Quokka

Ikke at forveksle med Quagga.
Quokka
Bevaringsstatus

Sårbar  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenDiprotodontia
(Planteæderpungdyr)
FamilieMacropodinae
(Kænguruer)
SlægtSetonix
ArtS. brachyurus
Videnskabeligt artsnavn
Setonix brachyurus
(Quoy & Gaimard, 1830)[1]
Kort
Quokkas udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Quokkaen (Setonix brachyurus) er en lille makropod på størrelse med en huskat. Det er det eneste medlem af slægten Setonix. Ligesom andre pungdyr i makropodfamilien, (såsom kænguruer og wallabyer) er quokkaen planteædende og hovedsagelig natlig.[2]

Quokkaen findes på nogle mindre øer ud for Vestaustraliens kyst, især på Rottnest Island som ligger ud for byen Perth, og på Bald Island som ligger tæt ved byen Albany . Isolerede, spredte quokkabestande findes også på fastlandet i skov og kysthede mellem Perth og Albany. Dertil beboer en lille koloni et beskyttet naturreservat ved navn "Two Peoples Bay Nature Reserve".

Udseende og adfærd

En quokka vejer 2,5 til 5,0 kg og er 40 til 54 cm lang med en 25 til 30 cm lang hale, hvilket er ret kort for en makropod. Den har en tæt kropsbygning med veludviklede bagben, afrundede ører og et kort, bredt hoved. Selvom den ligner en meget lille kænguru, kan den klatre i små træer og buske på op til 1,5 meter i højde.[3] Dens grove pels er en gråbrun farve, som falmer til gulbrun på quokkaens underside. Quokkaen har en gennemsnitlig levealder på 10 år.[4] Quokkaer er natdyr; de sover i løbet af dagen mellem planter ved navn Acanthocarpus preissii og bruger deres pigge til beskyttelse og skjul. [5]

Quokkaer har et promiskuøst parringssystem.[6] Efter en måneds drægtighed føder hunner en enkelt unge. Hunnerne kan føde to gange om året og cirka 17 gange i løbet af deres levetid.[4] Quokkaungerne bor i sin mors pung i seks måneder. Når ungerne forlader pungen, er de stadig afhængige af deres mors mælk i yderligere to måneder og er derfor fuldstændigt fravænnet omkring otte måneder efter fødslen.[4] Hunnerne er kønsmodne efter cirka 18 måneder.[7] Hvis en hunquokka med en unge i pungen forfølges af et rovdyr, kan hun forsætligt smide sin unge på jorden; ungen laver så lyde, som kan tiltrække rovdyrets opmærksomhed, mens moderen flygter.[8]

Opdagelse og navngivning

En quokkafamilie

Quokkaen blev for første gang beskrevet af den hollandske søfarer Samuel Volckertzoon, da han skrev om at have set "en vild kat" på Rottnest Island i 1658.[9] I 1696 forvekslede den hollandske opdagelsesrejsende Willem de Vlamingh dem med kæmpestore rotter, og navngav øen 't Eylandt 't Rottenest, som er hollandsk for "rotterede".[10][11] Ordet "quokka" stammer fra ordet gwaga, som kommer fra det aboriginske sprog Nyungar.[12]

Levevis

I naturen er quokkaernes levested begrænset til et meget lille område i den sydvestlige del af Vestaustralien med en række små spredte bestande. En stor gruppe findes på Rottnest Island, og en mindre gruppe på Bald Island nær Albany. Disse øer er fri for visse rovdyr såsom røde ræve og katte. På Rottnest er quokkaer almindelige og beboer en række forskellige levesteder, lige fra halvtørre kratområder til dyrkede haver.[13] Stikkende Acanthocarpus-planter, som ikke er behagelige for mennesker og andre relativt store dyr at gå igennem, er quokkaernes foretrukne soveplads. Her tilbringer den de fleste dagtimer, da den er et natdyr.[14] Derudover er quokkaen kendt for sin evne til at klatre i træer.[4]

