Quinoa
Quinoa | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Caryophyllales (Nellike-ordenen) |
Familie | Amaranthaceae (Amaranth-familien) |
Slægt | Chenopodium (Gåsefod) |
Art | C. quinoa |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Quinoa (Chenopodium quinoa) er en plante, der stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor den er en meget vigtig afgrøde i højlandet, specielt i Peru og Bolivia. Navnet udtales /ˈkinwɑ/ eller – fjernere fra originalsproget – /kiˈnoa/.
Ordet quinoa kommer af plantens navn på sproget quechua (egenbetegnelse: kichwa), men er indlånt i dansk via spansk, hvorfor stavemåden følger dette sprogs ortografiske regler ('qu' = /k/, 'oa' = /wa/).
Historie
Før spaniernes erobring af Andes-regionen var quinoa langt mere udbredt end i dag, og blev som fødevare kun overgået af kartoflen. Inkaerne betragtede quinoa som en hellig afgrøde, og den indgik dermed i rituelle sammenhænge. Spanierne modarbejdede og undertrykte dyrkningen af quinoa, som de kaldte for indianerføde – en modstand som utvivlsomt først og fremmest havde sammenhæng med quinoaens status i den oprindelige befolknings (dvs. inkaernes) ikke-kristne ritualer og ceremonier.
Dyrkning
Quinoa har været dyrket gennem de sidste 6.000 år i Andesbjergenes højlandsområder i op til omkring 4.000 meter over havet. Det er først og fremmest de næringsrige frø, der anvendes, men også plantens blade kan bruges som en grøntsag eller som salat. Quinoa er ikke en kornsort, men planten tilhører amaranth-familien, ligesom eksempelvis havemælde, som den i øvrigt ligner en smule. Planten dyrkes som etårig afgrøde og selvom planten ikke er hårdfør, kan den i kortere tid tåle frost ned til -8 °C.
Planten kan også gro i ret saltholdig jord[1][2] og på næsten gold sand.
Der har også været gennemført eksperimenter med dyrkning i Danmark, men erfaringerne tyder på, at de bedste produkter opnås fra quinoa dyrket i Andes-regionen. Bl.a. med støtte fra dansk udviklingsbistand er dyrkningen af quinoa i Bolivia blevet udvidet og produktiviteten forøget i betydeligt omfang. Økologisk dyrket quinoa kan også købes i danske butikker.
Indholdsstoffer
Quinoaplantens frø indeholder stort set alle essentielle aminosyrer og et proteinindhold mellem 7,5 og 22%. Derudover har quinoafrø også et fedtindhold på omkring 5%, baseret på overvejende de mest sunde fedtsyrer. Blandt fedtsyrerne findes omega-3-fedtsyren alfalinolensyre, der er meget vigtig for menneskets ernæring.
Quinoa indeholder følgende essentielle aminosyrer (per 100 gram)[3]:
- Phenylalanin: 0,48 gram
- Isoleucin: 0,88 gram
- Lysin: 0,91 gram
- Leucin: 0,98 gram
- Methionin: 0,33 gram
- Arginin: 1,02 gram
- Threonin: 0,63 gram
- Valin: 0,55 gram
- Tryptophan: 0,15 gram
Essentiel for børn:
- Histidin: 0,37 gram
Bliver normalt også regnet med som essentielle aminosyrer:
- Tyrosin: 0,39 gram (kan dannes af phenylalanin)
- Cystein: 0,33 gram (kan dannes af tyrosin og methionin)
Tilberedning af quinoa
Quinoa minder meget om ris og er stort set lige så nemt at tilberede. Kogetiden er ca. 10 minutter. Man skal blot huske at skylle quinoa grundigt før brug. Det skyldes primært det høje indhold af saponiner i quinoa. [4]
- (c) Methylsoy, CC BY-SA 3.0
- Chenopodium quinoa -red faro- - Museum specimen
Søsterprojekter med yderligere information: |
Referencer
- ^ Hvordan får vi en fremtid uden sprøjtegift? Dansk forskning løser quinoa-gåde, der kan bidrage med »gylden viden« Videnskab.dk 2023
- ^ 07 april 2019, videnskab.dk: Quinoa er kernesund og kan modstå kommende klimaforandringer. Quinoa er usædvanligt næringsrig og robust - den tåler tilmed at blive vandet med saltvand. Nyt stort forskningsprojekt vil afdække, hvad det er, der gør quinoa så unik. Det skal skabe grundlaget for fremtidig forædling af den unikke plante
- ^ lebensmittellexikon.de | Autor: Frank Massholder Kilde angivet i denne kilde: "M. Kipping, persönliche Mitteilungen, 1994."
