Råmosen

Råmosen er et 29 hektar stort fredet areal beliggende i det sydvestlige hjørne af Ballerup Kommune, tæt på grænsen til Egedal Kommune. Råmosen er en af flere moser i slettelandskabet vest for København, hvoraf størstedelen er fredede. Råmosen blev fredet 8. oktober 1962 og udvidet i 2005. Det fredede areal udgør ca. 29 hektar.[1]

Landskabet

Mosen er ca. 600 x 600 meter og afvandes gennem Råmose Å til Hove Å-systemet. Mosen har grøn sammenhæng med Grønsø Mose og Hulesø Mose, syd for Smørumovre. I de laveste moseområder er der rørskov og småsøer, og de højereliggende arealer fremtræder som åbne arealer med let bevoksning. Kreaturer græsser på den vestlige del af mosen.

Hovedparten af områdets søer skyldes, at moseparcellerne tidligere har været anvendt til skæring af tagrør og tørv. Et kort fra ca. 1913 viser, at der har været gravet tørv mange steder i mosen. Under 1. Verdenskrig gravedes således de såkaldte ”æltetørv”, som er tørv med ringe brændselsværdi.[1]

Kilder og henvisninger

  1. ^ a b Råmosen på fredninger.dk hentet 9.marts 2021
Jan Bruegel d. Ä. 008.jpgDenne artikel om lokaliteten Råmosen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 55°43′35.36″N 12°19′58.5″Ø / 55.7264889°N 12.332917°Ø / 55.7264889; 12.332917

Medier brugt på denne side