Prodi-kommissionen
Prodi-kommissionen | |
---|---|
Europa-Kommissionen 2019-2024 3. Europa-Kommission | |
© European Union, 2024, CC BY 4.0 | |
Startdato | 16. september 1999 |
Slutdato | 21. november 2004 |
Kommissærer | |
Formand | Romano Prodi |
Næstformænd | Næstformænd:
|
Antal kommissærer | 25 |
Antal afgåede kommissærer (død/fratrædelse/afskedigelse) | 10 |
Antal i alt | 35 |
Historie | |
Valg | Europa-Parlamentsvalget 1999 |
Forrige | Santer-kommissionen |
Efterfølgende | Barroso-kommissionen |
Prodi-kommissionen var Europa-Kommissionen, der fungerede mellem 1999 og 2004. Den blev ledet af den tidligere italienske premierminister Romano Prodi.
Historie
Kommissionen tiltrådte 16. september 1999[1] efter Santer-kommissionen var trådt tilbage efter en skandale som havde skadet institutionens omdømme. Der var fra starten 20 kommissærer. Antallet voksede til 30 efter udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004. Det var den sidste kommission, der havde to medlemmer fra hver af de største medlemslande.
Denne kommission oplevede en stigning i magt og indflydelse efter Amsterdam-traktaten. Kommissionsformand Prodi blev i nogle medier beskrevet som værende "EU's første premierminister".[2][3]
Ud over udvidelsen og Amsterdam-traktaten oplevede Prodi-Kommissionen også undertegnelsen og gennemførelsen af Nice-traktaten samt indgåelsen og undertegnelsen af den europæiske forfatning. I 1999 blev euroen introduceret og i 2002 kom den i kontantform og blev fælles valuta for 12 af EU's 15 medlemslande.[4] Kommissionen blev dog også kritiseret for at være svag, med dårlig kommunikation og for ikke at have nogen indflydelse på trods af store begivenheder som udvidelsen og euroen.[5]
Kommissionen skulle have forladt sit embede 31. oktober 2004, men på grund af modstand fra Europa-Parlamentet mod den foreslåede Barroso-kommission, som skulle efterfølge den, blev den forlænget og forlod først sit embede den 21. november 2004.
Kommissærer
Da Kommissionen tiltrådte i 1999, var der 20 kommissærer, en fra hver medlemsstat og to fra de 5 største stater (Italien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien).
I 2004 kom der 15 nye kommissærer, hvoraf 5 erstattede kommissærer, der havde trukket sig inden udløbet af deres mandat, og 10 var fra de nye medlemslande, der tiltrådte det år. De fleste af de nye kommissærer fortsatte i den efterfølgende Barroso-kommission.
Medlemmerne fra de nye stater delte ressortområde med et eksisterende medlem i stedet for at få oprettet nye områder eller have kommissærer (gamle eller nye) uden portefølje.
Den følgende tabel viser antallet af kommissærer efter til deres politiske tilhørsforhold ved Kommissionens start, dem der kom til fra de nye medlemslande, og antallet da kommissionen fratrådte. Farverne er de samme, som bruges i tabellen over kommissærer nedenfor.
