Queen's Club-mesterskaberne

Queen's Club-mesterskaberne
cinch Championships
Centre Court i Queen's Club
Centre Court i Queen's Club
Arrangement
Grundlagt1890 (1890)
ArrangørThe Lawn Tennis Association
SpillestedQueen's Club
VærtsbyLondon, Storbritannien Storbritannien
UnderlagGræs
Websitewww.lta.org.uk/major-events/
fever-tree-championships/
ATP Tour
KategoriATP World Series (1990–97)
ATP International Series (1998–2008)
ATP World Tour 250 (2009–18)
ATP 500 (2019-)
Deltagerfelt32S / 16Q / 16D / 4DQ
Præmiesum€ 2.255.655  (2024)
Flest titler
HerresingleStorbritannien Andy Murray (5. titler)
DamesingleStorbritannien Ethel Larcombe (6. titler)
HerredoubleAustralien Todd Woodbridge (5. titler)

Australien Mark Woodforde (5. titler)
USA Bob Bryan (5. titler)

USA Mike Bryan (5. titler)
DamedoubleUSA Louise Brough (7. titler)
Senest opdateret: 23. juni 2024

Queen's Club-mesterskaberne er en tennisturnering for mænd, der spilles på græs, og som årligt afholdes i juni i Queen's Club i West Kensington, London, Storbritannien. Turneringen er en del af ATP Tour, hvor den er kategoriseret som en ATP 500-turnering. Den markedsføres pt. under navnet cinch Championships på grund af et sponsorat. Inden da blev den i 30 år spillet under navnet Stella Artois Championships og derefter i to kortere perioder under navnene Aegon Championships og Fever-Tree Championships.

Queen's Club-mesterskaberne er en af de ældste tennisturneringer i verden, idet den er blevet spillet på sin nuværende lokation siden 1890, og den er sammen med Halle Open den næstmest prestigefyldte græsbaneturnering for mænd, kun overgået af Wimbledon-mesterskaberne, som den fungerer som optaktsturnering for, og som begynder en uge efter Queen's Club-mesterskabernes afslutning. Andy Roddick har omtalt banerne i Queen's Club som "muligvis de bedste i verden".[1]

Andy Murray er indehaver af rekorden for flest sejre i herresingleturneringen med fem vundne titler i perioden 2009-16. Indtil 1973 omfattede turneringen ligeledes en damesinglerække, hvor Ethel Thomson Larcombe er førende, idet hun vandt seks titler i perioden 1905-19.

Historie

Centre court under Queen's Club-mesterskaberne i 2009.

Turneringen blev oprindeligt spillet under navnet London Grass Court Championships. Dens oprindelse kan spores tilbage til 1884, hvor der blev afholdt en tennisturnering i London Athletic Club i Stamford Bridge, Fulham.[2] Et år senere blev turneringen givet navnet "London Championships", og den blev afholdt udendørs på græs. I 1890 flyttede turneringen til dens nuværende lokation, Queen's Club, og der blev spillet to mesterskabsrækker: herresingle og damesingle. I 1903 blev en herredoublerække tilføjet, og turneringen blev i 1905 udvidet med et mesterskab i mixed double. I 1919 kompletteredes programmet endelig med tilføjelsen af damedouble. De to verdenskrige afbrød rækken af mesterskaber i perioderne 1915-18 og 1940-46. Turneringen blev nedlagt efter 1973-udgaven, men i 1977 genopstod den som et mesterskab udelukkende for mænd.[3]

Tilskuerpladser på Centre Court under Queen's Club-mesterskaberne 2005.

I de første år blev turneringen nogle gange spillet før Wimbledon-mesterskaberne, mens den andre år blev spillet efter Wimbledon, men fra 1905 fik den fast plads i kalenderen i ugen før Wimbledon.[4] I 1978 blev den imidlertid rykket frem, så der blev en uge mellem Queen's Club-mesterskaberne og Wimbledon. Tre år senere blev intervallet mellem French Open og Wimbledon-mesterskaberne, som tidligere havde varieret fra år til år, fastlagt til to uger, hvilket medførte, at Queen's Club-mesterskaberne i perioden 1981-2014 begyndte allerede dagen efter French Open-finalen i herresingle. Siden udvidelsen af græsbanesæsonen i 2015 er turneringen blevet spillet i den midterste af de tre uger mellem French Open og Wimbledon-mesterskaberne og starter derfor nu til dags en uge efter afslutningen på French Open og slutter en uge før starten på Wimbledon, der afholdes blot 6 km væk.[5]

Queen's Club-mesterskaberne var en del af Grand Prix-serien i 1971 og 1973, men siden 1978 har turneringen fast været en del af Grand Prix-serien og dennes efterfølger, ATP Tour. Turneringen er pt. en ATP World Tour 500-turnering på ATP World Tour, idet den i 2015 i forbindelse med udvidelse af græsbanesæsonen fra fem til seks uger blev opgraderet fra en ATP World Tour 250-turnering.[6][7]

I 2004-mesterskabet satte Andy Roddick en ny verdensrekord for den hurtigste registrerede serv med en måling på 153 mph (246,2 km/t) i kvartfinalesejren mod Thailands Paradorn Srichaphan.[8]

Marin Čilić bliver interviewet efter sejren i Queen's Club-mesterskaberne 2012.

Bolddrengene og -pigerne stilles til rådighed af Nonsuch High School og St Philomena's Catholic High School for Girls, to skoler i London Borough of Sutton.[9]

Hædersbevisninger

Turneringen er fem gange blevet kåret af spillerne som årets bedste i sin kategori på ATP Tour. I 2013 og 2014 modtog den hæderen som årets turnering i ATP World Tour 250-kategorien, mens den i 2015, 2016 og 2018 blev årets bedste turnering i kategorien ATP Tour 500.[10]

Sponsorater

Fra 1979 til 2008 blev turneringen sponsoreret af Stella Artois og hed derfor officielt Stella Artois Championships.[11] I 2009 skiftede den navn til Aegon Championships som følge af en omfattende sponsoraftale mellem The Lawn Tennis Association og Aegon, hvilket ligeledes førte til navneskifte for mange af de øvrige turneringer på højeste niveau i England i græsbanesæsonen, herunder turneringerne i Birmingham og Eastbourne.[12] Fra 2018 til 2020 markedsføredes den under navnet Fever-Tree Championships.

I 2014 blev Hackett London turneringens officielle beklædningssponsor.

Vindere og finalister

Herresingle

Til og med 2015 delte otte mænd rekorden for flest singletitler ved mesterskabet. Major Ritchie, Anthony Wilding, Roy Emerson, John McEnroe, Boris Becker, Lleyton Hewitt, Andy Roddick og Andy Murray havde alle vundet titlen fire gange, men i 2016 blev Andy Murray den første til at vinde turneringen for femte gang. Roy Emerson er imidlertid ene om at have vundet turneringen fire år i træk, hvilket han præsterede i 1963-66.

