Rød regn i Kerala

Rød regn i Kerala var et fænomen, som blev observeret sporadisk fra 25. juli til 23. september 2001, i det sydlige af staten Kerala i Indien. Kraftige farvede regnbyger fandt sted, og bygerne var primært rødlige og lignede blod.[1] Gullig, grønlig og sortfarvet regn blev også rapporteret.[2]

Oprindelig formodedes det, at regnen var blevet farvet af nedfald fra en hypotetisk meteor, men den indiske regering gennemførte et undersøgelse, der fandt at regnen var blevet farvet af lokale algesporer.[3] Pludselig i det tidlige 2006, fik Keralas farvede regn verdensomspændende opmærksomhed efter medierapporter om formodningen om at de farvede partikler i regnvandet var ikke-jordiske celler fremført af Godfrey Louis og Santhosh Kumar fra Mahatma Gandhi University i Kottayam.

Regnen

Keralas farvede regn faldt første gang den 25. juli 2001 i distrikterne Kottayam og Idukki i de sydlige dele af staten. Nogle rapporter indikerede at også andre regnfarver blev set.[4] Mange forekomster af rødfarvet regn blev rapporteret de følgende 10 dage, og herefter svandt forekomstfrekvensen indtil sent i september.

Ifølge lokale blev den første farvede regn forudgået af et kraftigt tordenknald og lysglimt.[5][6][7]

Regnens farvning skyldtes røde partikler i suspension, og der faldt nogle gange regn med så meget rødfarvning, at det lignede blod. Den farvede regn faldt typisk over mindre arealer på omkring nogle få km² og nogle gange var det så afgrænset, at normal regn faldt bare nogle få meter fra den røde regn. De røde regnbyger varede typisk mindre end 20 minutter.[8]

Tidlige rapporter

De hyppigst forekommende
grundstoffer i det
tørrede sediment
GrundstofVægt %
aluminium1,00
kalium0,26
magnesium1,48
calcium2,52
natrium0,49
jern0,61
silicium7,50
carbon51,00
fosfor0,08

Kort efter de første tilfælde af rødfarvet regn blev der rapporteret i medierne, at videnskabsfolk ved Centre for Earth Science Studies (CESS) og Tropical Botanical Garden and Research Institute (TBGRI) havde fundet ud af, at de rødfarvende partikler var en slags sporer.[9] I november 2001, udgav en gruppe nedsat af den indiske regering, Department of Science & Technology, CESS og TBGRI en rapport, der konkluderede at Keralas regn var blevet farvet af algesporer, som kunne vokse i et vækstmedium til lav-alger(?) og at sporerne var af Trentepohlia-slægten. Denne alge blev kædet sammen med lav fra træer i Changanacherry-området.[10]

Rapporten oplyste også, at der ikke var meteoritstøv, vulkansk støv eller ørkenstøv til stede i regnvandet og at regnvandets farve ikke skyldtes opløste gasser eller forurening. Rapporten foreslår at ugers kraftige forudgående regnbyger kunne have forårsaget en udbredt lavvækst, som har givet ophav til store mængder sporer i atmosfæren. Men der blev ikke fundet nogen mekanisme, som kunne sende de formodede store mængder sporer i vejret og op i skyerne.

Rapportens forfattere har analyseret noget sediment samlet fra den rødfarvede regn ved anvendelse af en kombination af ion-koblet plasma massespektrometri, atomisk absorptionsspektrometri og våde kemiske metoder. De hyppigst forekommende grundstoffer listes til højre.

Forekomsten af aluminium og det meget lave indhold af fosfor er tankevækkende, da aluminium normalt ikke findes i levende celler, hvorimod der normalt er 3% fosfor i tørrede biologiske celler.[11]

Konventionelle teorier

I historiske optegnelser er der mange hændelser, hvor usædvanlige objekter falder sammen ned regn — i 2000 regnede det f.eks. med fisk i Great Yarmouth i England.[12] Farvet regn er ikke sjældent og kan ofte forklares ved transport af ørkenstøv fra ørkenområder som så regnes ned.

Til at begynde med formodede man at Keralas røde regn skyldtes samme effekt; med støv fra den arabiske ørken. LIDAR-observationer havde detekteret en sky af støv i atmosfæren nær Kerala i dagene forud for den farvede regn[13]. Men hypotesen kunne ikke forklare visse aspekter af den røde regn som f.eks. den pludselige begyndelse og gradvise aftagen over 2 måneder, og at den var lokaliseret til Kerala selvom atmosfæriske betingelser burde have givet farvet regn i nabostater.

