Rævejagt (signaljagt)
- For alternative betydninger, se Rævejagt. (Se også artikler, som begynder med Rævejagt)
Rævejagt, radiopejleorientering (forkortet RPO) eller ARDF (fra engelsk Amateur Radio Direction Finding) er navnet på en konkurrence som udøves af radioamatører og andre radiointeresserede. Rævejagten er en kombination af konventionel orienteringsløb med kort og kompas - samt radiopejleteknik.
Rævejagten udføres ved, at man med hjælp af en pejlemodtager finder gemte radiosendere ("rævene") i terrænet. "Ræven" kan være bemandet eller automatisk - og kan lokaliseres ved radiomålinger. Den som finder flest "ræve" på kortest tid vinder. Konkurrencen kan laves både som dagjagt og nattejagt.
Den almindeligste rævejagt sker på radioamatørbåndene 1,8 MHz (160 m), 3,5 MHz (80 m); og på 144 MHz-bandet (2 m). Rævejagt kan også foregå på andre radioamatørbånd.
Historisk
En af de første omtaler af radioamatør radiopejling er i tidsskriftet The Wireless World and Radio Review, dateret 21. juli 1926. Begivenheden afholdtes i Derbyshire, Storbritannien.[1][2]
I det danske tidsskrift OZ fra august 1936 beskrives i en artiklen af Steen H. Hasselbalch, OZ7T, hvad en rævejagt er og hvad man behøver.[3] Ifølge OZ september 1936, blev den første danske rævejagt afholdt den 6. september 1936 i Horns Herred.[4][5][6][7] En af de første pejlemodtagere, som kan anvendes til rævejagter på 80, 40 og 20 meter, blev beskrevet i OZ oktober 1936.[6] En af de første pejlemodtager, som kan anvendes til rævejagter på 160 meter (og 80, 40 og 20 meter), blev beskrevet i OZ januar 1938.[8] Video af rævejagt i 1938.[9]
Radiopejleorientering som en sport, har oprindelse i nordeuropa og østeuropa i de sene 1950'ere.[kilde mangler] Amatørradio blev promoveret bredt i nordeuropæiske og østeuropæiske skoler som en moderne videnskabelig og teknisk aktivitet. De fleste mellemstore til store byer havde en eller flere amatørradioklubber i hvilken medlemmer kunne samles og lære om teknologi og hvordan radioudstyr kunne benyttes. En af aktiviteterne som skoler og radioklubber promoverede var at finde radiostationer via radiopejling, en aktivitet som havde en vigtig civilforsvarsanvendelse under den kolde krig. Da kun få individer i europa havde deres egen bil dengang, foregik det meste radiopejleorientering til fods i parker, naturområder eller skoleområder. Sporten radiopejleorientering, som var populær i skandinavien, begyndte at sprede sig til flere og flere lande i europa, inklusiv i de østeuropæiske lande i østblokken.[kilde mangler]
Sportens formelle regler blev først foreslået i England og Danmark i 1950'erne. Sportens første europæiske mesterskab blev holdt i 1961 i Stockholm, Sverige. Fire yderligere internationale mesterskaber blev holdt i europa i 1960'erne og tre mere blev holdt i 1970'erne. Det første verdensmesterskab blev holdt i 1980 i Cetniewo, Polen, hvor konkurrenter fra elleve europæiske og asiatiske lande deltog.[kilde mangler]
Danske forhold
Rævejagt på privatradiobånd
Der er tidligere blevet arrangeret mange rævejagter på privatradio via 11 meterbåndet (27 MHz).[10]
Rævejagt på radioamatørbånd
Ifølge den danske telemyndighed er der givet tilladelse til, at EDR må benytte rævesendere med følgende frekvenser.[11] Det kræver ingen radiotilladelse at benytte rævemodtagere.
Radioamatørbånd | Danske telemyndighed: frekvens interval | Danske telemyndighed: Polarisation | Danske telemyndighed: ITU modulation[12] | EDR kommentar |
---|---|---|---|---|
160 meter | 1825 kHz | lodret | A1A | A1A (CW) |
80 meter | 3500-3800 kHz | lodret | A1A | 3580 KHz ±100 Hz (ræve) og 3555 KHz ±100 Hz (målradiofyr) A1A (CW) |
2 meter | 144-146 MHz | vandret | A1A, A2A, F2B | 144,7375 MHz ±2,5 Khz (ræve) og 144,810 MHz ±2,5 KHz (målradiofyr). A2A (enkeltsidebånd med bærebølge) |
70 centimeter | 432-438 MHz | vandret | A1A, A2A, F2B |
Se også
Kilder/referencer
- ^ The Wireless World and Radio Review, dated July 21, 1926: Tracking a concealed transmitter papirside 83-84, backup.
