Publius Cornelius Scipio Africanus

Publius Cornelius Scipio Africanus
Mellem Romerske Republik
Publius Cornelius Scipio Africanus; Mellem Romerske Republik
	Byste af Scipio Africanus den Ældre fra Pusjkinmuseet i Moskva.
Personlig information
Født	235 f.v.t. ; Antikkens Rom
Død	183 f.v.t. ; Liternum, Italien
Far	Publius Cornelius Scipio
Mor	Pomponia
Søskende	Lucius Cornelius Scipio Asiaticus
Ægtefælle	Aemilia Tertia
Børn	Gnaeus Cornelius Scipio,; Publius Cornelius Scipio Africanus,; Lucius Cornelius Scipio,; Cornelia Africana,; Cornelia Africana Major
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Oldtids romersk politker, Oldromersk millitærstab
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Publius Cornelius Scipio Africanus Major (236/235 f.Kr. – ca. 183 f.Kr.), ofte blot omtalt Scipio eller Scipio Africanus, var en romersk politiker og general, som er mest kendt for sit lederskab og bedrifter under den anden puniske krig. Han betragtes ofte som en af de største militære hærchefer og strateger gennem tiderne, hvor hans største militære præstation var hans sejr over den legendariske kartagiske hærføre Hannibal i forbindelse med Slaget ved Zama i 202 f.Kr. Denne sejr i Afrika gav ham æresbenævnelse og tilnavnet (et såkaldt agnomen) Africanus, der bogstaveligt talt betyder "afrikaneren", men menes at blive forstået som én erobrer af Afrika.

Forinden sine erobringer i Afrika, havde Scipio erobret det karthagiske Iberia (nutidens Spanien), der var kulmineret med Slaget ved Ilipa i 206 f.Kr., hvor Scipio havde besejret Hannibals bror Mago Barkas. Selvom Scipio blev betragtet som en helt af det romerske folk – primært som følge af sine sejre mod Karthago – havde han mange modstandere, særligt Cato den Ældre, som hadede ham inderligt. I 187 f.Kr. blev han stillet for retten i en skueproces sammen med sin bror for bestikkelse, som de angiveligt havde modtoget fra den seleukide konge Antiochos III under den romersk-seleucidiske krig. Desillusioneret af sine jævnaldrendes utaknemmelighed valgte Scipio at forlade Rom og trække sig tilbage fra det offentlige liv, for i stedet at bosætte sig i sin villa i Liternum (nær nutidens Napoli).

Tidlige år

Familie

Scipio Africanus blev født som Publius Cornelius Scipio i 236 f.Kr. Hans far bar samme navn (Publius Cornelius Scipio) mens hans mor hed Pomponia, og var del af en af de største og mest legendariske patriciske slægter, Cornelii Scipiones (se også Scipio-familien).^[1] Denne slægt havde besiddet adskillige prestigefyldte embeder, herunder konsul-embede: hans oldefar Lucius Cornelius Scipio Barbatus og bedstefar Lucius Cornelius Scipio havde begge været både konsuler og censorer.^[2] Hans far havde desuden været konsul i 218 f.Kr.,^[3] hans onkel ligeledes havde været konsul i 222 f.Kr.,^[4] mens hans mors brødre – Manius Pomponius Matho og Marcus Pomponius Matho – også begge havde været konsuler i henholdsvis 233 og 231 f.Kr..^[5]

Tidlig militærtjeneste

Den anden puniske krig startede i foråret 218 f.Kr., da det romerske ultimatum til Karthago – der krævede, at Hannibal skulle trække sig tilbage fra Saguntum på den Iberiske Halvø – blev afvist.^[6] Scipios far var konsul dette år^[7]´og den yngre Scipio sluttede sig til ham i hans kampagn for at stoppe Hannibals march mod Italien. I et mindre kavaleri-slag mellem Scipios far og Hannibal ved floden Ticinus nær det moderne Pavia^[8] hævder Polybius, at sønnen reddede sin fars liv, efter at faderen blev omringet af fjendens ryttere.^[9] Andre kilder krediterer dog en unavngiven ligurisk slave.^[10]

Anden Puniske Krig

Hovedartikel: anden puniske krig.

