgrus) i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Eskeris Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[3].
Rødbjerg er første gang nævnt 1664. Stednavnet beskriver en bakke eller ophøjning i et ryddet område[4]. I 1800 nævnes tre parceller, som hørte under Runtoft gods. Senere hørte stedet under Berrishave kommune, indtil det i 1970 kom under Eskeris Kommune. Gårdbygninger er delvist bygget af material af Runtofts tidligere porthus. Rødbjerg har en højde på omtrent 30 m[5]. Stedet er omgivet af Berrishave i vest, Bojum i syd, Runtoft gods i øst og Stavsmark og skoven Trankær i nord.
Noter
- ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 502
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 283
- ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 502
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 555
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 187
Koordinater: 54°43′31.46″N 9°49′28.02″Ø / 54.7254056°N 9.8244500°Ø