Psykoterapi

Moderne psykoterapi hvor patienten taler med en lyttende psykoterapeut

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for terapi (behandling), der har til formål at afhjælpe psykiske problemer gennem professionelle samtaler[1] [2]. Psykoterapi kaldes også for psykologbehandling eller samtaleterapi for at adskille den fra f.eks. psykofarmakologisk behandling, der er baseret på medicin. Psykoterapi kan både være målrettet enkeltindivider, par eller familier. Forskning viser, at de fleste klienter har brug for mellem 15 og 20 terapisamtaler for at komme sig over deres problemer.[3] Anden forskning viser også, at 82 procent af befolkningen i løbet af deres liv vil få en psykisk sygdom, der kræver behandling[4]. Blandt de mest kendte former for psykoterapi er kognitiv terapi, metakognitiv terapi, psykodynamisk terapi, humanistisk psykoterapi og eksistentiel terapi.

Historisk baggrund

Nogle mener, at psykoterapi først blev tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og Carl Gustav Jung i form af psykoanalysen. Andre som Henri Ellenberger hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser[5]. En tredje gruppe af forfattere knytter psykoterapiens baggrund til filosofiens historie[6][7][8].

Fællestræk

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i eget følelsesliv og egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke-/handlemåder eller følelser, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser misbrug m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen. Psykoterapi/samtalebehandling anvendes både i private behandlingsregi og i offentlige sundhedstilbud, fx som led i psykiatrisk behandling.

Psykoterapeutiske hovedtraditioner

Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger hører hjemme inden for en eller flere af følgende psykoterapeutiske hovedtraditioner, som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: [9]

  • Psykodynamisk psykoterapi/psykoanalytisk psykoterapi: lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner[10][11]. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd[12]. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx tilknytningsteori[13]. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen psykoanalyse særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
  • Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.[14] Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra adfærdsterapi, som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.
  • Humanistisk psykoterapi/ oplevelsesorienteret terapi: lægger vægt på kontakt til egne behov, at opleve og udtrykke undertrykte følelser og reaktioner og frigøre egne iboende potentialer for udvikling og vækst. Det teoretiske grundlag og menneskesyn er baseret på humanistisk psykologi, der i opposition til datidens psykoanalyse og behaviorisme lagde vægt på menneskets iboende udviklingspotentialer og evne til at aktualisere sig selv og i mindre grad opfatter mennesket som determineret af biologiske anlæg og/eller opvækstmiljø. Den første humanistiske tilgang til psykoterapi var Carl Rogers's klientcentrerede metode, der anså en ligeværdig relation mellem terapeut og klient og terapeutens udtrykte empatisk accept af klienten som nødvendige og tilstrækkelige betingelser for at skabe forandring. En anden tidlig tilgang var gestaltterapi, der blev grundlagt af Fritz Perls, og som i sin oprindelig form anlagde en mere direkte, konfrontatorisk stil for at fremtvinge kontakt til egne behov og vise klienten hvordan han/hun unødigt begrænsede sig selv.
  • Eksistentiel terapi: lægger vægt på at gøre klienten i stand til at finde mening og tage ansvar for sit eget liv. Terapiformen blev grundlagt af Ludwig Binswanger[15] og Viktor Frankl til brug for psykiatriske og selvmordstruede patienter. De to psykiatere vendte sig begge imod psykoanalysen og dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi har et særegent filosofisk grundlag, baseret på en særlig kombination af eksistentiel filosofi og filosofisk fænomenologi[16].[17][18], hvorved den adskiller sig fra fra andre terapeutiske tilgange, som fortrinsvis er baseret på teorier, der er udviklet indenfor psykologien [19].
  • Systemisk terapi: lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer.[20] Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi.
  • Narrativ terapi[21] lægger vægt på fortællinger (narrativer). Anskuer menneskets identitet som sammensat af mange forskellige historier, opstået gennem livet, hvoraf nogle af disse fortællinger kan være negative og begrænsende. Det terapeutiske arbejde handler derfor om at nuancere og omfortolke de begrænsende fortællinger og derved komme til en ny og mere nuanceret forståelse af sig selv, som kan åbne op for nye perspektiver og handlemuligheder.
  • Kropsorienteret psykoterapi: Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er Wilhelm Reich,[22] der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på samtale).