Føde

Ligesom de fleste andre makropoder spiser quokkaer mange typer vegetation, herunder græs, halvgræs og blade. En undersøgelse viste, at Guichenotia ledifolia, en lille buskart i Katost-familien, er en af quokkaens foretrukne spiser.[14] Besøgende på Rottnest Island opfordres til aldrig at fodre quokkaerne, blandt andet fordi at "menneskelig mad" kan forårsage dehydrering og underernæring, hvilket er yderst skadeligt for quokkaens helbred.[15] Da øen Rottnest har relativ stor mangel på ferskvand, stiller quokkaerne primært sine store vandbehov ved at spise vegetation. På fastlandet lever quokkaer kun i områder, der har mindst 600 mm regn om året.[16] Quokkaer tygger drøv, ligesom køer.[5]

Udbredelse

En quokka på Rottnest Island

Fra sent i 1700-tallet til sent i 1800-tallet var quokkaen vidt udbredt, og dens udbredelse omfattede et område på omkring 41.200 km2 i den sydvestlige del af Vestaustralien, herunder de to øer, Bald og Rottnest. I 1992, efter omfattende bestandnedgang i det 20. århundrede, var quokkaens udbredelse på fastlandet reduceret med mere end 50 % til et område på omkring 17.800 km2.[17]

På trods af dens talrighed på de små øer, er quokkaen klassificeret som sårbar. På fastlandet, hvor den er truet af rovdyr, såsom ræve, katte og hunde, kræver quokkaen tæt bunddække til tilflugt, for at kunne overleve. Fjernelse af vegetationsområder, landbrugsudvikling og boligudvidelse har reduceret quokkaernes levesteder og bidraget til tilbagegang af arten, ligesom rydning og afbrænding af de resterende sumpområder. Desuden har quokkaer en kuldstørrelse på én, så selvom de konstant parrer sig, bidrager den lille kuldstørrelse samt den begrænsede plads og de truende rovdyr til artens tilbagegang på fastlandet.[18]

Det anslås, at cirka 4.000 quokkaer lever på fastlandet, hvor næsten alle fastlandsbestande er grupper på færre end 50, dog er der bestande på op til 700 quokkaer.[17][19] I 2015 udryddede en omfattende skovbrand nær byen Northcliffe næsten en af de lokale fastlandsbestande, hvor man anslår at 90 % af bestandens 500 quokkaer døde.[20]

I 2007 blev quokkabestanden på Rottnest Island anslået til at være mellem 8.000 og 12.000. Slanger er quokkaens eneste fjende på øen. Befolkningen på Bald Island, hvor quokkaen ikke har nogle fjender, er 600–1.000. I slutningen af sommeren og ind i efteråret opstår der et sæsonmæssigt fald i quokkaer på øen Rottnest, hvor tab af vegetation og reduktion af tilgængeligt overfladevand kan føre til sult eller dehydrering.

Quokkaen oplevede det mest markante bestandfald fra 1930'erne til 1990'erne, hvor deres bestand blev reduceret med over halvdelen. Quokkaens bestand har været faldende siden 1930'erne og denne tendens gør sig stadig gældende i dag. Deres tilstedeværelse på fastlandet er faldet i en sådan grad, at de nu kun findes i små grupper omkring byen Perth. Quokkaen er derfor opført som sårbar i overensstemmelse med IUCN-kriterierne.[17][21]

Quokkaer og mennesker

Quokkaer har en smule frygt for mennesker, men nærmer sig dog ofte mennesker, især på Rottnest Island, hvor quokkaerne er talrige. Selvom man primært kan omgås quokkaerne ufarligt, er der flere årlige tilfælde på at quokkaer bider mennesker, især børn.[22] Der er på Rottnest Island strenge restriktioner med hensyn til fodring af quokkaerne. Det er ulovligt for almindelige mennesker at røre ved quokkaerne, og fodring, især med "menneskeføde", frarådes især, da de let kan blive syge eller dehydreres derved. En overtrædelse af disse regler kan resultere i en bøde på 300 AUD (ca. 1.400 DKK).[23]

Quokkaer kan også iagttages i flere zoologiske haver og dyreparker rundt om i Australien, herunder Perth Zoo[24], Taronga Zoo[25], Wild Life Sydney[26] og Adelaide Zoo[27]. Det er heller ikke her tilladt at røre ved quokkaerne, uden særskilt tilladelse fra det tilsynsførende personale.

