Qassem Soleimani

Qassem Soleimani

Personlig information
Født11. marts 1957(1957-03-11)
Qanat-e Malek, Kerman, Iran Rediger på Wikidata
Død3. januar 2020 (62 år)
Irak
Dræbt afLuft til jord missil sandsynligvis fra amerikansk drone
GravstedKerman Martyrs Cemetery[1] Rediger på Wikidata
NationalitetIran Iransk
ReligionMuslim
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOfficer, militærperson Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFath-ordenen (1989),
Zolfaghar-ordenen (2019),
Republikens helt (Syrien) (2020) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Qasem Soleimani (persisk: قاسم سلیمانی, født 11. marts 1957 i Qanat-e Malek (Kerman-provinsen i Iran), død 3. januar 2020 i Bagdad) var generalmajor i den iranske Revolutionsgarde og fra 1998 til sin død chef for Quds-styrken, en division primært ansvarlig for internationale militære og hemmelige operationer. Han var veteran fra Iran-Irak-krigen og var aktiv i mange konflikter fra Afghanistan til Levanten. Hans metoder var en blanding af regulær militær intervention og nøgtern strategisk diplomati. Quds-styrken havde længe givet militær assistance til Hizbollah i Libanon og Hamas i Gazastriben. Efter USA's invasion af Irak fik Soleimani voksende politisk og militær indflydelse i landet gennem al-Malikis regering og Shia-militsen, som er udstyret og ledet af Quds-styrkerne. Fra den syriske borgerkrigs begyndelse i 2012 deltog Soleimani og forsøgte at styrke den syriske regering som en iransk nøgleallieret.

Soleimani blev dræbt i et missilangreb mod ham i en bilkortege i den internationale lufthavn i Bagdad den 3. januar 2020.[2] USA påtog sig ansvaret for angrebet, som nyhedsbureauet Reuters betegnede som en dramatisk eskalering af den regionale "skyggekrig" mellem Iran på den ene side og USA og dets allierede, især Israel og Saudi-Arabien, på den anden side. I den foregående uge havde USA foretaget et luftangreb på proiranske militser, som var blevet efterfulgt af et angreb fra militserne på den amerikanske ambassade i Irak.[3]

Liv og virke

Baggrund

Qasem Soleimani voksede op i en fattig bondefamilie i en lille landsby i den sydøstlige iranske provins Kerman. Han forlod skolen 13 år gammel for at hjælpe familien at klare sig økonomisk.[4] Som ung mand flyttede han ind til provinshovedstaden Kerman, hvor han arbejdede i byggebranchen for at hjælpe med at tilbagebetale en gæld, hans far havde pådraget sig.[5] I ledige stunder drev han vægtløftning og lyttede til en vandreprædikant ved navn Hojjat Kamyab, som var en protegé af Ali Khamenei.[6]

Militær

Ali Khamenei (til venstre), Irans øverste leder, Hassan Nasrallah (i midten), leder af Hizbollah, Soleimani (til højre). Foto fra 2019, trolig i Teheran.[7]

Under den islamiske revolution trådte Soleimani ind i Revolutionsgarden. Han steg i graderne fra og med Iran-Irak-krigen i 1980'erne, da han gjorde sig bemærket. Han tog personlig del i en række hemmelige militære operationer i udlandet.[8] I Irak støttede han Saddam Husseins modstandere blandt shiitiske og kurdiske grupper.[4]

Som veteran fra Iran-Irak-krigen blev han en ret populær person i Iran.[9] Soleimani kom med i revolutionsgarden i 1979 og udmærkede sig i krigen mod Irak trods manglende militær uddannelse.[2] Han var en af de mægtigste i det iranske regimet[10] og blev regnet som en mulig fremtidig leder.[2] Soleimani skal ifølge The New Yorker have indledet uofficielt samarbejde med embedsmænd fra USA i kamp mod Taliban efter angrebet 11. september 2001.[11]

Han var aktiv i mange konflikter fra Afghanistan til Levanten. Hans metoder har været en blanding af militær intervention støttet af den iranske stat og nøgtern strategisk diplomati. Quds-styrken havde længe ydet militær assistance til Hizbollah i Libanon og Hamas i De palæstinensiske områder. Efter USAs invasion af Irak fik Suleimani voksende politisk og militær indflydelse i landet takket være al-Malikis regering og Shia-militsen, som er udstyret og ledet af Quds-styrkerne.[kilde mangler] Siden borgerkrigen i Syrien begyndte, hjalp Soleimani og forsøgte at styrke den syriske regering som en iransk nøgleallieret.[4] Soleimani havde i praksis ansvaret for Irans militære og hemmelige operationer i Mellemøsten. Han var også involveret i operationer i Afghanistan, Kaukasus og Sydamerika.[9] Efter præsident Trumps trusler mod Iran i juli 2018 svarede Soleimani på vegne af regimet og sammenlignede Trump med en kabaretartist.[10]

Død

Fra mindeceremonien for Soleimani, Teheran, 6. januar 2020. Præsident Hassan Rouhani (med hvid turban), øverste leder Ali Khamenei (i midten foran),[12] justitsminister Ebrahim Raisi (til højre for Khamenei), general Hossein Salami (chef for revolutionsgarden, i grøn militærjakke til venstre), general Esmail Ghaani (Ismail Qaani) (Soleimanis arvtager som chef for Quds-styrken, i grøn militærjakke til højre).