Andy Roddick og Lleyton Hewitt dominerede turneringen i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor de hver vandt fire titler.[13]

ÅrMesterFinalistFinaleresultat
1890Storbritannien Harry S. Barlow (1)Storbritannien Wilfred Baddeley3–6, 6–8, 6–1, 6–2, 6–2
1891Storbritannien Harry S. Barlow (2)Storbritannien Joshua Pim6–4, 2–6, 6–0, 7–5
1892Storbritannien Ernest W. Lewis (1)Storbritannien Joshua Pim6–4, 6–4, 3–6, 4–6, 6–1
1893Storbritannien Joshua Pim (1)Storbritannien Harold Mahony1–6, 6–1, 6–8, 6–3
1894Storbritannien Harold Mahony (1)Storbritannien Harry S. Barlow6–2, 6–3, 6–3
1895Storbritannien Harry S. Barlow (3)Storbritannien Manliffe Goodbody6–4, 7–5, 5–7, 5–7, 10–8
1896Storbritannien Harold Mahony (2)Storbritannien Reginald Doherty11–9, 6–4, 6–4
1897Storbritannien Laurence Doherty (1)Storbritannien Major Ritchie6–2, 6–2, 6–2
1898Storbritannien Laurence Doherty (2)Storbritannien Harold Mahony6–3, 6–4, 9–7
1899Storbritannien Harold Mahony (3)Storbritannien Arthur Gore8–10, 6–2, 7–5, 6–1
1900Storbritannien Arthur Gore (1)Storbritannien Arthur W. Lavy6–0, 6–2, 6–3
1901Storbritannien Charles Dixon (1)Storbritannien George Greville6–1, 6–0, 4–6, 6–4
1902Storbritannien Major Ritchie (1)Storbritannien Charles Simond6–3, 6–4, 6–0
1903Storbritannien George Greville (1)Storbritannien Charles Simond6–1, 6–4, 7–9, 5–7, 6–4
1904Storbritannien Major Ritchie (2)Storbritannien Harold Mahony6–3, 6–1, 6–1
1905USA Holcombe Ward (1)USA Beals C. WrightWalkover
1906Storbritannien Major Ritchie (3)Storbritannien John M. Flavelle6–0, 6–1, 7–5
1907New Zealand Anthony Wilding (1)Storbritannien Major Ritchie6–2, 6–1, 6–0
1908USA Hare William Powell (1)Storbritannien Major Ritchie6–4, 3–3 opg.
1909Storbritannien Major Ritchie (4)New Zealand Harry Parker11–13, 6–4 6–1, 6–0
1910New Zealand Anthony Wilding (2)Storbritannien Major Ritchie6–4, 6–3, 2–0 opg.
1911New Zealand Anthony Wilding (3)Storbritannien Alfred Beamish7–5, 6–2, 6–3
1912New Zealand Anthony Wilding (4)Tyske Kejserrige Otto FroitzheimWalkover
1913Storbritannien Arthur Lowe (1)USA Wallace F. Johnson7–5, 6–4, 4–6, 4–6, 6–4
1914Storbritannien Arthur Lowe (2)Storbritannien Percival Davson6–2, 7–5, 6–4
1915-18Ingen turneringer på grund af første verdenskrig
1919Australien Pat O'Hara Wood (1)Sydafrika Louis Raymond6–4, 6–0, 2–6, 7–5
1920USA Bill Johnston (1)USA Bill Tilden4–6, 6–2, 6–4
1921Japan Zenzo Shimizu (1)Indien Mohammed Sleem6–2, 6–0
1922Storbritannien Henry Mayes (1)Storbritannien Donald Greig6–8, 6–2, 6–2, 6–1
1923USA Vincent Richards (1)Indien Sydney M. Jacob6–2, 6–2
1924Storbritannien Algernon Kingscote (1)Storbritannien Arthur Lowe3–6, 8–6, 6–3, 6–2
1925Storbritannien Arthur Lowe (3)Storbritannien Henry Mayes6–2, 9–7
1926Storbritannien Henry Mayes (2)Storbritannien Arthur Lowe6–3, 6–2
1927Canada Henry Mayes (3)Storbritannien D.M. Evans6–3, 6–3
1928USA Bill Tilden (1)USA Francis Hunter6–3, 6–2, 6–1
1929USA Bill Tilden (2) og USA Francis Hunter (1)Titel delt
1930USA Wilmer Allison (1)USA Gregory Mangin6–4, 8–6
1931Storbritannien John Olliff (1)Storbritannien Edward Avory3–6, 6–4, 6–2
1932Australien Jack Crawford (1)Holland Hendrik Timmer1–6, 6–3, 6–3, 6–4
1933USA Ellsworth Vines (1) og USA Lester Stoefen (1)Titel delt
1934USA Sidney Wood (1)USA Frank Shields6–4, 6–3
1935USA Wilmer Allison (2) og Storbritannien Jimmy Jones (1)Titel delt
1936USA Don Budge (1)USA David P. Jones6–4, 6–3
1937USA Don Budge (2)Storbritannien Bunny Austin6–1, 6–2
1938Storbritannien Bunny Austin (1)Republikken Kina Kho Sin-Kie6–2, 6–0
1939Tyskland Gottfried von Cramm (1)Indien Ghaus Mohammad6–1, 6–3
1940-45Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig
1946USA Pancho Segura (1)Australien Colin Long6–4, 7–5
1947USA Robert Falkenburg (1)Australien Colin Long6–4, 7–5
1948USA Robert Falkenburg (2) og Sydafrika Eric Sturgess (1)Titel delt
1949USA Ted Schroeder (1)USA Gardnar Mulloy8–6, 6–0
1950Australien John Bromwich (1)USA Arthur Larsen6–2, 6–4
1951Sydafrika Eric Sturgess (2)Australien Frank Sedgman6–4 5–7 6–2
1952Australien Frank Sedgman (1)Australien Mervyn Rose10–8, 6–2
1953Australien Lew Hoad (1)Australien Ken Rosewall8–6, 10–8
1954Australien Lew Hoad (2)Australien Mervyn Rose8–6, 6–4
1955Australien Ken Rosewall (1)Australien Lew Hoad6–2, 6–3
