Project Blue Book

Appendix I to Project Blue Book Status Report Number 8: Denne graf viser UFO-rapportfrekvensen for månederne juni, juli, august og september 1952.

I mere end 20 år, fra 1948 til 1969 ledede det amerikanske luftvåben efterforskningen af ufo-rapporter. Igennem det meste af perioden lå ansvaret hos en special-arbejdsgruppe med kodenavnet Project Blue Book.[1][2][3][4] Project Blue Book efterfulgte to af luftvåbnets tidligere undersøgelser - projekterne Sign[4] og Grudge[4] - som havde kludret i det på grund af manglende erfaring og ustrukturerede arbejdsmetoder.

Med "epidemien" af ufo-observationer i 1952 stod det klart, at der var behov for en mere systematisk efterforskning, og Project Blue Book blev iværksat. Ledet af kaptajn Edward J. Ruppelt udviklede personalet hurtigere og præcise metoder til at bedømme observationer.

Vidner modtog et ottesiders spørgeskema, fotos og negativer blev undersøgt og der blev gennemført interviews ude i marken. Efterforskerne inddrog astronomiske data, overvågede flyruter og checkede vejrmeldinger.

Holdet bag Project Blue Book havde succes med at frasortere ufo-rapporter, som var oplagt svindel eller som kunne forklares som naturfænomener.[4] Men gruppen arbejdede ud fra den utilslørede grundtese, at ufoer ikke eksisterer, og havde derfor kun to muligheder i de få sager, som ikke blev opklaret: Indrømme at de ikke var i stand til at identificere objektet, eller at henvise til en eller anden sandsynlig forklaring. Begge muligheder blev taget i brug.

Eksempler på henvendelser

Rex Heflin, en 37-årig ved California Highway department, havde inspiceret et vejskilt den 3. august 1965, da han angiveligt så en ufo.[5][6] Heflin brugte sit arbejdskamera til at tage et billede af et kuplet metallisk objekt, som han hævdede var omkring ti meter i diameter og som svævede cirka halvtreds meter over jorden. Project Blue Books analyse af fotoet, viste at objektet var langt mindre - omkring en halv meter i diameter, og fløj kun fem-syv meter over jorden. Selvom efterforskere betragtede Heflin, en forhenværende politibetjent, som et troværdigt vidne, fik huller i hans historie og tvivl om billedet dem til at betegne observationen som svindel.

Paul Villa (Albuquerque, New Mexico) rendte ikke bare lige ind i det objekt han fotograferede i 16. juni 1963.[7][8] Han hævdede at være blevet anmodet, via telepatisk kommunikation, om at møde besøgende fra en fjern galakse på et givet sted og tid, hvor han talte med fremmede og fotograferede deres rumtallerken. En analyse af billederne viste, at objektet formentlig var en model af et rumskib, cirka en halv meter bredt og tyve centimeter højt, som var ophængt foran kameraet. Forskerne fra Project Blue Book konkluderede, at Villa givetvis troede at have kontakt med fremmede og at han havde fabrikeret et bevis for at afstive sin historie.

Et tåget hvidt objekt blev angiveligt set nær Sloan i Nevada i 1965.[9][10] En bilist hævdede at have set ufoen på himlen, da han stoppede for at skifte sko. Han tog et kamera fra bilen og fotograferede synet. Selvom undersøgerne anså manden for at være en ærlig person, var hans historie delvis usammenhængende. Billedet viste kun lidt tegn på objektets bevægelse. Og hvis ufoet som hævdet af vidnet, havde befundet sig i stor afstand fra bilen, ville objektet have været enormt. Intet viste tegn på indgreb. Men forskerne bemærkede, at vidnet var ansat i et firma som fremkaldte film, og konkluderede derfor, at det ukendte objekt formentlig skyldtes en dråbe fremkaldervæske placeret på negativet under fremkaldelse.

Kilder/referencer

  1. ^ vault.fbi.gov: Project Blue Book (UFO), backup
  2. ^ vault.fbi.gov: bluebook.pdf (Blue Book omtale)
  3. ^ af.mil: U.S. Air Force Fact Sheet: UNIDENTIFIED FLYING OBJECTS AND AIR FORCE PROJECT BLUE BOOK Citat: "...As a result of these investigations, studies and experience gained from investigating UFO reports since 1948, the conclusions of Project Blue Book were: No UFO reported, investigated and evaluated by the Air Force was ever an indication of threat to our national security;..."
  4. ^ a b c d UFO’S: AN AIR FORCE DILEMMA. Lt. Col Hector Quintanilla. USAF (ret.). Former Chief, Project Blue Book. 1974 Citat: "...The behind-the-scenes story of an official Government project that cost the taxpayers $20,000,000, which tells why the project did not justify its cost...Contrary to popular belief, unidentified objects are not a new phenomenon. Historians have been recording the sightings of unidentified objects since before the coming of Christ...Project SIGN concluded that: No definite and conclusive evidence is yet available that would prove or disprove the existence of these unidentified objects as real aircraft of unknown and unconventional configuration. It is unlikely that positive proof of their existence will be obtained without examination of the remains of crashed objects. Proof of non-existence is equally impossible to obtain unless a reasonable and convincing explanation is determined for each incident...“Blue Book” came into its own in March, 1952, and the nick name stayed with the project until it was terminated on 29 December 1969 (or 70?)...The fact UNIDENTIFIED FLYING OBJECTS are to be reported surprises some people, but it shouldn’t really. Our Air Defense forces are constantly alert and they are ready to take immediate action...And finally we arrive at the mysterious UNIDENTIFIED category...Another organization with a wide following, and international in scope, was the Aerial Phenomena Research Organization (APRO), which has its headquarters in Alamogordo, New Mexico...Projects Blue Book, Grudge, and Sign have been retired and so ends another chapter of Air Force contribution to American history...The Air Force has kept detailed records of all UFO reports which have been submitted to the Project office at Wright-Patterson Air Force Base...I realize that the proponents of extraterrestrial visitation will cry out in dismay over my uneducated statement, but the truth of the matter is that we Americans have a history of being romantics and often imagine the impossible dreams. If you believe in extraterrestrial visitation, then for everyone’s sake, present your evidence, state your facts, and let the true scientists of our nation be the judges. Let’s quit exploiting the masses; because if you are the founder of an extraterrestrial vehicle, it will be self-evident and fame and fortune await you beyond your wildest dreams..."
  5. ^ Muligvis denne fil (billeder): archive.org: 1960s%2F1965-08-6978001-SantaAna-California-9654-.pdf
  6. ^ Muligvis denne fil (rapport): archive.org: 1960s%2F1965-08-7461487-SantaAna-California.pdf
  7. ^ Muligvis denne fil (billeder): archive.org: 1960s%2F1963-06-6977256-Albuquerque-NewMexico-8398-.pdf
  8. ^ Muligvis denne fil (rapport): archive.org: 1960s%2F1963-06-8664368-NrAlbuquerque-NewMexico.pdf
  9. ^ Muligvis denne fil (billeder): archive.org: 1960s%2F1965-03-6977862-Sloan-Nevada-9318-.pdf
  10. ^ Muligvis denne fil (rapport): archive.org: 1960s%2F1965-03-9068453-Sloan-Nevada.pdf

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Appendix I to Project Blue Book Status Report Number 8 - NARA - 595542.jpg
  • Scope and content: This chart, Appendix I to Project Blue Book Status Report No. 8, shows the frequency of unidentified flying object (UFO) reports during the months of June, July, August, and September 1952.