Soleimani blev dræbt i et målrettet missilangreb nær den internationale lufthavn i Bagdad den 3. januar 2020. USA påtog sig ansvaret for angrebet,[13] som blev udført fra en MQ-9 Reaper-drone. Angrebet skete efter ordre fra præsident Donald Trump.[9][14] Da Soleimani ankom til Bagdad lufthavn efter organisering af angreb mod USAs ambassade, blev han mødt af Abu Mahdi al-Muhandis, og han blev også dræbt i droneangrebet. Abu Mahdi al-Muhandis var leder af Kata'ib Hizbollah (Hizbollah-brigaderne) som er en shia-islamisk milits i Irak. Det var Abu Mahdi al-Muhandis' tilhængere, som stormede den amerikanske ambassade i Bagdad nogen dage tidligere.[15][16]

Beslutningen om at angribe Soleimani personligt blev taget af Trump nogen dage eller en uge før angrebet blev gennemført. Udenrigsminister Mike Pompeo begrundede angrebet med nylige angreb på olietankere i Hormuzstrædet, nedskydning af en amerikansk drone og angreb på en amerikansk base ved Kirkuk, hvorved en civil kontraktør blev dræbt. Soleimani har i mange år været i USAs søgelys. Præsidenterne Obama og Bush undlod at foretage sig noget over for Soleimani.[17] Ifølge Pentagon blev Soleimani dræbt, fordi han "aktivt lagde planer om at angribe amerikanske diplomater og militære i Irak og regionen".[18] Demokratiske politikere har krævet nærmere indsyn i begrundelsen for angrebet.[19] Ifølge Aftenposten blev flere aktioner vurderet som gengældelse for angrebet i Kirkuk. Direkte angreb på Soleimani var det mest dramatiske. USA angreb den 29. december 2019 iransk støttede militsgrupper i Irak og omkring 15 personer blev dræbt. To dage senere gik Iran-styrede demonstranter til angreb på USAs ambassade i Irak og brød ind på området. TV-billederne af demonstranter, som stormede ambassaden, skal have motiveret Trump til sammen med sine nærmeste rådgivere at beslutte sig for et målrettet angreb på Soleimani, mens de militære rådgivere skal være blevet overrasket over denne beslutning.[20][21]


I dagene efter hans død blev store plakater af Soleimani sammen med øverste leder Ali Khamenei sat op i Teheran for at demonstrere, at han tilhørte den inderste kreds. Irans præsident Hassan Rouhani og Khamenei besøgte generalens familie.[22] Flere tusinde var samlede i Bagdad i forbindelse med, at Soleimanis kiste blev fragtet gennem Irak og videre til Iran.[23] Statsminister Adel Abdul-Mahdi og andre irakiske ledere deltog i markeringen i Bagdad.[24] Flere hundrede tusinde fyldte gaderne i byen Ahvaz i Iran hvortil Soleimanis kiste blev bragt.[25] Efter attentatet mod Soleimani bad USAs myndigheder amerikanere om at forlade Irak umiddelbart. Iranske myndigheder betragter drabet på Soleimani som et angreb på Iran og Anders Romarheim ved Institutt for forsvarsstudier siger, at Iran kan opfatte angrebet som en krigserklæring.[18] Store folkemængder fyldte gaderne i centrum af Teheran, da Soleimanis kiste blev fragtet gennem byen 6. januar 2020. Statslig radio anslog tallet på fremmødte til "millioner" (flere hundrede tusinde i følge NRK[26]). Kisten blev fragtet fra Teheran til den hellig by Qom før begravelsen i Kerman 7. januar.[27]

Qassem Soleimani var på Den Europæiske Unions liste over terrorister og terrororganisationer, der blev opdateret i januar 2019.[28]

