Puebloindianere
Puebloindianere er en fællesbetegnelse for en gruppe indianske folk i det sydvestlige USA (New Mexico, Arizona og Texas) som er kendetegnet ved en tradition for majs-landbrug og faste bosættelser i "puebloer" med huse bygget af adobe (ubrændte mursten). Deres religion inkluderer troen på omkring 400 forskellige kachinaer, åndevæsner relateret til forskellige aspekter af naturen og som repræsenteres af dansere i ceremonier, og af små rituelle dukker. De bruger også underjordiske kiva bygninger til ceremonier og politiske møder. [1] De er organiseret i exogame klaner og klanmedlemsskab arves gennem moderen.
Betegnelsen "Pueblo", der betyder "landsby" på spansk, opstod med opdagelsesrejsende, der omtalte deres specielle boliger. Navajo folket, som nu bor i dele af det tidligere Pueblo-område, henviser til de tidligere beboere som "Anaasází", et eksonym, der betyder "forfædrene, vore fjender", selv om det nu bliver brugt som "tidligere folk", eller "de fortidige".[2][3]
Oversigt over Pueblofolk
Keres-talende puebloer:
- Acoma Pueblo
- Cochiti Pueblo
- Laguna Pueblo
- San Felipe Pueblo
- Santa Ana Pueblo
- Zia Pueblo
- Kewa Pueblo
Tiwa/tewa/towa-talende puebloer:
- Isleta Pueblo (Tiwa)
- Jemez Pueblo (Towa)
- Nambe Pueblo (Tewa)
- Ohkay Owingeh Pueblo (Tewa)
- Picuris Pueblo (Tiwa)
- Pojoaque Pueblo, (Tewa)
- Sandia Pueblo, (Tiwa)
- San Ildefonso Pueblo, (Tewa)
- Santa Clara Pueblo, (Tewa)
- Taos Pueblo (Tiwa)
- Tesuque Pueblo (Tewa)
- Ysleta del Sur Pueblo, El Paso, Texas — oprindeligt (Tiwa).
Zuni-talende puebloer:
- Zuni Pueblo
Hopi-talende puebloer:
- Hopi Tribe Nevada-Kykotsmovi
Oprindelse
Nutidens Pueblo indianere stammer formentlig fra de såkaldte Anasazi, Hohokam og Mogollón kulturer der beboede området for 2000 år siden. Disse tidlige pueblo kulturer byggede deres byer i klippe siderne, for eksempel i Chaco Canyon.[4]
Kolonitid
Deres første kontakt med europæere var med Spanske kolonister i det 16 århundrede, Spanierne oprettede missioner og prøvede at samle indianerne i missionsdistrikter.[5][6] I 1680 udførte Pueblo indianere under ledelse af Popé et stort og succesfuldt oprør i mod Spanierne.[7]
Sprog
Pueblo indianere taler sprog fra fire forskellige sprogfamilier Keresanske sprog, Tanoanske sprog, Hopi (Uto-Aztekiske sprog) og Zuni sproget.[8] Da de forskellige pueblosprog har eksisteret sammen i mange tusinde år har de påvirket hinanden så de i dag udgør et sprogområde, eller Sprachbund, med adskillige fællestræk.[1][9]
Noter
- ^ a b Søren Wichmann, Hanne Veber: puebloindianere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146930
- ^ "Anasazi." U*X*L Encyclopedia of Native American Tribes. U*X*L. 2008. Retrieved August 14, 2012 from HighBeam Research: http://www.highbeam.com/doc/1G2-3048800031.html Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine
- ^ Joe S. Sando. 1992. Pueblo Nations: Eight Centuries of Pueblo Indian History Clear Light
- ^ Hewit, "Puebloan Culture" Arkiveret 9. juli 2010 hos Wayback Machine, University of Northern Colorado
- ^ Paul R. Nickens, Kathleen Nickens. 2008. Pueblo Indians of New Mexico. Arcadia Publishing
- ^ EDWARD P. DOZIER. 1970. THE PUEBLO INDIANS OF NORTH AMERICA.
- ^ Preucel, Robert W., 2002. Archaeologies of the Pueblo Revolt: Identity, Meaning, and Renewal in the Pueblo World. University of New Mexico Press: Albuquerque.
- ^ Hinton, L. (2001). Introduction to the Pueblo languages. The Green Book of Language Revitalization in Practice. Leanne Hinton and Ken Hale, eds, 61-62.
- ^ Marianne Mithun. 2001. The Languages of Native North America. Cambridge University Press
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Grombo, Licens: CC BY-SA 3.0
Kachina Dolls, Heard Museum, Phoenix, AZ, USA
(c) Carptrash at engelsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Statue of Popé, Ohkay Owingeh, May 2005.
Map of pueblos in New Mexico
Forfatter/Opretter: Steven C. Price, Licens: CC BY-SA 3.0
Chaco Kiva Detail, Chaco Culture National Historic Park, NM