Punktkontaktdiode

Nærbillede af en glasindkapslet germaniumbaseret punktkontaktdiode (OA85). Selve den ensrettende effekt sker i overfladen af den flade runde mikrochip på den nederste terminal, lige hvor den "S"-formede leder rammer mikrochippen. Resten af dioden er blot strømformidlende tilledninger og isolerende glasindkapsling.
Germaniumbaserede punktkontaktdioder.
Gennemsigtige germaniumbaserede punktkontaktdioder.
I denne ældre FM forholdsdetektor anvendes to punktkontaktdioder.
Principdiagram og praktisk fungerende diodemodtager med typisk en punktkontaktdiode.
Sovjetisk radar-mikser til 9 GHz med punktkontaktdioder fra 1966.
Sovjetisk radar punktkontaktdiode fra ca. 1966.

En punktkontaktdiode fungerer på samme måde som de i dag mere udbredte mikrochip-baserede dioder, men punktkontaktdioders opbygning er simplere. En brik af n-type halvleder laves (n-doteret germanium), og en elektrisk ledende skarp punktkontakt laves med et hovedgruppe-3 metal, som placeres i kontakt med halvlederbrikken. Noget metal migreres ind i halvlederen for at lave et lille område af p-type halvleder nær kontakten, ved hjælp af en kort elektrisk impuls (eng. electroforming).[1]

Der findes mange punktkontaktdioder – for at nævne nogle: 1N60, 1N34, OA81, OA79, AA119, AA143. [2] [3] [4] [5] Det karakteristiske for dem er, at de har en lille parasitisk kondensatorvirkning over sig – og kan kun tåle en lav strøm gennem sig.[6]

Den lille kondensatorvirkning gør dem egnet til højfrekvensdetektorer – og det er også af samme årsag man finder dem i ældre udstyr helt op til 1980'erne i radiomodtagere både i FM- og AM-detektorer. Af samme grund anvendes de også i analoge multimetre, som kan måle vekselspænding og vekselstrøm.

Nogle punktkontaktdioder er egnet til høje frekvenser på f.eks. 10GHz (radar) og disse punktkontaktdioder blev anvendt i hvert fald til 1970'erne.

Kilder/referencer

  1. ^ Web archive backup: dictionaryofelectronics.com: point-contact junction
  2. ^ radiomuseum.org: 1N34
  3. ^ radiomuseum.org: 1N60
  4. ^ radiomuseum.org: OA90
  5. ^ radiomuseum.org: AA143
  6. ^ learnabout-electronics.org: Germanium Diodes backup Citat: "...The point contact diode illustrated in Fig 3.1 has another useful advantage over the silicon rectifier; the area of junction is very small. This also means that the junction capacitance will be very small, much smaller than that of a Silicon junction diode..."

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

GlasGeDiodes v2.jpg
Forfatter/Opretter: Rolf Süssbrich, Licens: CC BY-SA 3.0
Collection of Germanium Pin Contact Diodes of the 1960's / 1970's

1: AA 119, Manuf. unknown (Valvo?) 2: AA 119, Manuf. TELEFUNKEN 3: AA 118, Manuf. SIEMENS 4: ???, Red-Violet, Manuf. unknown 5: ???, Red, Manuf. unknown 6: ???, Green-Violet, Manuf. unknown 7: Offspec 1 8: Offspec 2

See manufacturing differences:

The Germanium chip is always solded to the contact wire (Kathode).

The thin anode wire is bend one or two times.

The anode wire 

  is bonded to the external contact wire flat face at 2, 3, 4, 7
  is bonded to the external contact wire at side at 1, 5, 6, 8
Shape of the glass housing is different for each. Color of contact wires differ. None if the diodes was manufactured on the same machine.
Older diodes OAxx Germanium based.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Ratio detector.svg
Forfatter/Opretter: Д.Ильин: vectorization, Licens: CC0
Ratio detector circuit diagram and waveforms.
Fmradardemod2.jpg
point-contact diodes in a mixer unit of a sovjet altitude radar (approx. 1966). One of two diodes is disassembled.
DetektorEmpfaenger.png
(c) ErnstA, CC BY-SA 3.0
Detektor-Empfänger, Schaltbild
Germanium Diode OA85.JPG
Forfatter/Opretter: F1jmm, Licens: CC BY-SA 3.0
diode germanium AO85. Poste a cristal.
Radarmischer.jpg
mixer unit of a radar receiver unit (sovjet union app. 1966, frequency 9 GHz)