1956Australien Neale Fraser (1)Australien Ken Rosewall7–5, 3–6, 9–7
1957Australien Ashley Cooper (1)Australien Neale Fraser6–8, 6–2, 6–3
1958Australien Malcolm Anderson (1)Australien Robert Mark1–6, 11–9, 6–3
1959Indien Ramanathan Krishnan (1)Australien Neale Fraser6–3, 6–0
1960Spanien Andrés Gimeno (1)Australien Roy Emerson8–6, 6–3
1961Australien Bob Hewitt (1)USA Robert McKinley6–2, 6–3
1962Australien Rod Laver (1)Australien Roy Emerson6–4, 7–5
1963Australien Roy Emerson (1)Australien Owen Davidson6–1, 6–2
1964Australien Roy Emerson (2)Sovjetunionen Toomas Leius12–10, 6–4
1965Australien Roy Emerson (3)USA Dennis RalstonWalkover
1966Australien Roy Emerson (4)Australien Tony RocheWalkover
1967Australien John Newcombe (1)Storbritannien Roger Taylor7–5, 6–3
1968USA Clark Graebner (1) og Holland Tom Okker (1)Titel delt[14]
Åben æra
1969Australien Fred Stolle (1)Australien John Newcombe6–3, 22–20
1970Australien Rod Laver (2)Australien John Newcombe6–4, 6–3
1971USA Stan Smith (1)Australien John Newcombe8–6, 6–3
1972USA Jimmy Connors (1)Storbritannien John Paish6–2, 6–3
1973Rumænien Ilie Năstase (1)Storbritannien Roger Taylor10–8, 6–3
1974-76Ingen turneringer
1977Mexico Raúl Ramírez (1)Storbritannien Mark Cox9–7, 7–5
1978Australien Tony Roche (1)USA John McEnroe8–6, 9–7
1979USA John McEnroe (1)Paraguay Víctor Pecci6–7, 6–1, 6–1
1980USA John McEnroe (2)Australien Kim Warwick6–3, 6–1
1981USA John McEnroe (3)USA Brian Gottfried7–6, 7–5
1982USA Jimmy Connors (2)USA John McEnroe7–5, 6–3
1983USA Jimmy Connors (3)USA John McEnroe6–3, 6–3
1984USA John McEnroe (4)USA Leif Shiras6–1, 3–6, 6–2
1985Vesttyskland Boris Becker (1)USA Johan Kriek6–2, 6–3
1986USA Tim Mayotte (1)USA Jimmy Connors6–4, 2–1 opg.
1987Vesttyskland Boris Becker (2)USA Jimmy Connors6–7, 6–3, 6–4
1988Vesttyskland Boris Becker (3)Sverige Stefan Edberg6–1, 3–6, 6–3
1989Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (1)Sydafrika Christo van Rensburg4–6, 6–3, 6–4
1990Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (2)Vesttyskland Boris Becker6–3, 6–2
1991Sverige Stefan Edberg (1)USA David Wheaton6–2, 6–3
1992Sydafrika Wayne Ferreira (1)Japan Shuzo Matsuoka6–3, 6–4
1993Tyskland Michael Stich (1)Sydafrika Wayne Ferreira6–3, 6–4
1994USA Todd Martin (1)USA Pete Sampras7–6(4), 7–6(4)
1995USA Pete Sampras (1)Frankrig Guy Forget7–6(3), 7–6(6)
1996Tyskland Boris Becker (4)Sverige Stefan Edberg6–4, 7–6(3)
1997Australien Mark Philippoussis (1)Kroatien Goran Ivanišević7–5, 6–3
1998Australien Scott Draper (1)Italien Laurence Tieleman7–6(5), 6–4
1999USA Pete Sampras (2)Storbritannien Tim Henman6–7(1), 6–4, 7–6(4)
2000Australien Lleyton Hewitt (1)USA Pete Sampras6–4, 6–4
2001Australien Lleyton Hewitt (2)Storbritannien Tim Henman7–6(3), 7–6(3)
2002Australien Lleyton Hewitt (3)Storbritannien Tim Henman4–6, 6–1, 6–4
2003USA Andy Roddick (1)Frankrig Sébastien Grosjean6–3, 6–3
2004USA Andy Roddick (2)Frankrig Sébastien Grosjean7–6(4), 6–4
2005USA Andy Roddick (3)Kroatien Ivo Karlović7–6(7), 7–6(4)
2006Australien Lleyton Hewitt (4)USA James Blake6–4, 6–4
2007USA Andy Roddick (4)Frankrig Nicolas Mahut4–6, 7–6(7), 7–6(2)
2008Spanien Rafael Nadal (1)Serbien Novak Djokovic7–6(6), 7–5
2009Storbritannien Andy Murray (1)USA James Blake7–5, 6–4
2010USA Sam Querrey (1)USA Mardy Fish7–6(3), 7–5
2011Storbritannien Andy Murray (2)Frankrig Jo-Wilfried Tsonga3–6, 7–6(2), 6–4
2012Kroatien Marin Čilić (1)Argentina David Nalbandian6–7(3), 4–3 diskv.
2013Storbritannien Andy Murray (3)Kroatien Marin Čilić5–7, 7–5, 6–3
2014Bulgarien Grigor Dimitrov (1)Spanien Feliciano López6–7(8), 7–6(1), 7–6(6)
2015Storbritannien Andy Murray (4)Sydafrika Kevin Anderson6–3, 6–4
2016Storbritannien Andy Murray (5)Canada Milos Raonic6–7(5), 6–4, 6–3
2017Spanien Feliciano López (1)Kroatien Marin Čilić4–6, 7–6(2), 7–6(8)
2018Kroatien Marin Čilić (2)Serbien Novak Djokovic5–7, 7–6(4), 6–3
2019Spanien Feliciano López (2)Frankrig Gilles Simon6–2, 6–7(4), 7–6(2)
2020Ingen turnering på grund af COVID-19-pandemien
2021Italien Matteo Berrettini (1)Storbritannien Cameron Norrie6–4, 6–7(5), 6–3
2022Italien Matteo Berrettini (2)Serbien Filip Krajinović7–5, 6–4
2023Spanien Carlos Alcaraz (1)Australien Alex de Minaur6–4, 6–4
2024USA Tommy Paul (1)Italien Lorenzo Sonego6–1, 7–6(8)