Da både Scipios far og onkel var faldet i krigen mod karthagerne i Spanien, meldte han sig i 211 f.Kr. til krigen mod Karthago. Han udkæmpede først flere slag mod karthagerne i Spanien, inden han i 205 f.Kr. blev valgt til romersk konsul (i den meget unge alder af 31 år). For at tvinge Hannibal til at forlade Italien foreslog Scipio senatet at angribe i Nordafrika og derved tvinge Karthagos ældsteråd til at kalde Hannibal hjem for at beskytte hovedstaden. Taktikken lykkedes, og Hannibal drog med sine styrker til Afrika, hvor han i 202 f.Kr. blev besejret af Scipio i Slaget ved Zama.

Efter sejren vendte Scipio tilbage til Rom, hvor han afslog al anden hæder end tilnavnet Africanus. Han blev i 199 f.Kr. valgt til censor og levede ellers et tilbagetrukket liv. Cato den Ældre, der var en af Scipios politiske modstandere, stod senere bag et mislykket forsøg på at anklage Scipio for at modtage bestikkelse.

Scipio døde i 183 f.Kr. på sit landsted i Campanien uden for Rom, ifølge nogle kilder under mystiske omstændigheder.

Referencer

^ Zmeskal 2009, s. 97.
^ Zmeskal 2009, s. 92. Barbatus was consul in 298 and censor in 280; Lucius was consul in 259 and 258 BC.
^ Zmeskal 2009, s. 96–97.
^ Zmeskal 2009, s. 96.
^ Zmeskal 2009, s. 221.
^ Briscoe 1989, s. 45.
^ Broughton 1951, s. 237.
^ Briscoe 1989, s. 49.
^ Briscoe 2012; Polyb., 10.3.5. Pliny the Elder, writing in the 1st century AD, mentions that Scipio refused the civic crown for the deed. Goldsworthy 2003, s. 53, citing Plin. NH, 16.14.
^ Goldsworthy 2003, s. 53.

Litteratur

Briscoe, John (2012). "Cornelius Scipio Africanus, Publius, 'the elder'". Oxford Classical Dictionary (4th udgave). Oxford University Press. doi:10.1093/acrefore/9780199381135.013.1867. ISBN 978-0-19-938113-5.
Broughton, Thomas Robert Shannon (1951). The magistrates of the Roman republic. Vol. 1. New York: American Philological Association.
Broughton, Thomas Robert Shannon (1952). The magistrates of the Roman republic. Vol. 2. New York: American Philological Association.
Goldsworthy, Adrian (2003). In the name of Rome: the men who won the Roman empire. Yale University Press. ISBN 978-0-300-22183-1.
Zmeskal, Klaus (2009). Adfinitas (tysk). Vol. 1. Passau: Verlag Karl Stutz. ISBN 978-3-88849-304-1.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Publius Cornelius Scipio Africanus
Scipio-familien i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)

[FOOTNOTEZmeskal200997-1] Zmeskal 2009, s. 97.

[2] Zmeskal 2009, s. 92. Barbatus was consul in 298 and censor in 280; Lucius was consul in 259 and 258 BC.

[FOOTNOTEZmeskal200996–97-3] Zmeskal 2009, s. 96–97.

[FOOTNOTEZmeskal200996-4] Zmeskal 2009, s. 96.

[FOOTNOTEZmeskal2009221-5] Zmeskal 2009, s. 221.

[FOOTNOTEBriscoe198945-6] Briscoe 1989, s. 45.

[FOOTNOTEBroughton1951237-7] Broughton 1951, s. 237.

[FOOTNOTEBriscoe198949-8] Briscoe 1989, s. 49.

[9] Briscoe 2012; Polyb., 10.3.5. Pliny the Elder, writing in the 1st century AD, mentions that Scipio refused the civic crown for the deed. Goldsworthy 2003, s. 53, citing Plin. NH, 16.14.

[FOOTNOTEGoldsworthy200353-10] Goldsworthy 2003, s. 53.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

Navigation

navigation

Themenportale