Efter politisk tilhørsforhold
Politisk tilhørsforhold | 1999 til 2003 | Tiltrådte 4. maj 2004 | November 2004 |
Socialdemokratisk (PES) | 10 | 0 | 8 |
Liberal (ALDE) | 2 | 2 | 6 |
Centrum-højre (EPP-ED) | 5 | 3 | 9 |
Grønne (EGP) | 1 | 0 | 1 |
Partiløse | 2 | 5 | 6 |
Medlemmer fra før udvidelsen
Ressortområder | Kommissær | Land | Parti |
---|---|---|---|
Formand | Romano Prodi | ID/DL ALDE | |
Næstformand; Administrativ reform | Neil Kinnock | Labour PES | |
Næstformand; Interinstitutionelle relationer og administration, transport og energi | Loyola de Palacio | PP EPP | |
Konkurrence | Mario Monti | partiløs | |
Landbrug og fiskeri | Franz Fischler | ÖVP EPP | |
Virksomhed og informationssamfund | Erkki Liikanen Indtil 12. juli 2004 | SDP PES | |
Virksomhed og informationssamfund | Olli Rehn Fra 12. juli 2004 | Keskusta ELDR | |
Det indre marked | Frits Bolkestein | VVD ELDR | |
Forskning | Philippe Busquin Indtil Juli 2004 | PS PES | |
Forskning | Louis Michel Fra juli 2004 | MR ELDR | |
Udvikling og humanitær bistand | Poul Nielson | SD PES | |
Udvidelse | Günter Verheugen | SPD PES | |
Eksterne relationer | Chris Patten | Konservative ED | |
Handel | Pascal Lamy | PS PES | |
Sundhed og forbrugerbeskyttelse | David Byrne | partiløs | |
Uddannelse og kultur | Viviane Reding | CSV EPP | |
Budget | Michaele Schreyer | Grønne EGP | |
Miljø | Margot Wallström | SAP PES | |
Retlige og indre anliggender | António Vitorino | PS PES | |
Beskæftigelse og sociale anliggender | Anna Diamantopoulou Indtil marts 2004 | PASOK PES | |
Beskæftigelse og sociale anliggender | Stavros Dimas Fra marts 2004 | ND EPP | |
Regionalpolitik | Michel Barnier Indtil april 2004 | UMP EPP | |
Regionalpolitik | Jacques Barrot Fra april 2004 | UMP EPP | |
Økonomiske og monetære anliggender | Pedro Solbes Indtil 26. april 2004 | PSOE PES | |
Økonomiske og monetære anliggender | Joaquín Almunia Fra 26. april 2004 | PSOE PES |
Nye kommissærer fra 1. maj 2004
Ressortområder | Kommissær | Land | Parti |
---|---|---|---|
Regionalpolitik | Péter Balázs | partiløs | |
Handel | Danuta Hübner | partiløs | |
Økonomiske og monetære anliggender | Siim Kallas | Reform ELDR | |
Udvikling og humanitær bistand | Joe Borg | PN EPP | |
Landbrug og fiskeri | Sandra Kalniete | Enhed EPP | |
Uddannelse og kultur | Dalia Grybauskaitė | partiløs | |
Udvidelse | Janez Potočnik | partiløs | |
Virksomhed og informationssamfund | Ján Figeľ | KDH EPP | |
Budget | Markos Kyprianou | DIKO ELDR | |
Sundhed og forbrugerbeskyttelse | Pavel Telička | partiløs |
Referencer
- ^ "1999/627/EF, EKSF, Euratom: Afgørelse truffet af repræsentanterne for regeringerne for De Europæiske Fællesskabers medlemsstater den 15. september 1999 om udnævnelse af formanden for og medlemmerne af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber", eur-lex.europa.eu
- ^ Prodi to Have Wide, New Powers as Head of the European Commission iht.com 16. april 1999
- ^ Commentary: Romano Prodi: Europe's First Prime Minister? (int'l edition) Businessweek.com 1999
- ^ Discover the former Presidents: The Prodi Commission, Europa-Kommissionen, hentet 23. august 2007
- ^ BM: The new Commission – some initial thoughts Arkiveret 23. september 2006 hos Wayback Machine bmbrussels.be 2004
Medier brugt på denne side
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.
The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.
It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Finlands flag
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
The flag of Slovenia.
- "The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
- is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
- as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
© European Union, 2024, CC BY 4.0
Group photo, seated from left to right :Neil Kinnock, Vice-President (Administrative Reform); Romano Prodi, President; Loyola de Palacio del Valle-Lersundi, Vice-President (relations with the EP,Transport and Energy)second row from left to right :Günter Verheugen (Enlargement); Christopher Patten (External Relations); Frits Bolkestein (Internal Market); Pedro Solbes (Economic and Monetary Affairs); Michel Barnier (Regional Policy); Anna Diamantopoulou (Employment and Social Affairs); Viviane Reding (Education and Culture);Michaele Schreyer (Budget); António Vitorino (Justice and Home Affairs); Erkki Liikanen (Enterprise and Information Society); Margot Wallström(Environment);Mario Monti (Competition); Pascal Lamy (Trade); Franz Fischler (Agriculture and Fisheries); David Byrne (Health and Consumer Protection); Philippe Busquin (Research); Poul Nielson (Development and Humanitarian Aid)