Herresinglevindere fordelt på lande

LandTitlerFørste titelSeneste titel
USA USA3419052024
Storbritannien Storbritannien3118902016
Australien Australien2619192006
Tyskland Tyskland619391996
Spanien Spanien519602023
New Zealand New Zealand419071912
Sydafrika Sydafrika219511992
Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet219891990
Kroatien Kroatien220122018
Japan Japan119211921
Canada Canada119271927
Indien Indien119591959
Rumænien Rumænien119731973
Mexico Mexico119771977
Sverige Sverige119911991
Bulgarien Bulgarien120142014
Italien Italien120212021

Herredouble siden 1969

Nedenstående liste er ikke komplet, idet den kun indeholder vindere og finalister i perioden siden 1969.

ÅrMesterFinalistFinaleresultat
1969Australien Owen Davidson
USA Dennis Ralston		Sverige Ove Nils Bengtson
Brasilien Thomaz Koch		8–6, 6–3
1970Holland Tom Okker
USA Marty Riessen		USA Arthur Ashe
USA Charlie Pasarell		7–9, 6–4, 9–7
1971Holland Tom Okker (2)
USA Marty Riessen (2)		USA Stan Smith
USA Erik Van Dillen		8–6, 4–6, 15–13
1972USA Jim McManus
USA Jim Osborne		Vesttyskland Jürgen Fassbender
Vesttyskland Karl Meiler		4–6, 6–3, 7–5
1973Holland Tom Okker (3)
USA Marty Riessen (3)		Australien Ray Keldie
Sydafrika Raymond Moore		6–4, 7–5
1974–76Ingen turneringer
1977Indien Anand Amritraj
Indien Vijay Amritraj		Storbritannien John Lloyd
Storbritannien David Lloyd		6–1, 6–2
1978Sydafrika Bob Hewitt
Sydafrika Frew McMillan		USA Fred McNair
Mexico Raúl Ramírez		6–2, 7–5
1979USA Tim Gullikson
USA Tom Gullikson		USA Marty Riessen
USA Sherwood Stewart		6–4, 6–4
1980Australien Rod Frawley
Australien Geoff Masters		Australien Paul McNamee
USA Sherwood Stewart		6–2, 4–6, 11–9
1981USA Pat Du Pré
USA Brian Teacher		Sydafrika Kevin Curren
USA Steve Denton		3–6, 7–6, 11–9
1982USA John McEnroe
USA Peter Rennert		USA Victor Amaya
USA Hank Pfister		7–6, 7–5
1983USA Brian Gottfried
Australien Paul McNamee		Sydafrika Kevin Curren
USA Steve Denton		6–4, 6–3
1984Australien Pat Cash
Australien Paul McNamee (2)		Sydafrika Bernard Mitton
USA Butch Walts		6–4, 6–3
1985USA Ken Flach
USA Robert Seguso		Australien Pat Cash
Australien John Fitzgerald		3–6, 6–3, 16–14
1986USA Kevin Curren
Frankrig Guy Forget		Australien Darren Cahill
Australien Mark Kratzmann		6–2, 7–6
1987Frankrig Guy Forget (2)
Frankrig Yannick Noah		USA Rick Leach
USA Tim Pawsat		6–4, 6–4
1988USA Ken Flach (2)
USA Robert Seguso (2)		Sydafrika Pieter Aldrich
Sydafrika Danie Visser		6–2, 7–6
1989Australien Darren Cahill
Australien Mark Kratzmann		USA Tim Pawsat
Australien Laurie Warder		7–6, 6–3
1990Storbritannien Jeremy Bates
USA Kevin Curren (2)		Frankrig Henri Leconte
Tjekkoslovakiet Ivan Lendl		7–6, 6–4
1991Australien Todd Woodbridge
Australien Mark Woodforde		Canada Grant Connell
Canada Glenn Michibata		7–6, 6–4
1992Australien John Fitzgerald
Sverige Anders Järryd		Kroatien Goran Ivanišević
Italien Diego Nargiso		6–4, 7–6
1993Australien Todd Woodbridge (2)
Australien Mark Woodforde (2)		Storbritannien Neil Broad
Sydafrika Gary Muller		6–4, 6–7, 6–3
1994Sverige Jan Apell
Sverige Jonas Björkman		Australien Todd Woodbridge
Australien Mark Woodforde		5–7, 7–6, 6–4
1995USA Todd Martin
USA Pete Sampras		Sverige Jan Apell
Sverige Jonas Björkman		6–4, 6–2
1996Australien Todd Woodbridge (3)
Australien Mark Woodforde (3)		Canada Sébastien Lareau
USA Alex O'Brien		6–2, 6–7, 6–3
1997Australien Mark Philippoussis
Australien Patrick Rafter		Australien Sandon Stolle
Tjekkiet Cyril Suk		6–2, 4–6, 7–5
1998Australien Todd Woodbridge & Australien Mark Woodforde (4)
og Sverige Jonas Björkman & Australien Patrick Rafter (2)		Titel delt
1999Canada Sébastien Lareau
USA Alex O'Brien		Australien Todd Woodbridge
Australien Mark Woodforde		6–3, 7–6
2000Australien Todd Woodbridge (5)
Australien Mark Woodforde (5)		USA Jonathan Stark
Filippinerne Eric Taino		7–6, 6–4
2001USA Bob Bryan
USA Mike Bryan		Filippinerne Eric Taino
USA David Wheaton		6–3, 6–2
2002Zimbabwe Wayne Black
Zimbabwe Kevin Ullyett		Indien Mahesh Bhupathi
Hviderusland Maks Mirny		7–6, 3–6, 6–3
2003Bahamas Mark Knowles
Canada Daniel Nestor		Indien Mahesh Bhupathi
Hviderusland Maks Mirny		6–3, 6–4
2004USA Bob Bryan (2)
USA Mike Bryan (2)		Bahamas Mark Knowles
Canada Daniel Nestor		6–3, 6–4
2005USA Bob Bryan (3)
USA Mike Bryan (3)		Sverige Jonas Björkman
Hviderusland Maks Mirny		7–6(9), 7–6(4)
2006Australien Paul Hanley
Zimbabwe Kevin Ullyett (2)		Sverige Jonas Björkman
Hviderusland Maks Mirny		6–4, 7–6
2007Bahamas Mark Knowles (2)
Canada Daniel Nestor (2)		USA Bob Bryan
USA Mike Bryan		7–5, 6–4
2008Canada Daniel Nestor (3)
Serbien Nenad Zimonjić		Brasilien Marcelo Melo
Brasilien André Sá		6–4, 7–6(3)
2009Sydafrika Wesley Moodie
Rusland Mikhail Juzjnyj		Brasilien Marcelo Melo
Brasilien André Sá		6–4, 4–6, [10–6]
2010Serbien Novak Djokovic
Israel Jonathan Erlich		Slovakiet Karol Beck
Tjekkiet David Škoch		7–6(6), 2–6, [10–3]
2011USA Bob Bryan (4)
USA Mike Bryan (4)		Indien Mahesh Bhupathi
Indien Leander Paes		6–7(2), 7–6(4), [10–6]
2012Hviderusland Maks Mirny
Canada Daniel Nestor (4)		USA Bob Bryan
USA Mike Bryan		6–3, 6–4
2013USA Bob Bryan (5)
USA Mike Bryan (5)		Østrig Alexander Peya
Brasilien Bruno Soares		4–6, 7–5, [10–3]
2014Østrig Alexander Peya
Brasilien Bruno Soares		Storbritannien Jamie Murray
Australien John Peers		4–6, 7–6, [10–4]
2015Frankrig Pierre-Hugues Herbert
Frankrig Nicolas Mahut		Serbien Nenad Zimonjić
Polen Marcin Matkowski		6–2, 6–2
2016Frankrig Pierre-Hugues Herbert (2)
Frankrig Nicolas Mahut (2)		Australien Chris Guccione
Brasilien André Sá		6–3, 7–6(5)
2017Storbritannien Jamie Murray
Brasilien Bruno Soares (2)		Frankrig Julien Benneteau
Frankrig Édouard Roger-Vasselin		6–2, 6–3
2018Finland Henri Kontinen
Australien John Peers		Storbritannien Jamie Murray
Brasilien Bruno Soares		6–4, 6–3
2019Spanien Feliciano López
Storbritannien Andy Murray		USA Rajeev Ram
Storbritannien Joe Salisbury		7–6(6), 5–7, [10–5]
2020Ingen turnering på grund af COVID-19-pandemien
2021Frankrig Pierre-Hugues Herbert (3)
Frankrig Nicolas Mahut (3)		USA Reilly Opelka
Australien John Peers		6–4, 7–5
2022Kroatien Nikola Mektić
Kroatien Mate Pavić		Storbritannien Lloyd Glasspool
Finland Harri Heliövaara		6–3, 6–7(3), [10–6]
2023Kroatien Ivan Dodig
USA Austin Krajicek		USA Taylor Fritz
Tjekkiet Jiří Lehečka		6–4, 6–7(5), [10–3]
2024Storbritannien Neal Skupski
New Zealand Michael Venus		USA Taylor Fritz
  Karen Khatjanov		4–6, 7–6(5), [10–8]

Herredoublemestre siden 1969 fordelt på land

LandTitler[15]Første titelSeneste titel
USA USA3419692023
Australien Australien2419692018
Frankrig Frankrig619862021
Canada Canada519992012
Sverige Sverige419921998
Storbritannien Storbritannien419902024
Holland Holland319701973
Kroatien Kroatien320222023
Sydafrika Sydafrika319782009
Zimbabwe Zimbabwe320022006
Indien Indien219771977
Bahamas Bahamas220032007
Serbien Serbien220082010
Brasilien Brasilien220142017
Rusland Rusland120092009
Israel Israel120102010
Hviderusland Hviderusland120122012
Østrig Østrig120142014
Finland Finland120182018
Spanien Spanien120192019
New Zealand New Zealand120242024

Damesingle

Damesinglemesterskabet er blevet spillet siden 1890, hvor London-mesterskabet for første gang blev spillet i Queen's Club. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, May Jacks, besejrede vinderen af all comers-turneringen, Maud Shackle, med 6-2, 6-1.[16] Året efter var rollerne byttet om, og udfordreren, Maud Shackle, vandt 6-2, 4-6, 6-3 over den forsvarende mester, May Jacks.[4] Hun forblev mester indtil 1894, hvor hun ikke forsvarede sin titel, og i hendes fravær blev mesterskabet vundet af Edith Austin efter finalesejr over Charlotte Cooper.[17]

Systemet med udfordringsrunden blev afskaffet i 1897, hvor den forsvarende mester, Charlotte Cooper, derfor måtte starte i første runde på lige fod med de andre syv spillere, men det forhindrede hende ikke i at genvinde titlen efter at have besejret Edith Austin i finalen med 2–6, 6–2, 6–2.[18] Udfordringssystemet blev dog genindført i 1899, hvor en udhvilet forsvarende mester, Charlotte Cooper, i udfordringsrunden mistede sin titel til vinderen af all comers-turneringen, Edith Austin, der vandt med 12–10, 2–6, 9–7 i udfordringskampen.[19] Fra 1901 afskaffedes udfordringsrunden igen – denne gang permanent.[20]

I begyndelsen af 1950'erne var der en tendens til at topspillerne kun stillede op i damedouble som optakt til Wimbledon-mesterskaberne ugen efter, og derfor var doublerækken ofte stærkere besat end singleturneringen.[21][22]