- ^ Omtale: Weekly Geekly: Retro. To the day of Radio - "Fox Hunting", 1957 Citat: "...It all started with an article in the popular magazine Wireless World, dated July 21, 1926. This article was called "Tracking a concealed transmitter (Shefield Society's exciting field day)..."
- ^ edr.dk: OZ august 1936: "Kortbølgepejling og »Rævejagt", Af Steen H. Hasselbalch, OZ7T. Papirside 122-124 Citat: "...I dette Nummer af „OZ" vil man finde Reglerne for en „Rævejagt", der som en ny Form for Sommertest vil blive arrangeret for E.D.R.s Medlemmer. Ved en „Rævejagt" forstaas som bekendt Stedbestemmelse af en ukendt Sendestation ved Hjælp af transportable Modtage-Pejlestationer. Da noget saadant hidtil ikke har været forsøgt her i Landet, skal der i det følgende gives en Del Oplysninger, dels om Radiopejling i Almindelighed, dels med Henblik paa den forestaaende „Rævejagt"...PAOZK fortæller, at den første Jagt i Holland sam lede 6 deltagende Hold. Den næste samlede over 20, og i senere Jagter deltog næsten 50 Hold over et Jagtomraade paa over 5000 km2. Disse Tal illustrerer, hvilken Sukces de hollandske Forsøg har været. Der er Sport og Kortbølge, frisk Luft og en Præmie at vinde i den første danske „Rævejagt". God Jagt og paa Gensyn!..."
- ^ edr.dk: OZ august 1937: " E.D.R. gennem 10 Aar", Af HELMER FOGEDGAARD, OZ7F. Papirside XV Citat: "...Paa Generalforsamlingen i September valgtes OZ1D til Formand, og i samme Maaned afholdtes den første Rævejagt pr. Radio her i Landet..."
- ^ edr.dk: OZ september 1936: "Rævejagten“s Forløb,", OZ7T. Papirside 151 Citat: "...Det var aabenbart, at Ideen med en „Rævejagt“ paa korte Bølger havde vakt Interesse. 19 Mand (hvoriblandt enkelte Kvinder) fordelt paa 6 Hold havde meldt sig til Deltagelse. Desværre havde man ikke Fornøjelsen at se dem alle i Løbet af Dagen. Det var jo et „første Forsøg“, og de fleste af Holdene mødte Vanske ligheder af forskellig Art...Men allerede Kl. 11,26, efter 3 Pejlinger, rullede OZ7BO over Marken op til „Ræven“, der straks erklærede sig fangen uden at yde Modstand af nogen Art...Et Bevis paa, at Dagen trods alle Vanskeligheder blev vellykket, er, at man enedes om at gentage For søget endnu i dette Aar..."
- ^ a b edr.dk: OZ oktober 1936: "Rolig og stilfuld Generalforsamling i E.D.R. Et Arbejdsaar med 47 % Stigning i Medlemstallet»", OZ7GL. Papirside 162-163,166-172 Citat: "...En effektiv Pejlemodtager...OZ-DR212...I det forløbne Aar har E.D.R. arrangeret to Tests, en 28 mHz Test, paa hvilken der overhovedet ikke indkom nogen Besvarelse samt en 3,5 mHz Rævejagt den 6. Septbr. i Aar. Rævejagten havde samlet saa megen Interesse, at der den 4. Oktbr. vil blive afholdt en ny, hvor Erfaringerne fra den første vil blive søgt udnyttet...Rævejagten den 4. Oktober..."
- ^ edr.dk: OZ november 1936: "Mere om Rævejagten den 4. Oktober.", OZ2Q. Papirside 185-186
- ^ edr.dk: OZ januar 1938: "Transportabel Pejiemodtager for 1,7 MHz. Af Poul J. Jensen, OZ7GL. Papirside 4-5.
- ^ youtube.com: Radioamatører i Danmark - Rævejagt anno 1938 (uden lyd)
- ^ foskjaer.dk: Lidt historie om den hedengangne Sputnik-klub Citat: "...Vi deltog i Rævejagter, arrangerede rævejagter og mange andre sammenkomster..."
- ^ oz7fox.dk: EDR's reglement for rævejagt (EDR)
- ^ en:Types of radio emissions
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rævejagt (signaljagt)
- 15. september 2019, jv.dk: Villy fra Grindsted vandt bronze ved EM i Radio Pejle Orientering Citat: "...Det er første gang, Danmark har vundet medaljer i disciplinen..."
Spire Denne artikel om radio eller radioprogrammer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Lahminewski Lab for Goodvibes, Licens: CC BY 4.0
Logo of Goodvibes a internet radio playback software for GNU / Linux.
(c) Jonaasle@online.no at norsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Radiopeileorientering: Radiopeilemottaker for 80m. Type PRX80PRO.