Rød svingel

Rød svingel
(c) James Lindsey at Ecology of Commanster, CC BY-SA 3.0
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseLiliopsida (Énkimbladede)
OrdenPoales (Græs-ordenen)
FamiliePoaceae (Græs-familien)
SlægtFestuca (Svingel)
ArtF. rubra
Videnskabeligt artsnavn
Festuca rubra
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter. Den er meget variabel af udseende. Rød svingel, der bruges i græsplæner er altid af den tæppedannende type med mange udløbere.

Beskrivelse

Rød svingel er en græsart med en meget variabel vækstform. Der findes individer med rent tuedannende vækst, andre tuedannende med få og korte udløbere og atter andre med lange udløbere og en tæppedannende vækst. Bladene har ofte rødlige bladskeder nederst i tuen, hvor bladene er trådagtigt sammenrullede. Kun på de overhængende strå finder man v-formede eller flade blade. Bladfarven er grågrøn til rødligt anløben.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor de reducerede blomster sidder samlet i småaks, der har dækblade med stak. Småaksene danner tilsammen en smal top med oprette grene. Frøene modner godt og spirer villigt under de rette betingelser.

Rodnettet er som nævnt variabelt. Rød svingel, der bruges i græsplæner er altid af den tæppedannende type med mange udløbere. Rødderne er trævlede.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 m (75 x 50 cm/år), heri medregnet de blomsterbærende toppe, men ikke udløberne.

Voksested

Rød svingel er en lyskrævende og tørketålende art, som er udbredt på mager, sandet jord overalt i Europa, Asien og Nordamerika. Derfor er den også er en typisk overdrevsart, som man finder på helt nyetablerede overdrev. I Danmark er den meget almindelig i hele landet på vedvarende græsmarker, i klitter og ved vejkanter.

Ved Hundige Strand findes den sammen med bl.a. pastinak, alm. rapgræs, sandskæg, bidende stenurt, bugtet kløver, gul evighedsblomst, gul frøstjerne, harekløver, canadisk bakkestjerne, markbynke, slangehoved og vild gulerod.

Anvendelse

På grund af den store tørketålsomhed og tilpasningen til næringsfattige jorde bruges rød svingel ofte - alene eller i blandinger - til græsplæner på steder, hvor netop disse karakteristika er afgørende.


Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisninger

Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.

Medier brugt på denne side

Festuca.rubra.2.jpg
(c) James Lindsey at Ecology of Commanster, CC BY-SA 3.0

Picture taken in Commanster, Belgian High Ardennes .



Species:

Festuca rubra