ÅrMesterFinalistFinaleresultatRef.
1890Storbritannien May Jacks (1)Storbritannien Maud Shackle6–2, 6–1[16]
1891Storbritannien Maud Shackle (1)Storbritannien May Jacks6–2, 4–6, 6–3[4]
1892Storbritannien Maud Shackle (2)Storbritannien Edith Austin6–2, 6–3[23]
1893Storbritannien Maud Shackle (3)Storbritannien Edith Austin6–2, 6–1[24]
1894Storbritannien Edith Austin (1)Storbritannien Charlotte Cooper8–6, 11–9[17]
1895Storbritannien Maud Shackle (4)Storbritannien Edith Austin6–2, 7–5[25]
1896Storbritannien Charlotte Cooper (1)Storbritannien Agatha Templeman6–3, 6–2[26]
1897Storbritannien Charlotte Cooper (2)Storbritannien Edith Austin2–6, 6–2, 6–2[18]
1898Storbritannien Charlotte Cooper (3)Storbritannien Edith Austin6–4, 3–6, 8–6[27]
1899Storbritannien Edith Austin (2)Storbritannien Charlotte Cooper12–10, 2–6, 9–7[19]
1900Storbritannien Charlotte Cooper (4)Storbritannien Edith Greville6–4, 6–1[28]
1901Storbritannien Edith Greville (3)Storbritannien Ethel Thomson6–1, 6–1[20]
1902Storbritannien Charlotte Cooper (5)Storbritannien Ruth Durlacher6–0, 6–0[29]
1903Storbritannien Agnes MortonStorbritannien Edith Greville6–4, 5–7, 6–0[30]
1904Storbritannien Agnes Morton (1)Storbritannien Ellen Stawell-Brown6–2, 6–3[31]
1905Storbritannien Ethel Thomson (1)Storbritannien Edith Greville6–3, 6–4[32]
1906Storbritannien Ethel Thomson (2)Storbritannien Mildred Coles6–2, 6–1[33]
1907Storbritannien Violet Pinckney (1)Storbritannien Dorothea Lambert Chambers2–6, 6–3, 6–4[34]
1908Storbritannien Violet Pinckney (2)Storbritannien Dorothea Lambert Chambers6–3, 6–2[35]
1909Storbritannien Aurea Edgington (1)Storbritannien Madeline Fisher O'Neill6–2, 1–6, 6–3[36]
1910Storbritannien Gladys Lamplough (1)Storbritannien Edith Johnson6–2, 6–0[37]
1911Storbritannien Mildred Coles (1)Storbritannien Agnes Morton6–2, 6–0[38]
1912Storbritannien Ethel Larcombe (3)Storbritannien Dorothy Holman6–1, 6–0[39]
1913Storbritannien Ethel Larcombe (4)Storbritannien Aurea Edgington6–2, 10–8[40]
1914Storbritannien Ethel Larcombe (5)Storbritannien Beryl Tulloch6–1, 6–2[41]
1915-18Ingen turneringer på grund af første verdenskrig
1919Storbritannien Ethel Larcombe (6)Storbritannien Dorothy Holman6–4, 8–6[42]
1920Storbritannien Dorothy Holman (1)Storbritannien Ethel LarcombeWalkover[43]
1921Storbritannien Mabel Clayton (1)Storbritannien Dorothy Holman6–4, 8–6[44]
1922Storbritannien Mabel Clayton (2)Sydafrika Mrs. W. Keays6–3, 6–4[45]
1923USA Elizabeth Ryan (1)Storbritannien Geraldine Beamish6–3, 1–6, 6–2[46]
1924USA Elizabeth Ryan (2)Storbritannien Doris Covell Craddock6–1, 6–4[47]
1925USA Elizabeth Ryan (3)Storbritannien Ermyntrude Harvey6–0, 6–1[48]
1926Storbritannien Dorothy Hill (1)Storbritannien Eileen Bennett7–5, 6–2[49]
1927Storbritannien Dorothy Hill (2)Storbritannien Enid Broadbridge6–0, 6–1[50]
1928Storbritannien Joan Ridley (1)Grækenland Helene Nicolopoulo4–6, 6–1, 6–0[51]
1929USA Elizabeth Ryan (4)Storbritannien Elsie Goldsack6–2, 2–6, 6–2[52]
1930Storbritannien Madge List (1)Storbritannien Margaret Stocks6–1, 6–3[53]
1931Storbritannien Elsie Pittman (1)Storbritannien Kitty Godfree9–7, 6–4[54]
1932USA Dorothy Andrus Burke (1)Polen Jadwiga Jędrzejowska1–6, 7–5, 6–4[55]
1933USA Helen Wills-Moody (1) og Storbritannien Elsie Pittman (2)Titlen delt[56][57]
1934Frankrig Jacqueline Goldschmidt (1)USA Dorothy Burke5–7, 6–2, 6–0[58]
1935Chile Anita Lizana (1) og Frankrig Sylvia Henrotin (1)Titlen delt[56][59]
1936Polen Jadwiga Jędrzejowska (1)USA Dorothy Andrus Burke6–2, 6–4[60]
1937Polen Jadwiga Jędrzejowska (2)Storbritannien Kay Stammers6–3, 6–0[61]
1938Polen Jadwiga Jędrzejowska (3)Danmark Hilde Sperling6–3, 6–0[62]
1939Polen Jadwiga Jędrzejowska (4)Danmark Hilde Sperling6–1, 6–4[63]
1940-45Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig
1946USA Pauline Betz (1)USA Margaret Osborne6–8, 6–3, 6–3[64]
1947USA Louise Brough (1)USA Margaret Osborne6–4, 6–0[65]
1948USA Doris Hart (1) og USA Margaret Osborne duPont (1)Titlen delt[56][66]
1949USA Louise Brough (2)USA Margaret Osborne duPont3–6, 6–1, 6–3[67]
1950USA Doris Hart (2)USA Margaret Osborne duPont4–6, 6–4, 6–4[68]
1951USA Shirley Fry (1)USA Nancy Chaffee6–3, 8–6[69]
1952Sydafrika Hazel Redick-Smith (1)Storbritannien Betty Wilford6–3, 8–6[21]
1953Storbritannien Jean Rinkel-Quertier (1)Bermuda Heather Brewer6–1, 4–6, 6–2[70]
1954USA Louise Brough (3)USA Shirley Fry6–1, 6–4[71]
1955USA Louise Brough (4)Sydafrika Jean Forbes6–3, 6–1[72]
1956Storbritannien Angela Buxton (1)Storbritannien Pat Ward6–4, 6–0[73]
1957USA Mimi Arnold (1)Ungarn Zsuzsa Körmöczy6–1, 5–7, 6–3[74]
1958Sydafrika Bernice Carr (1)USA Margaret Varner6–4, 5–7, 8–6[75]
1959Mexico Yola Ramírez (1)Belgien Christiane Mercelis2–6, 6–1, 6–3[76]
1960Storbritannien Christine Truman (1)USA Karen Hantze Susman6–4, 6–3[77]
1961Australien Margaret Smith (1)USA Nancy Richey6–0, 4–6, 6–2[78]
1962Storbritannien Rita Bentley (1)Storbritannien Lorna Cawthorn7–5, 7–5[22]
1963Australien Robyn Ebbern (1)Storbritannien Rita Bentley6–3, 6–3[79]
1964Australien Margaret Smith (2)Storbritannien Ann Haydon Jones6–3, 6–3[80]
1965Sydafrika Annette Van Zyl (1)Storbritannien Christine Truman6–3, 4–6, 6–4[81]
1966Frankrig Françoise Dürr (1)Australien Judy Tegart6–4, 6–4[82]
1967USA Nancy Richey (1)Australien Kerry Melville2–6, 6–2, 6–4[83]
1968Storbritannien Ann Haydon Jones (1) og USA Nancy Richey (2)Titel delt[56][84]
1969Storbritannien Ann Haydon Jones (2)Storbritannien Winnie Shaw6–0, 6–1[85]
1970Australien Margaret Court (3)Storbritannien Winnie Shaw2–6, 8–6, 6–2[86]
1971Australien Margaret Court (4)USA Billie Jean King6–3, 3–6, 6–3[87]
1972USA Chris Evert (1)Australien Karen Krantzcke6–4, 6–0[88]
1973Sovjetunionen Olga Morozova (1)Australien Evonne Goolagong6–2, 6–3[89]

