Qaasuitsup Kommune
Qaasuitsup Kommune "Stedet med polarmørke" (på grønlandsk: Qaasuitsup Kommunia) er en tidligere kommune i Grønland, der 1. januar 2018 deltes i Avannaata og Qeqertalik kommuner. Den grænsede i nord og øst op til Grønlands Nationalpark, mod sydøst til Sermersooq Kommune og mod syd til Qeqqata Kommune. Qaasuitsup Kommune var verdens arealmæssigt største og nordligste kommune på i alt 660.000 km² med 18.243 indbyggere (2008). Kommunekoden var 958.
Administration
Rådhuset lå i byen Ilulissat og kommunen bestod af otte byer og 31 bygder. Hver by havde et lokalområde af samme navn som byen. I hver af byerne var der en områdechef, som havde det overordnede ansvar for, at de beslutninger og initiativer, der vedtoges i kommunalbestyrelsen, implementeredes i deres lokalområde. Dette med undtagelse af Ilulissat, hvor rådhuset lå, og den mindste by Kangaatsiat der styredes fra rådhuset.
Bygdebestyrelserne i Qaasuitsup Kommune var etableret med henblik på at sikre lokal medbestemmelse og indflydelse. I hver bygdebestyrelse var to eller flere bygder repræsenteret. Enkelte bygder, som ligger relativt isolerede, havde dog deres egen bygdebestyrelse. I bygdebestyrelserne var der mulighed for at tage beslutninger om lokale prioriteringer, således at de beslutninger, der blev taget i så høj grad som muligt var i overensstemmelse med bygdernes ønsker og behov. Der var i alt 14 bygdebestyrelser.[1]
Historie
Kommunen blev oprettet 1. januar 2009 som følge af Grønlands strukturreform, en pendant til Danmarks strukturreform. Den bestod af de otte tidligere kommuner: Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq. Kommunens deltes per 1. januar 2018 i en nordlig del kaldet Avannaata Kommune ("Nordkommunen") med rådhus i Ilulissat og en sydlig del kaldet Queqertalik Kommune med rådhus i Aasiaat.
Referencer
- ^ www.qaasuitsup.gl Arkiveret 23. august 2014 hos Wayback Machine d. 10/2-12
Eksterne henvisninger
- Qaasuitsup Kommunia Arkiveret 6. februar 2012 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om grønlandsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Qaasuitsup Municipality, Greenland. Administrative divisions since 2009/01/01, with municipal centers marked with numbers.
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 3.0
Coat of Arms of the Qaasuitsup Municipality (established 2009/01/01), Greenland. SVG version.
Map of Greenland with flag.
Forfatter/Opretter: Allstrak, Licens: CC BY-SA 4.0
a map about the municipalities of Greenland