I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes NLP ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og new age inspireret filosofi - se psykosyntese som eksempel. Transpersonlig psykoterapi er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne strømning indenfor psykoterapi/psykologi er Freuds berømte frafaldne elev, Carl Gustav Jung, der kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik.[23]

Overfladeterapi og dybdeterapi

Det er muligt at opdele de forskellige traditioner i overfladeterapi og dybdeterapi[24]. Dybdeterapi og overfladepsykoterapi er således begreber, der ofte bruges til at beskrive forskellige tilgange inden for psykoterapiområdet. Disse begreber refererer til to forskellige niveauer af udforskning og intervention i terapi, hvor dybdeterapi dykker ned i dybere lag af psyken, mens overfladepsykoterapi fokuserer på mere umiddelbare bekymringer og symptomer.

Dybdeterapi

Dybdeterapi involverer, som navnet antyder, at udforske de dybere lag af en persons psyke for at afdække underliggende ubevidste eller bagvedliggende konflikter, mønstre og motivationer, der kan drive deres tanker, følelser og adfærd[24]. Denne tilgang er sommetider forankret i psykodynamiske teorier, såsom dem der udviklet af Sigmund Freud og Carl Gustav Jung, men omfatter også gestaltterapi og eksistentiel terapi.

Overfladeterapi

Overfladeterapi er på den anden side mere fokuseret på at adressere umiddelbare symptomer, adfærdsmønstre og nutidige bekymringer[25]. Denne tilgang er ofte forbundet med kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi (KAT) og andre korte og mere løsningsfokuserede terapier som ACT, metakognitiv terapi og adfærdsterapi.

Forskel på dybdeterapi og overfladeterapi

Dybdeterapi søger at udforske de dybere lag af klientens sind og bevidsthed, og det indebærer ofte at undersøge underliggende livsvilkår eller ubevidste tanker, følelser og oplevelser[24]. Tilgangen har fokus på at ændre hele klientens måde at se sig selv eller opleve livet på med henblik på at skabe blivende forandring. Overfladeterapi er derimod typisk mere struktureret og målorienteret og lægger mindre vægt på at udforske de underliggende årsager[25]. Denne tilgang fokuserer i stedet på at ændre tankemønstre og adfærdsmønstre for at løse aktuelle problemer med fokus på indlæring af standardiserede redskaber.

Specialiseret, eklektisk og integrativ psykoterapi

De tre begreber "specialiseret", "eklektisk" og "integrativ" kan også bruges ril at forstå forskellige tilgange til terapeutisk praksis. Her er nogle nøgleforskelle mellem disse begreber:

Specialiseret psykoterapi:

Specialiseret psykoterapi er psykoterapi, hvor terapeuten primært fokuserer på og anvender en enkelt og bestemt terapeutisk tilgang eller teoretisk model. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er for eksempel en specialiseret tilgang, hvor terapeuten arbejder med at ændre negative tankemønstre og adfærd[26].

Eklektisk psykoterapi:

Eklektisk psykoterapi indebærer at vælge teknikker og metoder fra forskellige terapeutiske tilgange uden at være bundet af en bestemt teoretisk model[27]. En terapeut, der bruger kognitive teknikker fra kognitiv adfærdsterapi sammen med eksistentielle principper, kunne for eksempel anses for at være eklektisk.

Integrativ psykoterapi:

Integrativ psykoterapi eller integrerende terapi kombinerer elementer fra forskellige terapeutiske tilgange for at skabe en skræddersyet tilgang til terapi, der passer til klientens unikke behov[28]. En integrativ terapeut kan for eksempel trække på kognitive, adfærdsbaserede, psykodynamiske, humanistiske eller eksistentielle tilgange, samt eventuelt inddrage teknikker fra andre områder som kunstterapi eller mindfulness.

Psykoterapeut

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En psykoterapeut er en person, der udøver psykoterapi. I Danmark er betegnelsen "psykoterapeut" ikke en beskyttet titel og den er derfor ikke forbundet med særlige uddannelseskrav, ligesom der heller ikke findes statsautoriserede psykoterapeutuddannelser herhjemme.[29] Psykoterapeuter har derfor en varieret uddannelsesbaggrund. Nogle psykoterapeuter har fulgt en privat psykoterapeutuddannelse, hvoraf visse er flerårige[30]. Andre udøver psykoterapi uden at have en relevant uddannelsesbaggrund eller har blot deltaget i kortvarige kurser. Andre har tilegnet sig psykoterapeutiske metoder gennem efter- eller videreuddannelse i tilknytning til en beslægtet uddannelse som fx psykolog eller psykiater men kalder sig ikke for "psykoterapeut" (se herunder).