Damedouble

Fra begyndelsen af 1950'erne var der en tendens til at topspillerne kun stillede op i damedouble (og ikke i damesingle) som optakt til Wimbledon-mesterskaberne ugen efter, og derfor var doublerækken ofte stærkere besat end singleturneringen.[21][22]

ÅrMesterFinalistFinaleresultatRef.
1919Storbritannien Dorothea Lambert Chambers
USA Elizabeth Ryan		Storbritannien Ethel Larcombe
Storbritannien Phyllis Satterthwaite		4–6, 6–2, 7–5[42]
1920Storbritannien Ethel Larcombe
Storbritannien Phyllis Satterthwaite		Storbritannien Doris Craddock
Storbritannien Miss Marriott		6–4, 6–1[43]
1921Storbritannien Dora Geen
Storbritannien Winifred McNair		Storbritannien Mrs. Atkey
Storbritannien Miss Foulger		6–4, 6–3[44]
1922Storbritannien Mrs. B. May
Storbritannien Mrs. van Praagh		Storbritannien Mrs. Brown
Storbritannien Mrs. Ellis		7–5, 6–1[45]
1923USA Elizabeth Ryan (2)
Storbritannien Dorothea Lambert Chambers (2)		link= ?
link= ?		Gruppespil[46]
1924link= ?
link= ?		link= ?
link= ?		?[47]
1925Storbritannien Ermyntrude Harvey
Storbritannien Dorothea Lambert Chambers (3)		Storbritannien Mrs. Backhouse
Storbritannien Mrs. Carritt		6–0, 6–0[48]
1926Storbritannien Ermyntrude Harvey (2)
Storbritannien Dorothea Lambert Chambers (4)		Storbritannien E. Clarke
Storbritannien Dorothy Hill		6–1, 9–7[49]
1927Sydafrika Bobbie Heine
Sydafrika Irene Peacock		Storbritannien Phyllis Covell
Storbritannien Gwen Sterry		6–3, 6–3[50]
1928Storbritannien Eileen Bennett
Storbritannien Ermyntrude Harvey (3)		Storbritannien E. Clarke
Storbritannien Muriel Thomas		6–2, 4–6, 6–2[51]
1929Storbritannien Elsie Goldsack
Storbritannien C. Jameson		USA May Bundy
USA Marjorie Morrill		6–3, 7–5[52]
1930Tyskland Cilly Aussem
USA Elizabeth Ryan (3)		Storbritannien Betty Nuthall
Storbritannien Eileen Whittingstall		3–6, 6–2, 6–4[53]
1931USA Anne Harper
USA Midge van Ryan		Storbritannien Kitty Godfree
Storbritannien Margaret Stocks		7–5, 6–4[54]
1932Storbritannien Peggy Michell
Storbritannien Dorothy Round		USA Anne Harper
USA Sarah Palfrey		6–0, 6–3[55]
1933Frankrig Simonne Mathieu / USA Elizabeth Ryan (4)
og Storbritannien Ermyntrude Harvey (4) / Storbritannien Phoebe Holcroft-Watson		Titlen delt[56][57]
1934Frankrig Doris Howard
Frankrig Colette Rosambert		USA Dorothy Burke
Frankrig Sylvia Henrotin		6–2, 3–6, 8–6[58]
1935Polen Jadwiga Jędrzejowska
Storbritannien Susan Noel		Australien Joan Hartigan
Australien Nell Hopman		8–6, 6–4, 6–3[59]
1936USA Dorothy Andrus
Frankrig Sylvia Henrotin		Belgien Josane Sigart de Meulemeester
Belgien Nelly Adamson		6–4, 5–7, 6–2[60]
1937Frankrig Sylvia Henrotin (2)
USA Dorothy Andrus (2)		Storbritannien Mary Hardwick
Storbritannien Ermyntrude Harvey		8–6, 6–1[61]
1938Sydafrika Margaret Morphew
Sydafrika Bobbie Heine Miller		Polen Jadwiga Jędrzejowska
Storbritannien Muriel Thomas		4–6, 6–0, 6–0[62]
1939Frankrig Sylvia Henrotin (3)
USA Dorothy Andrus (3)		Polen Jadwiga Jędrzejowska
Storbritannien Billie Yorke		6–2, 6–2[63]
1940-45Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig
1946USA Louise Brough
USA Margaret Osborne		USA Pauline Betz
USA Doris Hart		6–2, 6–4[64]
1947USA Louise Brough (2)
USA Margaret Osborne (2)		Australien Nancye Wynne Bolton
Australien Nell Hopman		6–2, 6–2[65]
1948USA Louise Brough (3) / USA Margaret Osborne (3)
og USA Shirley Fry / USA Mary Prentiss		Titlen delt[56][66]
1949USA Gussie Moran
USA Pat Todd		Storbritannien Joy Gannon
Storbritannien Betty Hilton		6–3, 9–7[67]
1950USA Louise Brough (4)
USA Margaret Osborne (4)		USA Shirley Fry
USA Doris Hart		6–2, 6–4[68]
1951USA Shirley Fry
USA Doris Hart		Australien Nancye Wynne Bolton
USA Margaret Osborne duPont		3–6, 6–1, 6–3[69]
1952USA Louise Brough (5)
USA Maureen Connolly		Sydafrika Gwendy Love
Australien Beryl Penrose		6–4, 5–7, 6–3[21]
1953USA Maureen Connolly (2)
USA Julie Sampson		Storbritannien Helen Fletcher
Storbritannien Jean Rinkel-Quertier		6–4, 10–8[70]
1954USA Louise Brough (6)
USA Margaret Osborne (5)		USA Barbara Kimbrell
USA Baba Madden Lewis		6–1, 6–1[71]
1955USA Beverly Fleitz
USA Darlene Hard		Storbritannien Anne Shilcock
Storbritannien Angela Mortimer		8–6, 3–6, 6–3[72]
1956USA Louise Brough (7)
USA Shirley Fry (2)		USA Althea Gibson
Storbritannien Angela Buxton		6–3, 7–5[73]
1957USA Althea Gibson
USA Darlene Hard (2)		Australien Mary Hawton
Australien Thelma Long		6–4, 2–6, 6–3[74]
1958Brasilien Maria Bueno / USA Althea Gibson
og Australien Mary Hawton / Australien Thelma Long		Titlen delt[90][75]
1959USA Beverly Fleitz (2)
Storbritannien Christine Truman		USA Jeanne Arth
USA Darlene Hard		7–5, 6–4[76]
1960Brasilien Maria Bueno (2)
USA Darlene Hard (3)		USA Karen Hantze
USA Janet Hopps		6–1, 7–5[77]
1961USA Karen Hantze
USA Billie Jean King		Sydafrika Margaret Hunt
Sydafrika Lynn Hutchings		6–2, 13–15, 6–2[78]
1962USA Justina Bricka
Australien Margaret Smith		Brasilien Maria Bueno
USA Darlene Hard		6–3, 6–2[22]
1963Sovjetunionen Anna Dmitrijeva
Australien Judy Tegart		Storbritannien Angela Mortimer
Mexico Yola Ramírez		6–1, 6–0[79]
1964Storbritannien Ann Haydon Jones
Sydafrika Renée Schuurman		Storbritannien Deidre Catt
Storbritannien Elizabeth Starkie		6–1, 6–3[80]
1965Australien Margaret Smith (2)
Australien Leslie Turner		Brasilien Maria Bueno
USA Billie Jean Moffitt		10–8, 6–2[81]
1966Argentina Norma Baylon
Sydafrika Annette van Zyl		USA Rosie Casals
USA Billie Jean King		3–6, 6–2, 11–9[82]
1967link= ?
link= ?		link= ?
link= ?		?[83]
1968Ingen vinder kåret[91][84]
1969USA Rosie Casals
USA Billie Jean King (2)		Frankrig Françoise Dürr
Storbritannien Ann Haydon Jones		8–6, 6–4[85]
1970USA Rosie Casals (2)
USA Billie Jean King (3)		Australien Karen Krantzcke
Australien Kerry Melville		6–4, 6–3[86]
1971USA Rosie Casals (3)
USA Billie Jean King (4)		USA Mary-Ann Curtis
USA Val Ziegenfuss		6–3, 6–2[87]
1972USA Rosie Casals (4)
USA Billie Jean King (5)		Sydafrika Brenda Kirk
Sydafrika Pat Pretorius		5–7, 6–0, 6–2[88]
1973USA Rosie Casals (5)
USA Billie Jean King (6)		Frankrig Françoise Dürr
Holland Betty Stöve		4–6, 6–3, 7–5[89]

