DkWiki > Pyramidelæbeløs

Pyramide-Læbeløs
Pyramide-Læbeløs (Ajuga pyramidalis) Foto: $Mathe94$
Truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie	Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt	Ajuga (Læbeløs)
Art	A. pyramidalis
Videnskabeligt artsnavn
Ajuga pyramidalis L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Pyramide-Læbeløs (Ajuga pyramidalis) er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og en opret vækst. Planten bærer lyseblå blomster og violette højblade. Arten findes i Vendsyssel og på Bornholm, og den dyrkes i haverne som bunddække og i blomsterenge.

Kendetegn

Pyramide-Læbeløs er en flerårig, urteagtig plante med grundstillet bladroset og opret vækst. Planten danner - i modsætning til Krybende Læbeløs - ikke udløbere. Skuddene er behårede og firkantede i tværsnit. De bærer bladene i modsat stilling. Bladene i rosettten er ovale med rundtakket rand. Stængelbladene og højbladene er bredt ægformede eller næsten trekantede, ligeledes med rundtakket rand. Oversiden er græsgrøn med stive hår, mens undersiden er lysegrøn og ligeledes behåret. Højbladene er violette på oversiden og lysegrønne på undersiden. Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne ved støttebladene øverst på det oprette skud. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige (radiært symmetriske) med lyseblå eller hvidlige kronblade. Frugterne er spaltefrugter med nødagtige delfrugter.

Rodsystemet består af en træagtig, lodret jordstængel og et kraftigt og trævlet rodnet.

Planten når en højde på 25 cm og en bredde i bladrosetten på ca. 20 cm.

Hjemsted

**Indikatorværdier**
Pyramidelæbeløs
L = 7	T = x	K = 2	F = 5	R = 1	N = 1

Pyramide-Læbeløs er naturligt udbredt i det meste af Europa. I Danmark findes den i Vendsyssel og på Bornholm, men er sjælden i resten af landet. Den er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder med middelfugtig, sur og næringsfattig jord. Derfor kan den især findes på overdrev og skrænter.

Beira-Duriense, som er bjergene syd for Douro i Portugal, består mest af granit. Her findes rester af de oprindelige egeskove, hvor arten vokser sammen med bl.a. Blåmunke, Draphavre, Kambregne, Alm. Mælkeurt, Pære, Aquilegia dichroa (en art af Akeleje), Crocus serotinus (en art af Krokus), Genista florida (en art af Visse), Kantet Konval, Kornet Stenbræk, Krans-Torskemund, Krat-Viol, Krybende Hestegræs, Læge-Ærenpris, Omphalodes nitida (en art af Kærminde), Pyrenæisk Eg, Rundfinnet radeløv, Spansk Klokkeskilla, Stilk-Eg, Stor Fladstjerne, Trilling-Anemone og Træ-Lyng.^[1]

Galleri

*Pyramide-Læbeløs*.
Bladroset.	Blomster.
Vækstform.	Biotop.

Note

^ J.D. de Almeida: Flora and vegetation of Beira-Duriense mountains - an introduction Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine – kortfattet oversigt over disse vegetationstyper (engelsk)

Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Pyramidelæbeløs

Søsterprojekter med yderligere information:

v d r Rødlistede danske karplanter

Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel

Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol

Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol

Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose

Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans

Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Navigation

navigation

Themenportale

Pyramidelæbeløs

Kendetegn

Hjemsted

Galleri

Note

Medier brugt på denne side