QAnon
QAnon er en samling af konspirationsteorier og en politisk bevægelse, som opstod på den amerikanske højrefløj.[1][2] QAnon er fokuseret omkring en række falske påstande fremsat af en eller flere anonyme personer kendt som "Q". Kernen i QAnon-teorien er, at et netværk af sataniske, kannibalistiske og pædofile driver en global børnesexhandelsring og konspirerede mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trump under hans embedsperiode. QAnon opstod i 2017, men er tæt knyttet og forbundet til konspirationsteorien "Pizzagate", der opstod et år tidligere – "Pizzagate" anses generelt for at være forløberen til QAnon.
Tilhængere af QAnon siger, at Trump i hemmelighed kæmper mod det pædofile-netværk og vil udføre masseanholdelser og henrettelser af tusindvis af netværkets medlemmer på en dag kendt som "Stormen" (engelsk: "the Storm") eller "Begivenheden" (på engelsk: "the Event").[3] QAnon-tilhængere har udpeget demokratiske politikere, Hollywood-skuespillere, højtstående embedsmænd, forretningsmagnater og medicinske eksperter som medlemmer af det påstået netværk.[4] QAnon beskrives som antisemitisk, eller rodfæstet i antisemitiske, på grund af dets fiksering på den jødiske finansmand George Soros og konspirationsteorier om Rothschild-familien, som er et hyppigt mål for antisemitter.[5]
Følgere af QAnon bærer skjorter, plakater og badges med bogstavet "Q". De bruger også akronymet "WWG1WGA", som står for "Where we go one we go all".[6] Konspirationsteorien startede i 2017 med indlæg på sociale medier af en bruger med brugernavnet Q, men er især blevet udbredt under coronapandemien i 2020.[7]
Referencer
- ^ Arit John (2020-07-15). "Satanism and sex rings: How the QAnon conspiracy theory has taken political root". Los Angeles Times (amerikansk engelsk). Hentet 2020-07-22.
- ^ Elizabeth Cassin och Mike Wendling (2018-08-02). "QAnon: What's the truth behind a pro-Trump conspiracy theory?". BBC News (britisk engelsk). Hentet 2020-07-22.
- ^ Rothschild 2021, s. 9, 28, 175.
- ^ Rothschild 2021, s. 21.
- ^ Dunst, Charles (d. 3. august 2018). "Is QAnon, the Latest pro-Trump Conspiracy Theory, anti-Semitic?". Haaretz. Jewish Telegraphic Agency. Hentet d. 21. september 2018.
- ^ Isaac Stanley-Becker (1. august 2018). "'We are Q': A deranged conspiracy cult leaps from the Internet to the crowd at Trump's 'MAGA' tour". Washington Post (engelsk). Hentet 2020-07-22.
- ^ Trump er omdrejningspunktet for kuriøs konspirationsteori: 'Jeg ved, at de kan lide mig, og det sætter jeg pris på', DR, 20. august 2020, hentet 22. oktober 2020
Yderligere læsning
- Beverley, James A. (2020). The QAnon Deception: Everything You Need to Know about the World's Most Dangerous Conspiracy Theory. EqualTime Books. ISBN 979-8-5824-6589-8.
- Bloom, Mia; Moskalenko, Sophia (2021). Pastels and Pedophiles: Inside the Mind of QAnon. Stanford, California: Stanford University Press. ISBN 9781503630291.
- Rothschild, Mike (22. juni 2021). The Storm Is Upon Us: How QAnon Became a Movement, Cult, and Conspiracy Theory of Everything. Melville House. ISBN 978-1-61219-930-6.
- Enders, Adam M.; Uscinski, Joseph E.; Klofstad, Casey A.; Wuchty, Stefan; Seelig, Michelle I.; Funchion, John R.; Murthi, Manohar N.; Premaratne, Kamal; Stoler, Justin (2022). "Who Supports QAnon? A Case Study in Political Extremism". The Journal of Politics. University of Chicago Press (UOCP): 000. doi:10.1086/717850. S2CID 232161773.
Spire |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: XPlayer2x, Licens: CC BY-SA 4.0
This photo is of a United States resident truck with a bumper sticker adhered to the rear cab window representing or referring to QAnon.
Forfatter/Opretter: Aononomo, Licens: CC BY-SA 4.0
QAnon alleged clues about the NYC bombing