En anden teori er at regnen indeholdt flagermuseblod. Dette skulle have være sket ved at en stor flok flagermus var blevet slået ihjel af måske en meteor. Men imod denne hypotese taler at der ikke er blevet fundet flagermusvinger eller andre flagermusdele. Desuden vil røde blodlegemer hurtigt gå i opløsning pga. osmose og der er ingen beviser på dette.[14] I øvrigt skulle det have været en anseelig mængde flagermus for at kunne dække en indisk provins.[15]

Mere plausibelt foreslås det at det var kemisk affald fra industriområdet Eloor. Den kemiske sammensætning af regnpartiklernes kan sammenlignes med brændt organisk materiale med ler; partikelnedfaldsmønsteret passer med de forherskende vinde.

Ikke-jordisk hypotese

Uddybende Uddybende artikel: Panspermia
De røde partiklers grundstof­sammensætning fra EDS-analyse[8]
GrundstofVægt %Atomisk(?) %Standarder
carbon49,5357,83CaCO3
oxygen45,4239,82Kvarts
natrium0,690,42Albite
aluminium0,410,21Al2O3
silicium2,851,42Kvarts
klor0,120,05KCl
jern0,970,24Fe

En anden hypotese blev foreslået i 2003 af Godfrey Louis og A. Santhosh Kumar, 2 videnskabsfolk ved Mahatma Gandhi University i Kottayam, Kerala. På baggrund af indsamlet regnvand fra flere steder, hævder Louis og Kumar at de røde partikler ikke ligner støv, men derimod biologiske celler. Kemiske analyser indikerer at de består af organisk materiale, og de foreslår at partiklerne måske er ikke-jordiske mikrober.

Louis og Kumars analyser fandt at de røde partikler typisk var 4–10 µm; med rund eller oval form og at de lignede encellede organismer. I middel indeholdt 1 milliliter regnvand 9 millioner røde partikler og partiklernes vægt for hver liter regnvand var omkring 100 milligram. Ved at ekstrapolere disse tal til al farvet regn der faldt, estimerer Louis og Kumar at den totale mængde røde partikler, der faldt over Kerala, til at være 50 ton.

Analyser med energidispersiv røntgenspektroskopi (EDS) viser at partiklerne mest består af carbon og oxygen, med spor af silicium og jern (se tabel).

En CHN-analyzer viser 43,03% carbon, 4,43% hydrogen og 1,84% nitrogen.

Louis og Kumar foretog undersøgelser med ethidiumbromid for at se om der fandtes DNA eller RNA i de røde partikler, men fandt ingen. Deres resultater er blevet publiseret i tidsskriftet Astrophysics and Space Science.[8]

Yderligere undersøgelser af partiklerne blev udført ved Sheffield University af Milton Wainwright, som har studeret stratosfæriske sporer.[1][14] I marts 2006 sagde han at partiklerne i fremtoning lignede rust fungus-sporer[16], senere sagde han at han havde bekræftet deres ligheder med sporer og alger, og fandt ingen bevis på at regnen indeholdt støv, sand, fedtkugler eller blod. Han sagde også at, “There appears to be an increasing tendency among scientists to come up with wild explanations when asked by the press to comment on unusual, novel phenomena. A good example is provided by comments about the recent Indian red rain phenomenon”.[17]

En prøve af den farvede regn blev også sendt til Cardiff University for at få den analyseret af panspermia-fortaleren Chandra Wickramasinghe. Wickramasinghe har rapporteret – citat: “work in progress has yeilded [sic] positive for DNA”.[18]

Ifølge Dr Louis kan de røde partikler formere sig ved 300 °C, hvilket intet hidtil kendt jordisk liv kan.[19] Desuden har Cardiff Centre for Astrobiology fundet interne strukturer i partiklerne og indikering på en formeringscykel. [20]

Mulig komet-oprindelse

Nogle få timer før den første forekomst af rødfarvet regn blev et lydbrag fulgt af et lysglimt rapporteret af Changanasserry-indbyggere, i Kottayam distriktet. Louis og Kumar formoder at dette blev forårsaget af en opløsning en mindre komet der kom ind i jordens atmosfære, og at denne komet indeholdt store mængder af de røde partikler. Observationer viste at 85 % af de røde partikler faldt indenfor de første 10 dage efter 25. juli og Louis og Kumar foreslår derfor, at dette er konsistent med de neddryssende røde partikler frigjort i den øvre atmosfære ved kometopbrud. De tidlige spekulationer fra videnskabsfolk i Thiruvananthapuram var, at de røde partikler kunne være støv fra en komet, men efterfølgende forskning fandt at de var Trentepohlia-algesporer.