Statistik

Lleyton Hewitt og Mark Philippoussis ved Queen's Club-mesterskaberne 2005.

Spillere

Flest titler i alt

Flest singletitler

Flest singlefinaler

Yngste vinder

Ældste vinder

Ældste vinder i den åbne æra

Lavest rangerede vinder

  • Scott Draper, rangeret som nr. 108 på ATP's verdensrangliste i 1998.

Lavest rangerede finalist

  • Laurence Tieleman, rangeret som nr. 253 på ATP's verdensrangliste i 1998.

Vindere af to rækker samme år

22 af de seneste 25 Wimbledon-mestre i herresingle har deltaget i Queen's Club-mesterskaberne. Adskillige spillere har vundet både Queen's Club- og Wimbledon-mesterskabet i herredouble samme år, herunder Don Budge, Roy Emerson, John McEnroe, Jimmy Connors, Boris Becker, Pete Sampras, Lleyton Hewitt, Rafael Nadal og Andy Murray.

Kampe

Goran Ivanišević og Mario Ančić spiller double ved Queen's Club-mesterskaberne 2004.

Længste finale

Korteste finale

Længste kamp (tid)

Længste kamp (flest partier)

  • Nduka Odizor mod Guy Forget, 65 partier i anden runde i 1987. Odizor vandt kampen 7-6, 4-6, 22-20.

Tilskuere

Centre Court har en kapacitet på 6.479 tilskuere. Det højeste samlede tilskuertal for hele ugen forekom i 2003, hvor 52.553 tilskuere overværede turneringen. Det højeste tilskuertal for en enkelt dag var 8.362 den 11. juni 2003.

Kilder

Noter

  1. ^ "See the video for Sunday, 10 June 2007 – Roddick speaks near the end". Artoischampionships.com. Arkiveret fra originalen 21. januar 2009. Hentet 13. juni 2011.
  2. ^ Queens Club tournament Arkiveret 24. maj 2012 hos hos Archive.is.
  3. ^ "$63, 260 Curtain-Raiser to Wimbledon". The Sydney Morning Herald. 12. april 1974. s. 12.
  4. ^ a b c Tennis Forum - 1891 results (engelsk)
  5. ^ "ATP to boost total prize money, add time between Roland Garros and Wimbledon". tennis.com. AP. 8. november 2013. Hentet 13. juni 2015.
  6. ^ "ATP Announces 2015 ATP World Tour Calendar". ATP. 10. februar 2014.
  7. ^ "Tennis stretches grass season to six weeks". SBS. 11. februar 2014.
  8. ^ "Ivo Karlovic sets new world record for fastest serve". BBC. 6. marts 2011.
  9. ^ "LTA - Aegon Championships - Behind the Scenes with the Ball Girls at The Queen's Club". Arkiveret fra originalen 31. december 2014. Hentet 13. juni 2016.
  10. ^ ATP Tour - Fever-Tree Championships Honoured As ATP 500 Tournament Of The Year (24. juni 2019)
  11. ^ "Stella Artois ends 30-year tennis sponsorship". PRWeek. 17. marts 2008. Hentet 29. februar 2012.
  12. ^ Olley, James (5. juni 2009). "New Queen's Club sponsor set for a £30m revolution". London Evening Standard. Arkiveret fra originalen 30. marts 2010. Hentet 15. september 2010.
  13. ^ "Hewitt to join Nadal at Queens". BBC Sport. 7. maj 2009. Hentet 15. september 2010.
  14. ^ Finalen blev aflyst pga. regn.
  15. ^ Pr. spiller
  16. ^ a b Tennis Forum - 1890 results (engelsk)
  17. ^ a b Tennis Forum - 1894 results (engelsk)
  18. ^ a b Tennis Forum - 1897 results (engelsk)
  19. ^ a b Tennis Forum - 1899 results (engelsk)
  20. ^ a b Tennis Forum - 1901 results (engelsk)
  21. ^ a b c d Tennis Forum - 1952 results (engelsk)
  22. ^ a b c d Tennis Forum - 1962 results (engelsk)
  23. ^ Tennis Forum - 1892 results (engelsk)
  24. ^ Tennis Forum - 1893 results (engelsk)
  25. ^ Tennis Forum - 1895 results (engelsk)
  26. ^ Tennis Forum - 1896 results (engelsk)
  27. ^ Tennis Forum - 1898 results (engelsk)
  28. ^ Tennis Forum - 1900 results (engelsk)
  29. ^ Tennis Forum - 1902 results (engelsk)
  30. ^ Tennis Forum - 1903 results (engelsk)
  31. ^ Tennis Forum - 1904 results (engelsk)
  32. ^ Tennis Forum - 1905 results (engelsk)
  33. ^ Tennis Forum - 1906 results (engelsk)
  34. ^ Tennis Forum - 1907 results (engelsk)
  35. ^ Tennis Forum - 1908 results (engelsk)
  36. ^ Tennis Forum - 1909 results (engelsk)
  37. ^ Tennis Forum - 1910 results (engelsk)
  38. ^ Tennis Forum - 1911 results (engelsk)
  39. ^ Tennis Forum - 1912 results (engelsk)
  40. ^ Tennis Forum - 1913 results (engelsk)
  41. ^ Tennis Forum - 1914 results (engelsk)
  42. ^ a b Tennis Forum - 1919 results (engelsk)
  43. ^ a b Tennis Forum - 1920 results (engelsk)
  44. ^ a b Tennis Forum - 1921 results (engelsk)
  45. ^ a b Tennis Forum - 1922 results (engelsk)
  46. ^ a b Tennis Forum - 1923 results (engelsk)
  47. ^ a b Tennis Forum - 1924 results (engelsk)
  48. ^ a b Tennis Forum - 1925 results (engelsk)
  49. ^ a b Tennis Forum - 1926 results (engelsk)
  50. ^ a b Tennis Forum - 1927 results (engelsk)
  51. ^ a b Tennis Forum - 1928 results (engelsk)
  52. ^ a b Tennis Forum - 1929 results (engelsk)
  53. ^ a b Tennis Forum - 1930 results (engelsk)
  54. ^ a b Tennis Forum - 1931 results (engelsk)
  55. ^ a b Tennis Forum - 1932 results (engelsk)
  56. ^ a b c d e f Finalen blev aflyst på grund af regnvejr.
  57. ^ a b Tennis Forum - 1933 results (engelsk)
  58. ^ a b Tennis Forum - 1934 results (engelsk)
  59. ^ a b Tennis Forum - 1935 results (engelsk)
  60. ^ a b Tennis Forum - 1936 results (engelsk)
  61. ^ a b Tennis Forum - 1937 results (engelsk)
  62. ^ a b Tennis Forum - 1938 results (engelsk)
  63. ^ a b Tennis Forum - 1939 results (engelsk)
  64. ^ a b Tennis Forum - 1946 results (engelsk)
  65. ^ a b Tennis Forum - 1947 results (engelsk)
  66. ^ a b Tennis Forum - 1948 results (engelsk)
  67. ^ a b Tennis Forum - 1949 results (engelsk)
  68. ^ a b Tennis Forum - 1950 results (engelsk)
  69. ^ a b Tennis Forum - 1951 results (engelsk)
  70. ^ a b Tennis Forum - 1953 results (engelsk)
  71. ^ a b Tennis Forum - 1954 results (engelsk)
  72. ^ a b Tennis Forum - 1955 results (engelsk)
  73. ^ a b Tennis Forum - 1956 results (engelsk)
  74. ^ a b Tennis Forum - 1957 results (engelsk)
  75. ^ a b Tennis Forum - 1958 results (engelsk)
  76. ^ a b Tennis Forum - 1959 results (engelsk)
  77. ^ a b Tennis Forum - 1960 results (engelsk)
  78. ^ a b Tennis Forum - 1961 results (engelsk)
  79. ^ a b Tennis Forum - 1963 results (engelsk)
  80. ^ a b Tennis Forum - 1964 results (engelsk)
  81. ^ a b Tennis Forum - 1965 results (engelsk)
  82. ^ a b Tennis Forum - 1966 results (engelsk)
  83. ^ a b Tennis Forum - 1967 results (engelsk)
  84. ^ a b Tennis Forum - 1968 results (engelsk)
  85. ^ a b Tennis Forum - 1969 results (engelsk)
  86. ^ a b Tennis Forum - 1970 results (engelsk)
  87. ^ a b Tennis Forum - 1971 results (engelsk)
  88. ^ a b Tennis Forum - 1972 results (engelsk)
  89. ^ a b Tennis Forum - 1973 results (engelsk)
  90. ^ Finalen blev afbrudt ved stillingen 6-2, 0-0 til Bueno/Gibson, inden regn afbrød kampen, der ikke blev genoptaget.
  91. ^ På grund af regn blev semifinalerne ikke gennemført. Følgende par havde kvalificeret sig til semifinalerne: Margaret Court og Virginia Wade, Julie Heldman og Faye Tonye Moore, Françoise Dürr og Ann Haydon Jones samt Peaches Bartkowicz og Stephanie DeFina.