Psykoterapeut, psykolog, psykiater

Modsat psykoterapeut er "psykolog" og "psykiater" i sig selv beskyttede titler, som kræver en universitetsuddannelse. Mange - men langt fra alle - psykologer og psykiatere arbejder imidlertid med psykologisk behandling, hvor psykoterapi indgår. Selv om de udøver psykoterapi bruger de som regel ikke betegnelsen psykoterapeut om sig selv. I Danmark stiller medlemskab af Psykoterapeutforeningen eller Foreningen af Danske Psykoterapeuter som minimum krav om en fireårig psykoterapeutuddannelse.[31]

I udlandet

I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) er betegnelsen 'psykoterapeut' en beskyttet titel og kun visse uddannelser giver ret til at bære titlen. I nogle lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.[32]

Referencer

  1. ^ https://www.apa.org/ptsd-guideline/patients-and-families/psychotherapy
  2. ^ Hougaard 2019, pp 27-52
  3. ^ https://www.apa.org/ptsd-guideline/patients-and-families/length-treatment
  4. ^ https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9435491/Ny-dansk-forskning-vender-vores-viden-p%C3%A5-hovedet-Kun-ganske-f%C3%A5-g%C3%A5r-gennem-livet-uden-at-f%C3%A5-en-psykisk-sygdom
  5. ^ Henri Ellenberger, 1970, Chapter 1
  6. ^ Donald Robertson (2019): “The Philosophy of Cognitive-Behavioural Therapy (CBT): Stoic Philosophy as Rational and Cognitive Psychotherapy”. Taylor & Francis
  7. ^ Martha Nussbaum (1994): “Therapy of Desire”. Princeton University Press
  8. ^ Dræby, 2017, s. 18
  9. ^ Bjerg, Jens (red). Gads Psykologileksikon, 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.
  10. ^ http://www.psykoanalytisk-selskab.dk/hvad-er-psykoanalyse/
  11. ^ https://denstoredanske.lex.dk/psykoanalyse
  12. ^ Olsen & Køppe (1986a)
  13. ^ "Psykoanalysen efter Freud", 1986b
  14. ^ Oestrich (2002)
  15. ^ Binswanger 1992-4
  16. ^ Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York, side 2-3
  17. ^ Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21
  18. ^ Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.
  19. ^ Mick Cooper 2011: Eksistentielle terapier. DPF
  20. ^ Draper & Dallos 2007
  21. ^ Payne 2011
  22. ^ Reich 1982
  23. ^ Jung (1998)
  24. ^ a b c Christiansen, B. (1960). Metodologiske problemer ved forskning over virkningen av psykoterapi. Nordisk Psykologi, 12(6), 367-384.
  25. ^ a b https://bgsp.edu/cbt-or-psychodynamic-therapy/
  26. ^ https://www.apa.org/ptsd-guideline/patients-and-families/cognitive-behavioral#:~:text=Cognitive%20behavioral%20therapy%20(CBT)%20is,disorders%2C%20and%20severe%20mental%20illness.
  27. ^ https://www.psychologytoday.com/us/therapy-types/eclectic-therapy#:~:text=Eclectic%20therapy%20is%20a%20form,the%20person%27s%20expectations%20and%20motivation.
  28. ^ https://www.psychologytoday.com/us/therapy-types/integrative-therapy#:~:text=Integrative%20therapy%20is%20an%20individualized,needs%20of%20a%20given%20client.
  29. ^ Psykoterapeutskolens hjemmeside
  30. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. september 2022. Hentet 2. september 2022.
  31. ^ "Hvad betyder titlen 'psykoterapeut MPF'?", Dansk Psykoterapeutforening.
  32. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. november 2018. Hentet 20. marts 2019.

Litteratur på dansk

Oversigts- og introduktionslitteratur

  • Hougaard, Esben mfl (1997): “Psykoterapiens hovedtraditioner”. DPF
  • Hougaard, Esben (2019): “Psykoterapi”. DPF
  • Zinglersen, Sebastian (2020): “Terapiguiden”. Trykværket

Supervision af psykoterapi

  • Dræby, Anders (2022): “Resonans i eksistentiel supervision” - Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 16-21
  • Enevoldsen, Lianne & Ameyo Barfred-Dixon (2022): “At sanse med hver en celle”. Tidsskrift for Psykoterapi, 1, s. 36-41
  • Hostrup, Hanne. Supervision: på gestaltterapeutisk grundlag. Hans Reitzels forlag, 2002.

