Provinser i Iran
Iran er inddelt i 30 provinser. De iranske provinser kaldes for ostan (persisk: استان ostān, flertal استانھا ostānhā). En ostan er en officiel geografisk underafdeling i Iran. Pr. 2006, har Iran 30 Ostan og hver Ostan har en markaz-e ostan (persisk: مرکز markaz, betyder centrum), der er hovedbyen og flere shahrestan. Hver ostan har også en Ostandari, en styrelse der koordinerer alle regerings- og statskontorer og organisationer indenfor en ostan, oftest lokaliseret i hovedbyen af provinsen. Lederen af Ostandari kaldes en Ostandar (persisk: استاندار ostāndār) og er guvernøren, som er den højeste autoritet i en ostan.
Indtil 1950, var Iran inddelt i 12 provinser: Ardalan, Aserbajdsjan, Baluchestan, Fars, Gilan, Araq-e Ajam, Khorasan, Khusistan, Kerman, Larestan, Luristan og Mazandaran. [1] I 1950 blev Iran reorganiseret til at danne ti provinser: Gilan; Mazandaran; Øst Aserbajdsjan; Vest Aserbajdsjan; Kermanshah; Khuzestan; Fars; Kerman; Khorasan; Isfahan.[1] Fra 1960 til 1981 blev der en efter en givet provinsstatus til flere underdelinger af Iran. Efter dette er der blevet dannet flere nye provinser. For nylig i 2004 blev provinsen Khorasan delt ind i tre nye provinser [2].
Hver provins er yderligere inddelt i regioner eller amter, kaldet for shahrestan (persisk: شهرستان shahrestān) og hver shahrestan er inddelt i mindre kommuner kaldet bakhsh (persisk: بخش bakhsh). Der er som regel nogle byer (persisk: شهر shahr) og landsbyer (persisk: دهستان dehestān) i hver bakhsh og en af disse er dens hovedby. Ifølge Irans Statistiske Centers hjemmeside var disse tal gældende for slutningen af marts 2005, hvilket var slutningen af den iranske kalender år 1385.
- Antal af Ostan (provins): 30
- Antal af Shahrestan (region): 324
- Antal af Bakhsh (kommune) : 865
- Antal af Shahr (by) : 982
- Antal af Dehestan (landsby): 2378
| Nr. | Provins / Ostan | Hovedby | Areal (km²)[3] | Indbyggertal[4] | Tæthed (Mennesker/km²) | Shahrestan |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Teheran[5] | Teheran | 18.814 | 12.150.742 | 645.8 | 13 |
| 2 | Qom[6] | Qom | 11.526 | 1.064.456 | 92,4 | 1 |
| 3 | Markazi[7][8] | Arak | 29.130 | 1.361.394 | 46,7 | 10 |
| 4 | Qazvin[9] | Qazvin | 15.549 | 1.166.861 | 75,0 | 5 |
| 5 | Gilan | Rasht | 14.042 | 2.410.523 | 171,7 | 16 |
| 6 | Ardabil[10] | Ardabil | 17.800 | 1.257.624 | 70,7 | 9 |
| 7 | Zanjan[11][8] | Zanjan | 21.773 | 970.946 | 44,6 | 7 |
| 8 | Øst Aserbajdsjan | Tabriz | 45.650 | 3.500.183 | 76,7 | 19 |
| 9 | Vest Aserbajdsjan | Urmia[12] | 37.437 | 2.949.426 | 78,8 | 14 |
| 10 | Kurdistan[11] | Sanandaj | 29.137 | 1.574.118 | 54,0 | 9 |
| 11 | Hamedan/Hamadan[13] | Hamedan/Hamadan | 19.368 | 1.738.772 | 89,8 | 8 |
| 12 | Kermanshah[14] | Kermanshah[14] | 24.998 | 1.938.060 | 77,5 | 13 |
| 13 | Ilam[13] | Ilam | 20.133 | 545.093 | 27,1 | 7 |
| 14 | Luristan[15] | Khorramabad | 28.294 | 1.758.628 | 62,2 | 9 |
| 15 | Khusistan | Ahvaz | 64.055 | 4.345.607 | 67,8 | 18 |
| 16 | Chahar Mahaal og Bakhtiari[16] | Shahrekord | 16.332 | 842.002 | 51,6 | 6 |
| 17 | Kohkiluyeh og Buyer Ahmad[15][17] | Yasuj | 15.504 | 695.099 | 44,8 | 5 |
| 18 | Bushehr[18] | Bushehr | 22.743 | 816.115 | 35,9 | 9 |
| 19 | Fars | Shiraz | 122.608 | 4.385.869 | 35,8 | 23 |
