Røde Wien

Røde Wien bruges som betegnelse for perioden fra 1918 til 1934 i Wien, hvor socialdemokraterne, SPÖ, havde absolut flertal i bystyret.

Karl-Marx-Hof.

Samfundsbetingelser

Efter 1. verdenskrig og Donaumonarkiets sammenbrud, blev Østrig udnævnt til republik. Ved det første demokratiske valg den 4. maj 1919 vandt socialdemokraterne flertallet i Wien. Selvom de folkevalgte havde frie tøjler, stod de over for en svær opgave. Flygtningsstrømme fra det russisk besatte Galicien og andre områder, der tidligere havde hørt under Østrig-Ungarn samt løsladte soldater fik Wiens befolkning til at svulme op til mere end 2 millioner mennesker. Den krigbetingede inflation og valutareformen, hvor man gik fra den østrig-ungarske krone til Schilling belastede specielt lønmodtagerne.

I de overfyldte lejeboliger og interimistiske boliger med dårlige sanitetsforhold steg antallet af sygdomme som f.eks. tuberkulose, spansk syge og syfilis. Oveni den ekstreme bolignød kom høje arbejdsløshedstal.

Udskillelse af Wien

Det socialdemokratisk dominerede kommuneråd forsøgte bl.a. at afhjælpe problemerne ved organisatorisk at adskille Wien fra det omgivende land. Gennem adskillelsen fra Niederösterreich 1921/1922 blev Wien en selvstændig delstat. Adskillelsen gjorde, at der kunne føres en særskilt politik i Wien.

Finanspolitik

Socialdemokraterne indførte en ny skattelov. Indirekte skat blev ændret til direkte, og den indkomstafhængige skat blev ændret drastisk. På store privatbiler, hotelværelser og andre luksusgoder indførtes en luksusskat. Den nye bebyggelsesskat var ligeledes progressivt opbygget. Med disse massetiltag blev lavindkomsterne aflastede og højindkomsterne belastede. Trods alle ulykkesprofetier og økonomiske kriser kunne Wien procentuelt sænke arbejdsløsheden sammenlignet med resten af Østrig.

Medier brugt på denne side

Döbling (Wien) - Karl-Marx-Hof.JPG
Forfatter/Opretter: Bwag, Licens: CC BY-SA 4.0
Der stark zurückversetzte Mitteltrakt mit seinen sechs monumentalen Türmen der denkmalgeschützten Wohnhausanlage Karl-Marx-Hof der Gemeinde Wien im 19. Wiener Gemeindebezirk Döbling.
Der Bau mit 1382 (aktuell rd. 1270) Wohneinheiten wurde von 1927 bis 1933 nach Plänen des Architekten Karl Ehn errichtet (die offizielle Eröffnung der Anlage fand am 12. Oktober 1930 statt). Er ist wohl der repräsentativste, sicherlich aber der bekannteste kommunale Wohnbau der Stadt Wien als Musterbeispiel eines monumentalen Superblocks. Er erstreckt sich über 1.100 Meter entlang der Heiligenstädter Straße und ist damit der längste zusammenhängende Wohnbau der Welt.
Die vier Figuren über den Rundbögen sind Werke des Bildhauers Josef Franz Riedl (1884–1965) und symbolisieren die „Freiheit“, die „Fürsorge“, die „Aufklärung“ und die „Körperkultur“.