Adfærdsterapi

  • Engquist, A. (1973): “Adfærdsterapi”. Socialpædagogisk Bibliotek

Kognitiv terapi

  • Beck, Judith (2013): “Kognitiv adfærdsterapi'', Akademisk Forlag
  • Farver-Vestergaard, Ingeborg, et al. "Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi i en sundhedspsykologisk kontekst: Effektstudier og kliniske betragtninger fra Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi." Psyke & Logos 37.1 (2016): 12-29.
  • Kåver, A. (2007): “Kognitiv adfærdsterapi”. Dansk psykologisk forlag
  • Mørch, Merete M.; Rosenberg, N.K.; 2005, “Kognitiv terapi – Modeller og metoder”. Hans Reitzels Forlag
  • Oestrich, Irene (2002): "Tankens kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis". Dansk Psykologisk Forlag
  • Rosenberg, Nicole mfl (2012): “Kognitiv terapi”. GyldendaL
  • Teasdale, John mfl (2014):”Mindfulness-baseret kognitiv terapi mod depression”. Gyldendal
  • Tingleff, Henrik (2009): "Kognitiv Terapi - metoder i hverdagen". Kognitivt Forlag
  • Young, Jeffrey et al (2009): “Skematerapi”. Sydgården
  • Young, Jeffrey (2009): “Kognitiv terapi : personlighedsforstyrrelser”. HRF

Systemisk terapi

  • Burnham, J.B.; 1989, “Familieterapi – En introduktion til systemisk teori og praksis”, Hans Reitzels Forlag
  • Draper, Ross & Rudi Dallos (2007): "Familieterapi - systemisk terapi i teori og praksis". Hans Reitzels Forlag
  • Schødt, B.; Egeland, T.A.; 2000, Fra systemteori til familieteori, Paludans Forlag

Psykoanalyse og psykodynamisk psykoterapi

  • Allen, Jon mfl (2009): “Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis”. Gyldendal
  • Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels Forlag
  • Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag
  • Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om behandlingsteknik". Hans Reitzels Forlag
  • Grünbaum, L. & Mortensen, K. V. (2016). “Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge”. Hans Reitzel.
  • Jung, C.G. (1993): Den analytiske psykologis grundlag og praksis. Gyldendal.
  • Jørgensen, Carsten Rene (2000) “Psykoanalysens terapeutiske holdning i lyset af empirisk forskning og den interpersonelle psykoanalyse”. Nordisk Psykologi, nr. 52:3, s 163-196.
  • Malan, D.H.; 1992, Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab, Hans Reitzels Forlag
  • Olsen, Ole Andkjær & Simo Køppe (1986a): "Freuds psykoanalyse". Gyldendal. ISBN 87-01-20202-2
  • Olsen, Ole Andkjær & Simo Køppe (1986b): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal. ISBN (Trykt), 8701124129
  • Skogemann, Pia (2021): “Drømme”. Tidsskrift for psykoterapi, 2, pp. 14-17
  • Zeuthen, Katrine & Judith Gammelgaard. “Overføring. Et flertydigt begreb”. I: Lamella. Tidsskrift for teoretisk psykoanalyse. 4(5), pp. 13-29.

Humanistisk og oplevelsesorienteret psykoterapi

  • Bagge, Niels (2011): Emotions-fokuseret terapi og Rogers’ relationelle kernebetingelser i Lisbeth Sommerbeck og Allan Larsen (red). : Empati, Accept og Ægthed: Arven efter Carl Rogers.  København: Psykologisk Forlag
  • Bagge, Niels (2018): Emotionsfokuseret Terapi (EFT). Dansk Psykologforening: Psykologi og Viden
  • Dalton, Claus (2008): “Klient-centreret terapi: efter Carl Rogers' metode”.
  • Hansen, Ruth mfl (2017): “Oplevelsesorienteret familieterapi”. Gyldendal
  • Jacobsen,Bo og Klaus Pedersen (2012): Humanistiske og eksistentielle terapier. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Moderne Psykoterapi. København: Psykiatrifondens Forlag
  • Kempler, Walter (1983): “Oplevelsesorienteret psykoterapi”. Apostrof
  • Outsen, Solveig (2023): “Børns reaktioner er altid meningsfulde” - Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2, s. 6-11
  • Rogers, Carl (1951): Klient-centreret terapi, kap 2
  • Rogers, Carl: De nødvendige og tilstrækkelige betingelser for terapeutisk personlighedsforandring. Dansk oversættelse af tekst fra 1957
  • Sommerbeck, Lisbeth (2002): Klienten er eksperten. Psykolog  Nyt,  Nr.  6,  årgang  56
  • Sommerbeck, Lisbeth (2004): “Klientcentreret terapi i psykiatrien”. Akademisk Forlag
  • Sommerbeck, Lisbeth og Allan Larsen (red). (2011):,Empati, Accept og Ægthed: Arven efter Carl Rogers.  København: Psykologisk Forlag