| 20 | Hormozgan[19][20] | Bandar Abbas | 70.669 | 1.314.667 | 18,6 | 11 |
| 21 | Sistan og Baluchistan[21] | Zahedan | 181.785 | 2.290.076 | 12,6 | 8 |
| 22 | Kerman | Kerman | 180.836 | 2.432.927 | 13,5 | 14 |
| 23 | Yazd[16][22] | Yazd | 129.285 | 958.318 | 7,4 | 10 |
| 24 | Isfahan[8] | Isfahan | 107.029 | 4.454.595 | 41,6 | 21 |
| 25 | Semnan[7][8] | Semnan | 97.491 | 589.512 | 6,0 | 4 |
| 26 | Mazandaran | Sari | 23.701 | 2.818.831 | 118,9 | 15 |
| 27 | Golestan[23] | Gorgan | 20.195 | 1.637.063 | 81,1 | 11 |
| 28 | Nord Khorasan[24] | Bojnourd | 28.434 | 786.918 | 27,7 | 6 |
| 29 | Razavi Khorasan[24] | Mashhad | 144.681 | 5.202.770 | 36,0 | 19 |
| 30 | Syd Khorasan[24] | Birjand | 69.555 | 510.218 | 7,3 | 4 |
| Iran | Tehran | 1.628.554 | 68.467.413 | 42,0 | 324 |
Se også
Noter og Kildehenvisninger
- ^ a b Gwillim Law, Statoids website. ""Provinces of Iran"". Hentet 2006-04-30.
- ^ Online udgave, Al-Jazeera Satellite Network. ""Iran breaks up largest province"". Hentet 2006-04-30.
- ^ ""General Characteristics of Ostans according to their administrative divisions at the end of 1383 (2005 CE)"". Hentet 2006-04-30.
|first1=mangler|last1=in Authors list (hjælp) - ^ ""Population estimation by urban and rural areas, 2005"". Hentet 2006-04-30.
|first1=mangler|last1=in Authors list (hjælp) - ^ Indtil 1986, var Teheran en del af provinsen Markazi.
- ^ Indtil 1995, var Qom en shahrestan i provinsen Teheran.
- ^ a b Oprindelig del af provinsen Mazandaran.
- ^ a b c d I 1986, blev nogle dele af provinsen Markazi overført til provinserne Isfahan, Semnan, og Zanjan.
- ^ I 1996-12-31, blev shahrestanerne Qazvin og Takestan separeret fra provinsen Zanjan fo at danne provinsen Qazvin.
- ^ Indtil 1993, var Ardabil en del af provinsen Øst Aserbajdsjan.
- ^ a b Oprindeligt del af provinsen Gilan.
- ^ Indtil 1979, var byen kendt som Rezaiyeh.
- ^ a b Oprindeligt del af provinsen Kermanshah.
- ^ a b Mellem 1979 og 1995 var provinsen Kermanshah og dens hovedby kendt som Bakhtaran.
- ^ a b Oprindeligt del af provinsen Khusistan.
- ^ a b Oprindeligt del af provinsen Isfahan.
- ^ Indtil 1990, var provinsen kendt som Bovir Ahmadi and Kohkiluyeh.
- ^ Oprindeligt del af provinsen Fars. Indtil 1977, var provinsen kendt som Khalij-e Fars (Persian Bukt).
- ^ Oprindelig del af provinsen Kerman. Indtil 1977, var provinsen kendt som Banader va Jazayer-e Bahr-e Oman (Havne og øer af søen Oman).
- ^ Provinsen Hormozgan indeholder flere øer som Qeshm, Lavan, Kish og Hormoz, samt Abu Musa øen, der er styret fælles af Iran og de Forenede Arabiske Emirater.
- ^ Indtil 1986, var provinsen kendt som Baluchestan and Sistan.
- ^ I 1986, blev dele af provinsen Kerman overført til provinsen Yazd. I 2002, blev Tabas shahrestan (areal: 55,344 km²) woverført fra provinsen Khorasan til Yazd.
- ^ I 1997-05-31, blev shahrestanerne af Aliabad, Gonbad-e-kavus, Gorgan, Kordkuy, Minudasht, og Torkaman sperareet fra provinsen Mazandaran for at danne provinsen Golestan.
- ^ a b c I 2004-09-29, blev Khorasan delt ind i tre provinser. Nord Khorasan; Razavi Khorasan; Syd Khorasan.
Eksterne henvisninger
- (eN) Irans provinser på Statoids
| ||||||||
Medier brugt på denne side
.svg)
Forfatter/Opretter: Дмитрий-5-Аверин, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag-map of Iran (tricolour)