Proteus (måne)
| Proteus | |
|---|---|
.jpg) Foto af Proteus taget af Voyager 2 1989 | |
| Opdaget | |
| 24. maj 1981, af Harold J. Reitsema, William B. Hubbard, Larry A. Lebofsky, David J. Tholen og Stephen P. Synnott | |
| Kredsløb om Neptun | |
| Afstand til Neptun (massecenter) |
|
| Halve storakse | 117 647 km |
| Halve lilleakse | 117 647 km |
| Excentricitet | 0,0005 |
| Siderisk omløbstid | 1d 2t 56m 8,0s |
| Synodisk periode | — |
| Omløbshastighed |
|
| Banehældning | 0,026° i fh. t. Neptuns ækv. |
| Periapsisargument; ω | 309,500 ° |
| Opstigende knudes længde; Ω | 150,300 ° |
| Omgivelser | |
| — | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter | 402 – 436 km |
| Fladtrykthed | — |
| Overfladeareal | 5,5·105 km² |
| Rumfang | — km³ |
| Masse | 5,000·1019 kg |
| Massefylde | 1300 kg/m³ |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,075 m/s² |
| Undvigelseshastighed v. ækv. | 720 km/t |
| Rotationstid | — |
| Aksehældning | ? |
| Nordpolens rektascension | — |
| Nordpolens deklination | — ° |
| Magnetfelt | — |
| Albedo | 6 % |
| Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -203 °C Min. — °C Maks. — °C |
| Atmosfære | |
| Atmosfæretryk | 0 hPa |
| Atmosfærens sammensætning | — |
Dette er en artikel om Neptuns måne Proteus. For andre betydninger se Proteus.
Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.
Da rumsonden Voyager 2 fløj forbi og tog billeder af Neptun og seks af dens måner i 1989, viste én af de seks måner, S/1989 N 1, at være den måne der "formørkede" en stjerne i 1981.
Siden har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter havguden Proteus fra den græske mytologi. Månen Proteus kendes desuden også under betegnelsen Neptun VIII (VIII er romertallet for 8).
Proteus er en lidt "aflang" klode, 402 kilometer på den "smalle led" og 436 på den lange. Astronomerne mener at Proteus er tæt på en øvre grænse for hvor stor en måne med Proteus' massefylde kan være uden at "falde sammen" til de er omtrent kugleformede.
Til trods for størrelsen blev Proteus ikke opdaget med observatorier på Jorden, fordi dens overflade er mørk omtrent som sod, og tilbagekaster blot 6 procent af det lys der falder på den. Set fra Jorden står den lille mørke Proteus tæt ved siden af Neptuns store, relativt lyse planetskive, og det gør det ekstremt svært at se Proteus direkte fra Jorden.
Landskabet på Proteus er oversået med kratre, men udviser ikke nogen tegn på geologisk aktivitet i månens indre.
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Medier brugt på denne side
Proteus is the second largest moon of Neptune behind the mysterious Triton. Proteus was discovered only in 1989 by the Voyager 2 spacecraft. This is unusual since Neptune has a smaller moon - Nereid - which was discovered 33 years earlier from Earth. The reason Proteus was not discovered sooner is that its surface is very dark and it orbits much closer to Neptune. Proteus has an odd box-like shape and were it even slightly more massive, its own gravity would cause it to reform itself into a sphere.
Original NASA caption: This image of Neptune's satellite 1989N1 was obtained on Aug. 25, 1989 from a range of 146,000 kilometers (91,000 miles). The resolution is about 2.7 kilometers (1.7 miles) per line pair.
The satellite, seen here about half illuminated, has an average radius of some 200 kilometers (120 miles). It is dark (albedo 6 percent) and spectrally grey. Hints of crater-like forms and groove-like lineations can be discerned. The apparent graininess of the image is caused by the short exposure necessary to avoid significant smear.