Noter

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b c Zondag, Martin H. W. (2020-01-03). "Slik var «Irans militære mesterhjerne»". NRK (bokmål). Hentet 2020-01-04.
  3. ^ "Iran vows revenge after U.S. kills top Iranian commander Soleimani". Reuters, 3. januar 2020.
  4. ^ a b c Ian Black: "General Qassem Suleimani obituary" (The Guardian, 5. januar 2020)
  5. ^ Steven O'Hern: Iran's Revolutionary Guard: The Threat That Grows While America Sleeps. Potomac Books, 2012. s. 85. Online-Teilansicht
  6. ^ Dexter Filkins: The Shadow Commander I: The New Yorker, 30. september 2013
  7. ^ AFP. "New picture shows Iran's Khamenei with Nasrallah, Soleimani". www.timesofisrael.com (amerikansk engelsk). Hentet 2020-01-06.
  8. ^ "Who was Qassem Soleimani, Iran's IRGC's Quds Force leader?". Al Jazeera (engelsk). 2020-01-03. Hentet 2020-01-03.
  9. ^ a b c "Drept etter ordre fra Trump: Dette var Qasem Soleimani". www.vg.no (bokmål). 3. januar 2020. Hentet 2020-01-03. Soleimani var involvert i militære operasjoner blant annet i Irak, Afghanistan, flere land Kaukasus-regionen, Syria, Asia, Sør-Amerika og til og med et attentatforsøk mot den saudiarabiske ambassadøren på en italiensk restaurant i Georgetown, skriver Washington Post.
  10. ^ a b "Qassem Soleimani once mocked Trump as a "cabaret owner" and a "gambler," warned U.S. not to threaten Iran". Newsweek (engelsk). 2020-01-03. Hentet 2020-01-03. The general was one of the most influential players in the Iranian regime, directing the foreign military and covert operations of the country's Islamic Revolutionary Guard Corps.
  11. ^ Dexter Filkins: "The Shadow Commander" (The New Yorker, 23. september 2013)
  12. ^ "In photos: Iranians mourn Qasem Soleimani". CNN. 6. januar 2020. Hentet 2020-01-06.
  13. ^ "U.S. says it kills top Iranian commander Soleimani in air strike" (Reuters, 3. januar 2029)
  14. ^ Michael Crowley, Falih Hassan og Eric Schmitt (2. januar 2020). "U.S. Strike in Iraq Kills Qassim Suleimani, Commander of Iranian Forces". New York Times. Hentet 3. januar 2020. Iran’s top security and intelligence commander was killed early Friday in a drone strike at Baghdad International Airport that was authorized by President Trump, American officials said.
  15. ^ Peter Beaumont: "Abu Mahdi al-Muhandis: Iraqi killed in US strike was key militia figure" (The Guardian, 3. januar 2020)
  16. ^ Peter Beaumont: "Making of a martyr: how Qassem Suleimani was hunted down" (The Observer, 5. januar 2020)
  17. ^ "Slik ble avgjørelsen om Soleimani-drapet tatt". www.vg.no (bokmål). 5. januar 2020. Hentet 2020-01-05.
  18. ^ a b Øverbø, Iselin (2020-01-03). "– Dette kan oppfattes som en krigserklæring". NRK (bokmål). Hentet 2020-01-05.
  19. ^ "Krever innsyn i Trumps drapsordre". Dagbladet.no (norsk). 2020-01-06. Hentet 2020-01-06. Ledende demokratiske senatorer krever at president Donald Trump offentliggjør vurderingen bak droneangrepet som drepte den iranske generalen Qasem Soleimani.
  20. ^ Per Anders Johansen Journalist. "Dette skjedde i kulissene da USAs president valgte å drepe en av Irans mektigste menn". Aftenposten. Hentet 2020-01-06.
  21. ^ NTB-AP-AFP. "USA angriper Iran-støttet milits i Irak og Syria". Aftenposten (bokmål). Hentet 2020-01-06.
  22. ^ Wold, Sidsel (2020-01-05). "Slik kan Iran slå tilbake etter drapet på sin mektige general". NRK (bokmål). Hentet 2020-01-05.
  23. ^ Ghaith Abdul-Ahad Michael Safi, Emma Graham-Harrison: "Qassem Suleimani: 'Death to America' chants at Baghdad funeral procession" (The Guardian, 4. januar 2020)
  24. ^ Kolberg, Marit (2020-01-04). "Tusener roper «død over Amerika» i begravelsen til Soleimani". NRK (bokmål). Hentet 2020-01-05.
  25. ^ "Mourners flood streets for Soleimani in Iran" (BBC News, 5. januar 2020)
  26. ^ https://www.nrk.no/urix/ayatolla-khamenei-grater-ved-kisten-til-general-soleimani-1.14847816
  27. ^ "Huge crowds at funeral for Iranian commander" (BBC News, 6. januar 2020)
  28. ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/de/TXT/HTML/?uri=CELEX:32019D0025&from=EN#d1e149-6-1
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Nasrallah Khamenei Soleimani.jpg
(c) Khamenei.ir, CC BY 4.0
Supreme leader Ayatollah Ali Khamenei (left), Hezbollah Secretary General Hassan Nasrallah (center), and Qods Force commander Qassem Soleimani (right). This photo is believed to have been taken in Tehran; see detailed commentary here.
Qasem Soleimani funeral 2.jpg
(c) Khamenei.ir, CC BY 4.0
Officials grieve at the funeral of Qasem Soleimani. Hassan Rouhani, Ali Khamenei, and Ebrahim Raisi are seen in the middle of the front row.
Flag of Iran.svg
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.