Louis og Kumar foreslog ydermere at partiklerne er celler, og at de dermed repræsenterer bevis på ikke-jordisk liv. Hvis partiklerne er biologiske og de kom fra en komet ville de være det første bevis for panspermia. Fred Hoyle og Chandra Wickramasinghe har været fortalere for teorien, men denne teori er blevet forkastet af de fleste videnskabsfolk.

Kilder/referencer

  1. ^ a b Gentleman, Amelia; Robin McKie (2006). "Red rain could prove that aliens have landed". Guardian Unlimited. Hentet 12. marts 2006.
  2. ^ "JULY 28, 2001, The Hindu: Multicolour rain". Arkiveret fra originalen 6. september 2010. Hentet 18. november 2006.
  3. ^ Abstract of official report. Fulde rapport: Sampath, S., Abraham, T.K., Sasi Kumar, V., & Mohanan, C.N. (2001). Coloured Rain: A Report on the Phenomenon. CESS-PR-114-2001, Center for Earth Science Studies and Tropical Botanic Garden and Research Institute.
  4. ^ Ramakrishnan, Venkitesh (2001). "Coloured rain falls on Kerala". BBC. Hentet 6. marts 2006.
  5. ^ Radhakrishnan, M. G. (2001). "Scarlets Of Fire". India Today. Arkiveret fra originalen 26. december 2004. Hentet 6. marts 2006.
  6. ^ Mystery of the scarlet rains and other talesTimes of India, 6 August 2001
  7. ^ Now wells form spontaneously in KeralaTimes of India, 5 August 2001 (from the Internet Archive)
  8. ^ a b c Louis G. & Kumar A.S. (2006). The red rain phenomenon of Kerala and its possible extraterrestrial origin. Astrophysics and Space Science. (at journal website)
  9. ^ Monday, August 6, 2001: ‘Red rain was fungus, not meteor’
  10. ^ Sampath S., Abraham T.K., Sasi Kumar V., Mohanan C.N. (2001), Coloured rain: a report on the phenomenon, Centre for Earth Science Studies
  11. ^ Todar, Kenneth (2005). "Procaryotes in the Environment". Todar's Online Textbook of Bacteriology. Hentet 2. juni 2006.
  12. ^ Lane, Megan (2000-08-07). "It's raining fish!". BBC. Hentet 2014-08-23.
  13. ^ Satyanarayana M., Veerabuthiran S., Ramakrishna Rao D., Presennakumar B. (2004), Colored Rain on the West Coastal Region of India: Was it Due to a Dust Storm?, Aerosol Science and Technology, v.38, p.24–26
  14. ^ a b It's raining aliens — transcript of a New Scientist podcast – get podcast here Arkiveret 5. september 2006 hos Wayback Machine
  15. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 22. januar 2007. Hentet 18. november 2006.
  16. ^ Is mysterious ‘red rain’ first evidence of life in space? Arkiveret 12. januar 2007 hos Wayback MachineYorkshire Today
  17. ^ "1 April 2006, New Scientist: Red rain fantasies". Arkiveret fra originalen 10. september 2006. Hentet 18. november 2006.
  18. ^ "Cardiff Centre of Astrobiology: Analysis of red rain of Kerala". Arkiveret fra originalen 18. juni 2006. Hentet 18. november 2006.
  19. ^ 14 November 2006, BBC News: Searching for 'our alien origins' Citat: "...He was able to see the recent work of Dr Louis which shows that the red rain can replicate at 300C, an essential attribute of a space micro-organism that might have to endure extreme temperatures..."
  20. ^ Analysis of red rain of Kerala Arkiveret 18. juni 2006 hos Wayback Machine Citat: "...High resolution electron microscopy has revealed internal structures as well as evidence of a replication cycle not commonly found in either bacteria or yeasts. These images are of thin cell slices viewed in the transmission electron microscope..."

Eksterne henvisninger

Louis og Kumars artikler