Qvistgaard (Quistgaard)
Qvistgaard er en dansk slægt.
Oprindelse og efterkommere
Landmandsslægten Qvistgaard (undertiden stavet Quistgaard[1]) udspringer fra rytterbonden Peder Andersen Qvistgaard (1648-1699) i Søndre Qvistgaard, Vejrum Sogn, af hvis sønner skal nævnes Mikkel Pedersen Qvistgaard (1682-efter 1744) til Skibstedgård og Iver Pedersen Qvistgaard (ca. 1683-1764) til Skikkild, hvis søn, godsejer Morten Iversen Qvistgaard (1732-1798) var fader til Regina Dorthea Cathrine Qvistgaard (1766-1827), gift med hofjægermester Peter de Svanenskiold (1764-1829), til godsejer, kaptajn Peter Christoffer Qvistgaard (1775-1807) — af hvis efterkommere, herunder skuespilleren Berthe Qvistgaard (1910-1999), en gren kalder sig Rehling-Qvistgaard — og til borgmester i København Iver Qvistgaard (1767-1829).
Ovennævnte Mikkel Pedersen Qvistgaard var fader til kommerceråd Peder Mikkelsen Qvistgaard (1712-1775), der ejede Basnæs og senere Vibygård, og af hvis børn skal nævnes Anna Joachimine Qvistgaard (1750-1829), gift med kancelliråd Thomas Neergaard (1745-1806), og kancelliråd Jørgen Pedersen Qvistgaard (1745-1814), hvis sønnesøn, sognepræst i Hemmet og Sønder Vium Jens Peter Orsleff Qvistgaard (1821-1881) var fader til personalhistorikeren, pastor Morten Jacob Erhard Basse Qvistgaard (1864-1940); dennes søn var admiral og forsvarschef E. J. C. Qvistgaard (1898-1980).
Qvistgaard og Quistgaard
En række slægtsmedlemmer - slægten er og bliver imidlertid den samme[1][2] - har stavet og staver navnet som Quistgaard. Dette gjaldt blandt andre modstandsmanden Georg Quistgaard (1915-1944), designeren Jens H. Quistgaard (1919-2008), og ESA-generaldirektør Erik Quistgaard (1921-2013).
Slægtens våben
Slægtens våben kendes fra 1700-tallet, hvor det særligt var ført af slægtslinien på godset Gerdrup.
Blasonering
"Skjoldet skråt firdelt, I. felt en stående vagtsom sølv trane i rødt (Årvågenhed); II. felt en jernklædt arm, holdende et sværd i sølv (Krigeren); III. felt en fra venstre skråtstillet, opadvendt rødskaftet naturligtfarvet spade, krydslagt en med bladet op- og udadvendt rødskaftet naturligfarvet le i sølv (Agerbrugeren); IV. felt, tre mod venstre flyvende guld bier (Flid) i blåt; på skjoldet en stikhjelm prydet med fem, vekselvise røde og blå, sølvbevæbnede lanser, om hvilke en guld egekrans; en af sølv, rødt, sølv, blåt og sølv, flettet hjelmkrans; Hjelmklædet: heraldisk højre side rødt, foret med sølv, venstre side blåt, foret med sølv."[2]
Motto
Mottoet er derimod udviklet i nyere tid, omkring 1939, og forener det centrale skjolds 4 dydssymboler:
"Kæmp for dit land
Vær årvågen og stærk
Dyrk med omhu din jord
Gå med flid til dit værk."[2]
Kilder
- Fabritius, Albert, "Qvistgaard", i: Engelstoft, Povl & Svend Dahl (red). Dansk Biografisk Leksikon. 2. udgave. København: Schultz, 1932-44.
- Cedergreen Bech, Svend (red). Dansk biografisk leksikon. 3. udgave. København: Schultz, 1979-84. Bind 11, opslag samt skematisk stamtavle: "Qvistgaard (Quistgaard)".
- Qvistgaard, Erhard. Stamtavle over Slægten Qvistgaard fra Veirum, med Biografier og Billeder. 1. udgave, 1893. 2. udgave, 1923.
- Qvistgaardske Slægtsforening, Den. Stamtavle over slægten Qvistgaard fra Veirum, med biografier og billeder. 3. udgave, 1974.
- Artikel af Theodor Hauch-Fausbøll, Berlingske Tidende, 30. juni 1932.