Selfies med quokkaer

En mand, som tager et selfie med en quokka

I midten af 2010'erne fik quokkaen et ry på internettet som "verdens lykkeligste dyr" på grund af dens smil.[28] Mange billeder af smilende quokkaer er siden gået viralt,[29] og "quokka-selfien" blev en populær trend på sociale medier, hvor berømtheder som Chris Hemsworth, Shawn Mendes, Margot Robbie, Roger Federer og Kim Donghyuk tog selfies med quokkaer.[30] Antallet af turister på Rottnest Island er herefter betydeligt steget.[29]

Kilder

  1. ^ Quoy, [Jean René Constant]; Gaimard, [Joseph Paul] (1830). "Kangurus brachyurus". Voyage de découvertes de l'Astrolabe: Zoologie (fransk). Vol. 1. Paris: J. Tastu. s. 114-116.
  2. ^ "The happiest animals on earth Quokkas". Rottnest Island Wildlife (britisk engelsk). Hentet 7. februar 2021.
  3. ^ "Quokka videos, photos and facts - Setonix brachyurus". Arkive.org (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 2018-03-20. Hentet 2018-03-19.
  4. ^ a b c d Burrell, Sue (30. oktober 2015). "Animal Species: Quokka". australian.museum (australsk engelsk). Hentet 18. marts 2018.
  5. ^ a b Giaimo, Cara (2020-10-23). "5 Strange Facts About Quokkas". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2020-10-28.
  6. ^ McLean, Ian G.; Schmitt, Natalie T. (1999). "Copulation and associated behavior in the quokka, Setonix brachyurus". Australian Mammalogy (engelsk).
  7. ^ "Quokka Facts | Quokkas | Australian Marsupials". animalfactguide.com (engelsk). Hentet 2016-08-25.
  8. ^ Hayward, Matt W.; de Tores, Paul J.; Augee, Michael L.; et al. (2005). "Mortality and survivorship of the quokka (Setonix brachyurus)(Macropodidae: Marsupialia) in the northern jarrah forest of Western Australia" (PDF). Wildlife Research (engelsk). 32 (8): 715-722. doi:10.1071/WR04111. Arkiveret (PDF) fra originalen 7. marts 2019.
  9. ^ Flannery, Tim (2008). Chasing Kangaroos: A Continent, a Scientist, and a Search for the World's Most Extraordinary Creature (engelsk). s. 30. ISBN 9781555848217.
  10. ^ Van Keulen, Joannes (1753). "Het Westelykste Gedeelte van 't Land vande Eendragt of Nova Hollandia Strekkende van het Eyland Rottenest lot voorby de Willems Rivier". National Library of Australia (engelsk). Amsterdam. Hentet 17. marts 2021.
  11. ^ "Quokka" (engelsk). Australian Museum. Hentet 2016-08-25.
  12. ^ Dixon, R. M. W.; Moore, Bruce; Ramson, W. S.; Thomas, Mandy (2006). Australian Aboriginal Words in English: Their Origin and Meaning (engelsk) (2nd udgave). Oxford: Oxford University Press. ISBN 0-19-554073-5.
  13. ^ "A close encounter of the furry kind" (engelsk). Australian Geographic. 2010. Arkiveret fra originalen 2013-09-21. Hentet 2010-04-22.
  14. ^ a b Poole, H. L.; Mukaromah, L.; Kobryn, H. T.; Fleming, P. A. (2015). "Spatial analysis of limiting resources on an island: diet and shelter use reveal sites of conservation importance for the Rottnest Island quokka". Wildlife Research (engelsk). 41 (6): 510-521. doi:10.1071/WR14083.
  15. ^ "Quokkas and Wildlife" (engelsk). Rottnest Island. Arkiveret fra originalen 14. august 2016. Hentet 2016-08-25.
