Rådhus-vin

Rådhus-Vin
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenVitales (Vin-ordenen)
FamilieVitaceae (Vin-familien)
SlægtParthenocissus (Vildvin)
ArtP. tricuspidata
Hjælp til læsning af taksobokse
(c) Foto: Jonn Leffmann, CC BY 3.0
Rådhus-vin langs en mur i Ystad.

Rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata) er en løvfældende lian med tynde, højtvoksende grene og særlige hæfteskiver. Rådhusvin er en smuk og tæt dækkende plante.

Beskrivelse

Knopperne er spredtstillede og ret små. Bladene er bredt ægformede eller næsten runde med tre kraftige tænder eller lapper. Bladet har groft tandet rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er orange til postkasserød. Blomsterne er bittesmå og sidder i oprette stande. De dannes i juni-juli. Frugterne er blåduggede, sorte bær.

Rodnettet er kraftigt og dybtgående.

Højde × bredde og årlig tilvækst: 15 × 2 m (100 × 15 cm/år).

Hjemsted

Rådhusvin hører hjemme i Kina, Korea og Japan, hvor den findes i skovbryn og krat på fugtig, mineralrig bund sammen med bl.a. Akebia quinata, Ampelopsis brevipedunculata var. heterophylla, Have-Aralie (Aralia elata), Kamellia (Camellia japonica), Skæbnetræ (Clerodendron trichotomum), Skærm-Sølvblad (Elaeagnus umbellata), Eurya japonica, Butbladet Liguster (Ligustrum obtusifolium), Mangeblomstret Rose (Rosa multiflora) og Hindbær (Rubus idaeus).

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:


Medier brugt på denne side

Klättervildvin (Parthenocissus tricuspidata) Ystad-2015.jpg
(c) Foto: Jonn Leffmann, CC BY 3.0
Klättervildvin (Parthenocissus tricuspidata) längs en mur på Supgränd i Ystad. 18 okt 2015.