Gestaltterapi

  • Hostrup, Hanne. "Gestaltterapi i Danmark." PSYKE OG LOGOS 21.1 (2000): 322-340.
  • Hostrup, Hanne (2009): "Gestaltterapi". Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741227115
  • Kempler, Walter (1975): “Gestaltterapi og oplevelse”. Forum
  • Kempler, Walter (1978): “Gestaltorienteret familieterapi”. Forum
  • Perls, Frederick S. & Paul Goodman & Ralph F. Hefferline (1997): “Grundbog i gestaltterapi”. Borgen
  • Perls, F. (2004): “Gestaltterapiens metode”. Munksgaard
  • Sommer, U., & Tønnesvang, J. (2008). Gestaltterapi og kognitiv terapi--en muughed for gensidig befragtning?. Psyke & Logos.

Eksistentiel psykoterapi

  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): “Eksistentiel samtale og terapi”. Hans Reitzels Forlag
  • Deurzen, Emmy Van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi”. Hans Reitzels Forlag
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie”. I: Tidsskrift for Psykoterapi , nr. 3, s. 18-2
  • Sørensen, Anders Draeby & Kurt Dauer Keller (2015): "Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi". Aalborg Universitetsforlag: ISBN 978-87-7112-401-9
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, København

Kropsterapi og kropsorienteret psykoterapi

  • Hildebrandt, Lise. "Krop, sind og sjæl: erfaringer med en kropsterapi." Tidsskriftet Antropologi 29.
  • Rasmussen, U. H. (2019). Kroppen og det ubevidste. Tidsskrift for Psykoterapi, 3(2019), 28-34.
  • Reich, Wilhelm (1971): “Orgasmens funktion”. Kbh

Narrativ terapi

  • Holmgren, Anette Kofod (2006): "Om narrativ terapi med unge–og hvordan man kommer videre, når svaret er «det ved jeg ikke»." Fokus på familien 34.3, pp. 174-192.
  • Svarrer, Trine (2024): “Breaking The Silence” - Tidsskrift for Psykoterapi, 1

Integrativ psykoterapi

  • Bay-Andersen, N. H., Qvist Friis-Pedersen, M., & Møhl, B. (2021). Virksomme faktorer i integrativ terapi: et systematisk review. Psyke & Logos, 42(1), 129-153

Gruppeterapi

  • Duus, Gitte (2022): “Hvad kan mænd få ud af at mødes”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 3
  • Hartz, Emily (2022). Skam og kedsomhed: eksistentiel gruppeterapi med socialt isolerede plejehjemsbeboere. Psyke & Logos, 43(1), 191–213.
  • Hougaard, Lonnie (2022): “Psykoterapeuten som facilitator i gruppeterapien”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr, 3
  • Moe, Karina Helsted (2022): “Mere krop i gruppeprocesser”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 3
  • Pagh Pedersen, T., Stigaard Tølbøll, M., Karskov Berthelsen, G., Knudsen, H. B. S., & De Lopez, K. M. J. (2019). Pilotstudie af gruppeterapi for børn og teenagere, der har mistet en forælder. Psyke & Logos, 40(1), 147-164

Spirituel psykoterapi

  • Ahlefeldt, Anne Kamille (2018): “Når væren bliver terapiens fundament”. Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2, s. 54-59
  • Forman, Mark (2014): “En guide til integral psykoterapi: terapi og spiritualitet i praksis”. ID Academy
  • Frøyr, Hanne (2023). Refleksioner over spiritualitet i psykoterapi . Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 20(38), 17–24.

Familieterapi

  • Holmgren, Allan (2023): “Narrativ familieterapi” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2
  • Nygaard, Ole (2023): “Vold og familieterapi” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2, 42-4
  • Vincentz, Anna (2022): “Familieterapi på indersiden” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2, pp. 12-14

Digital/online psykoterapi

  • Lundorff, M., Damholdt, M. F., Nissen, E. R., & Zachariae, R. (2021). Digitalt leveret psykoterapi: effekter, egnethed og etik. Psyke & Logos, 42(1), 188-207.

Filosofisk psykoterapi

  • Dreby, A. (2017): "Filosofisk terapi". Det Kongelige Bibliotek. ISBN 978-87-7507-385-6

Psykoterapi med ældre

  • Haaning, Mads Greve. "Psykoterapi med ældre." Psykologisk Set 95.3 (2014): 30-41.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

DanishView.svg
Based on - made in Inkscape.
Counselling session.jpg
Forfatter/Opretter: tiyowprasetyo, Licens: CC0
Man talking to therapist in Counselling Calgary