- ^ "Quinoa" af Anette Harbech Olesen Arkiveret 21. april 2015 hos Wayback Machine Madforlivet.com, 2011."
Litteraturhenvisninger
- Lotte Holmen: Superkorn fra højsletten. I: Samvirke. Årg. 80, nr. 2 (2007). S. 60-63 : ill.
- Anemette Olesen: Mad med korn og frø : en kogebog. 2004. ISBN 87-7887-115-8
- S. Danielsen: Quinoabladskimmel. I: Naturens Verden. 87:7/8 (2004). S. 34-41
- Magalí Garcia Cardenase: Agroclimatic study and drought resistance analysis of quinoa for an irrigation strategy in the Bolivian altiplano. – Leuven : Katholieke Universiteit Leuven, 2003. Doktordisputats.
- Morten Priesholm: Nye proteinafgrøder skuffer : soja og quinoa levede ikke op til forventningerne, da de blev testet i danske demomarker. I: Økologisk jordbrug. Årg. 21, nr. 254 (2001). S. 8 : ill.
- Claus Rasmussen: The biology of the Q'hona Q'hona : IPM components for the quinoa production in Peru and Bolivia, with special emphasis on the ecology of the main insect pest. – Lima, 2001
- Sven-Erik Jacobsen & Solveig Danielsen: Fremtidens afgrøde. I: Jord og viden. Årg. 145, nr. 26 (2000). S. 12-14 : ill.
- Steen Voigt: Plante med global fremtid. I: Berlingske Tidende. 2000-12-16. Sektion 5, s. 5
- Albert Darwinkel & Olav Stolen: Understanding the quinoa crop : guidelines for growing in temperate regions of N.W. Europe. 1997
- Heine Refsing: Quinoa – en ny »kornsort«. I: PØ. Årg. 10, nr. 3 (1990). S. 24-27
- Rebecca Wood: Quinoa, the supergrain : ancient food for today. Tokyo : Japan Publications, 1989. ISBN 0-87040-780-5
- Almagno R. Denis-Ramirez & Svend Erik Jacobsen. Quinoa. I: Ugeskrift for jordbrug. Årg. 132, nr. 6 (1987). S. 147-152
- Sven Erik Jacobsen & Almagno R. Denis-Ramirez: Quinoa – en sydamerikansk proteinafgrøde. I: Agrologisk tidsskrift marken. Årg. 4, nr. 12 (1986). S. 23-25
- Enrique Ritter. Anbau und Verwendungsmöglichkeiten von Chenopodium quinoa Willd. in Deutschland. Bonn : Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität, 1986. Doktordisputats.
Eksterne henvisninger
- Quinoa, Reismelde, Perureis, Peruspinat, bot.: Chenopodium quinoa Wild., engl.: pigweed, farnz.: quinoa Arkiveret 17. juni 2006 hos Wayback Machine Citat: "...Leucin 0,98 [gram per 100 gram]...Das glutenfreie Quinoakorn enthält 5% Fett, das entspricht ca. dem zweieinhalbfachen von Weizen. Der Fettanteil besteht überwiegend aus ungesättigten, langkettigen Fettsäuren. Sie bestehen zu 4,3 Prozent aus Alpha-Linolsäure, einer sonst nur in Fischen vorkommenden Omega-3-Fettsäure..."
- 11 December 2005, The secret of 'muscular' old age Citat: "...UK experts agree, saying the best way to boost leucine levels is to eat meat [eller Quinoa]...The researchers compared protein breakdown in young (eight-month-old) and old (22-month) rats...But when the scientists boosted levels of one amino acid, leucine, the balance of synthesis and breakdown was restored..."
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Quinoa "red faro" , fruits and seeds
Forfatter/Opretter: User:MarkusHagenlocher, Licens: CC BY-SA 3.0
noch nicht reife und daher noch grüne Reismelde (Chenopodium quinoa)
Forfatter/Opretter: User:Niedereschbach, Licens: CC BY-SA 3.0
Quinoa-cornflakes
Forfatter/Opretter: Mecanismo, Licens: GFDL
A 500g bag of quinoa of Portugal