Medier brugt på denne side

Flag of New Zealand (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the New Zealand. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2 N.B this representation is not correct. The New Zealand flag has an aspect ratio of 1:2 further more the position of the stars is also incorrect. ref. http://www.mch.govt.nz/nz-identity-heritage/flags/description-and-dimensions .
Flag of Australia (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Australia (3-2).svg
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the United States (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the United States. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require 3:2 format.
Flag of Spain (1945–1977).svg
Forfatter/Opretter: SanchoPanzaXXI, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of Spain during the Spanish State. It was adopted on 11 October 1945 with Reglamento de Banderas Insignias y Distintivos (Flags, Ensigns and Coats of Arms Bill)
Flag of Romania (1965–1989).svg

Flag of Romania, (21 August 1965 - 22 December 1989/officialy 27 December 1989).

Construction sheet of the Flag of Romania as depicted in Decree nr. 972 from 5 November 1968.

  • l = 2/3 × L
  • C = 1/3 × L
  • S = 2/5 × l
Flag of Mexico (3-2).svg
Flag of Mexico. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Germany (3-2 aspect ratio).svg
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of Germany (3-2).svg
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of Sweden (3-2).svg
Flag of Sweden. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Argentina (3-2).svg
Flag of Argentina. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Bulgaria (3-2).svg
Flag of Bulgaria. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Flag of Canada (Pantone, 3-2).svg
Flag of Canada using Pantone colors. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Belarus (3-2).svg
Flag of Belarus. Aspect ratio modified (cropped) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Poland (3-2).svg
Flag of Poland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Finland (3-2).svg
Flag of Finland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Greece (1822-1978).svg
Flag af Grækenland (1822-1970 og 1974-1978)
Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Denmark (3-2).svg
Flag of Denmark. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag placeholder.svg
blank svg image, same dimensions as typical flag icon with no border (24x16px)
Queen's Club, Centre Court.jpg
Forfatter/Opretter: Benjamin Liebald, Licens: CC BY-SA 3.0
Centre Court at Queen's Club just ahead of the 2010 Men's final.
Queens Club Centre Court.jpg
Forfatter/Opretter: The original uploader was Shermozle at engelsk Wikipedia., Licens: CC BY-SA 3.0
Centre Court stands at en:Queen's Club during the en:2005 en:Queen's Club Championships. Shermozle 21:47, Jun 8, 2005 (UTC)
British Raj Red Ensign.svg
The Star of India Red Ensign
Flag of South Africa (1928-1982).svg
Flag of South Africa, used between 1928 and 1982. It is identical to the 1982 to 1994 version except that the shade of blue is darker. It is also known as the "Oranje-Blanje-Blou".
Flickr - Carine06 - Marin Cilic interviewed.jpg
Forfatter/Opretter: Carine06 from UK, Licens: CC BY-SA 2.0
Aegon Championships winner 2012.
Flag of the Bahamas (3-2).svg
Flag of the Bahamas. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the German Empire.svg
Flag of the Germans(1866-1871)
Flag of Israel (3-2).svg
Flag of Israel. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the United States (1896-1908, 3-2 aspect ratio).svg
Forfatter/Opretter: Henrik Hansen, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of the United States (1896-1908, 3-2 aspect ratio)
Flag of Argentina (1861–2010, 3-2).svg
flag of Argentina, used between 1861 and 2010. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Paraguay (3-2).svg
3:2 variant of flag of Paraguay
Flag of the United States (1912-1959, 3-2 aspect ratio).svg
Forfatter/Opretter: Henrik Hansen, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of the United States (1912–1959). Aspect ratio modified (stretched) for projects that require 3:2 format.
Red Ensign of South Africa (1912–1951).svg
Forfatter/Opretter: Fornax, Licens: CC BY-SA 3.0
South African Red Ensign from 1912 until 1951.
Flag of Canada (1921–1957).svg
The Canadian Red Ensign used between 1921 and 1957.

This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The only change is making the maple leaves green from red. This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The most recent version of this image has changed the harp into one with a female figure; see [http://flagspot.net/flags/ca-1921.html FOTW
Flag of Zimbabwe (3-2).svg
3:2 variant of flag of Zimbabwe
Flag of the United States (1959-1960, 3-2 aspect ratio).svg
Forfatter/Opretter: Henrik Hansen, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of the United States (1959–1960). Aspect ratio modified (stretched) for projects that require 3:2 format.
Queens Club, Centre Court (1).png
Forfatter/Opretter: Benjamin Liebald, Licens: CC BY-SA 3.0
Queen's Club, Centre court ahead of the 2010 Singles final
Flag of the Soviet Union (3-2).svg
3:2 variant of flag of the Soviet Union
Flag of Brazil (1968–1992).svg
The flag of Brazil from 1968 to 1992 with 23 stars.
Flag of Germany (1935–1945, 3-2).svg
Flag of Nazi Germany, used between 1935 and 1945. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Ivanisevic Ancic Queens Club 2004.jpg
Forfatter/Opretter: The original uploader was Shermozle at engelsk Wikipedia., Licens: CC BY-SA 3.0
en:Goran Ivanišević and en:Mario Ancic play doubles on Centre Court during the 2004 en:Queen's Club Championships. Shermozle 16:07, Jun 4, 2005 (UTC)
Flag of the Philippines (3-2).svg
3:2 flag of the Philippines
Flag of Bermuda (1910, 3-2).svg
flag of Bermuda, used between 1910 and 1999. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.