Rådgivende folkeafstemning om Cataloniens selvstændighed 2014

Den 9. november 2014 blev afholdt rådgivende folkeafstemning om Cataloniens selvstændighed i Catalonien. Ved folkeafstemningen tilkendegav vælgerne hvorvidt de ønskede Catalonien som stat, og i givet fald om den skal have fuld selvstændighed fra Spanien.

Forberedelser

Beslutningen om folkeafstemningen var ikke godkendt af den spanske centralregering men bekræftedes i regionsparlamentet den 19. september 2014.^[1] Den spanske forfatningsdomstol erklærede den 29. september, at afstemningen bryder imod Spaniens grundlov.^[2]

Den 13. oktober meddelte den catalanske regionsregering, at man ikke ville gå videre med forberedelserne til folkeafstemningen i lyset af forfatningsdomstolens afgørelse, men ved en pressekonference dagen efter meddelte regionsstyrets præsident, at folkeafstemningen ikke var aflyst men snarere omformuleret. Den vil ifølge den nye ordning være en consulta ('rådgivning', modsvarende rådgivende folkeafstemning), i modsætning til et referèndum/plebescit (en bindende 'folkeafstemning'). På denne måde mente Mas og regionsstyret at kunne omgå dommen i forfatningsdomstolen.^[3][4]

Ifølge en opinionsundersøgelse offentliggjort i El País den 13. september 2014 anså 45 % af de udspurgte catalanere, at folkeafstemningen burde udskydes hvis domstolen anså den som ulovlig, mens 23 % mente, at folkeafstemningen skulle gennemføres alligevel.^[5]

Udfald

Stemmeseddelens udformning

Billede fra afstemningen 9. november 2014

Foreløbige optællingsresultater fra de catalanske myndigheder viser, at 2.305.290 catalanere har afgivet deres stemme. De foreløbige resultater viser følgende stemmefordeling^[6]:

Stemmesedlen indeholdt først spørgsmålet, om Catalonien skulle være en stat. Blandt ja-sigere blev der efter spurgt, om Catalonen skulle være en uafhængig stat. Resultatet viser således en overvældende tilslutning blandt deltagere i afstemningen til, at Catalonien skal være uafhængig af Spanien. Ingen valgkreds havde flertal for nej.^[7][8] Foreløbige skøn lyder på, at mellem 36% og 41% af de stemmeberettigede deltog i afstemningen. Det menes, at afstemningens ubindende karakter har bidraget til at nedbringe deltagelsen.^[9]

Reaktioner

Afstemningsresultat distrikt for distrikt. Alternativet 'Ja/Ja' er i grønt.      >75 % 'Ja/Ja'-stemmer      72,5–75 % 'Ja/Ja'-stemmer      70,0-72,5 % 'Ja/Ja'-stemmer * Det eneste distrikt som noterede en 'Ja/Ja'-stemmeandel under 75 % var Val d'Aran.

CDC, det liberale parti i den centrum-højre koalition til støtte for en catalansk stat, CiU, der også leder den catalanske regering, udtalte efter de første resultater, at disse “sender et budskab der må blive hørt i Madrid”.

UDC, det kristeligt-demokratiske parti i CiU, tilføjede, at hvis den spanske regering ikke starter forhandlinger, “vil bruddet blive uopretteligt”.

Det venstreorienterede catalanske uafhængighedsparti ERC fremhævede den klare sejr for selvstændighedsvarianten. Det tilføjede, at dette indebærer en “forpligtelse” om at gå i retning af selvstændighed.

Den catalanske grønne socialistiske og post-kommunistiske koalition ICV-EUiA erklærede, at “der er intet mere unyttigt end en regering som gemmer sig og ikke modsvarer borgernes mandate”, med henvisning til den spanske regeringsleder Mariano Rajoy’s attitude. De sagde også, at Catalonien har fortjent retten til at afholde et endegyldigt referendum.

Det alternative venstreradikale uafhængighedsparti CUP bad partierne om ikke at tage æren for afstemningsresultatet. De understregede, at “Catalonien’s fremtid vil ikke blive løst omkring noget forhandlingsbord” men vil blive besluttet af dets befolkning.

Det catalanske socialistparti, PSC, der var imod søndagens afstemning men støtter Catalonien’s ret til selvbestemmelse, erklærede, at udfaldet bekræftede, at “vi kan ikke fortsætte ad denne vej”. De forlangte af Rajoy “om at forhandle” og bad de andre partier om at komme med “forslag”.

Det populistiske og selvstændighedsfjendtlige parti Ciutadans erklærede den demokratiske proces for “et bedrageri”. De opfordrede også PP og PSC til ikke at støtte Mas og forlangte tidlige valg. Den spanske regering ledet af PP, erklærede afstemningen for “et rent propagandanummer” og “en ubrugelig og steril simulation”.^[10]

Noter

Eksterne henvisninger

• Folkeafstemningen om katalansk selvstændighed
• Catalonia Votes (engelsk)
• Elizabeth Castro: What's up with Catalonia?, Catalonia Press 2013, Arkiveret 3. august 2014 hos Wayback Machine ISBN 978-1-61150-032-5 (engelsk)

v d r Politiske valg i Spanien Parlamentsvalg 1810 1813 1820 1822 1834 1836 (Feb) 1836 (Jul) 1836 (Okt) 1837 1839 1840 1841 1843 (Feb) 1843 (Sep) 1844 1846 1850 1853 1854 1857 1858 1863 1864 1865 1867 1869 1871 1872 (Apr) 1872 (Aug) 1873 1876 1879 1881 1884 1886 1891 1893 1896 1898 1899 1901 1903 1905 1907 1910 1914 1916 1918 1919 1920 1923 1931 1933 1936 1967 1971 1977 1979 1982 1986 1989 1993 1996 2000 2004 2008 2011 2015 2016 2019 (april) 2019 (nov.) Næste Europa Parlamentet 1987 1989 1994 1999 2004 2009 2014 2019 Lokalvalg 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015 2019 Regionsvalg 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015 2019 Folkeafstemninger 1947 1966 1976 1978 1986 2005 2014 2017