  16. ^ Jones, Ann (17. oktober 2016). "Quokka smiles mask pain on Rottnest Island". Off Track. Radio National (engelsk). Australian Broadcasting Corporation. Hentet 14. december 2016.
  17. ^ a b c de Tores, Paul; Williams, Richard; Podesta, Mia; Pryde, Jill (januar 2013). "Quokka (Setonix brachyurus) Recovery Plan" (PDF) (engelsk). Bentley, WA: Department of Environment and Conservation, Government of Western Australia. Hentet 3. maj 2017.
  18. ^ Nocon, Wojtek. "Sentonix Brachyurus". Quokka (engelsk). University of Michigan. Hentet 30. september 2013.
  19. ^ Bain, Karlene (juni 2015). "The ecology of the quokka (Setonix brachyurus)in the southern forests of Western Australia" (PDF). University of Western Australia (engelsk). Crawley, WA: School of Animal Biology. Hentet 3. maj 2017.
  20. ^ Mainland quokka population decimated after 2015 bushfire near Northcliffe - ABC News (Australian Broadcasting Corporation). Hentet 2016-12-24.
  21. ^ "Setonix brachyurus — Quokka Glossary". Species Profile and Threats Database (engelsk). Canberra: Department of the Environment. Hentet 12. februar 2017.
  22. ^ "Quokka" (engelsk). rove.me. Hentet 6. marts 2019.
  23. ^ Rottnest Island Regulations 1988 (WA), rr 40 & 73; sched. 4
  24. ^ "Quokka - Perth Zoo". perthzoo.wa.gov.au (engelsk).
  25. ^ "Quokka". taronga.org.au (engelsk). 10. juli 2010. Arkiveret fra originalen 26. april 2018. Hentet 24. april 2017.
  26. ^ "Our Quokkas Have Arrived (1)". www.wildlifesydney.com.au (engelsk).
  27. ^ "Quokka Fact Sheet - Adelaide Zoo". adelaidezoo.com.au (engelsk).
  28. ^ "Wildlife photographer Suzana Paravac’s photo of a quokka nibbling leaf into heart captivates Instagrammers" (3 November 2019), The West Australian. Hentet 3 juli 2019.
  29. ^ a b Jones, Ann (17 October 2016). "Quokka smiles mask pain on Rottnest Island", ABC. Hentet 3 juli 2020.
  30. ^ Rintoul, Caitlyn (20 October 2019). "Shawn Mendes becomes latest celeb to rack up Instagram likes with quokka selfie at Rottnest", The West Australian. Hentet 3 juli 2020.

Medier brugt på denne side

Status iucn3.1 VU da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 2.5
Modified conservation status system image from original, with Danish texts.
Quokka I gnangarra 100121.webm
(c) Photographs by Gnangarra...commons.wikimedia.org, CC BY 2.5 au
wild Quokka moving and eating, filmed on Wadjemup(Rottnest Island)
Rottnest Quokka 2004 SeanMcClean.jpg
Forfatter/Opretter: en:User:SeanMack, Licens: CC BY-SA 3.0
Quokka on Rottnest Island.
Setonix brachyurus distribution.svg
(c) IUCN Red List of Threatened Species, species assessors and the authors of the spatial data., CC BY-SA 3.0
Geographic distribution of the Quokka (Setonix brachyurus).
Quokka Selfie.jpg
Forfatter/Opretter: Simon_sees, Licens: CC BY 2.0
Quokka Selfie
Quokka family.jpg
Forfatter/Opretter: Hesperian, Licens: CC BY 3.0
Three quokkas—two adults and a juvenile, presumably a family unit—interact at Bathurst, Rottnest Island, Western Australia.