Detektiv

En privatdetektiv, privatefterforsker eller butiksdetektiv benævnes oftest som detektiv. Detektiven er vel bedst kendt fra historierne om Sherlock Holmes eller manden der står og går i skyggen iført lang cottencoat og blød hat. I underholdningsbranchen er detektiven ofte inspirationskilde til film, tv-serier og bøger. Arbejdet som detektiv bliver fremstillet meget glamourøst men virkeligheden er ofte en anden. I Danmark har private detektiver været anvendt i den kommunale forvaltning.^{[kilde mangler]}

Der findes flere typer detektiver / efterforskere som tilhører den offentlige og private sektor:

• En politibetjent er offentlig ansat. Efterforsker lovbrud og kriminalitet som er anmeldt til politiet.
• En privatdetektiv eller privatefterforsker. En person som påtager sig opgaver for privatpersoner, virksomheder eller organisationer som, at finde forsvundne personer, at dokumentere ægteskabelig utroskab, dokumentere bedrageri / svindel, sandsynliggøre et menneskes uskyld i straffesager eller rene efterforskningsopgaver i sager som politiet har henlagt.
• Butiksdetektiv. En vagtfunktionær der arbejder i civil og har til formål, at efterforske og opklare svind og butikstyveri. Typisk arbejder en butiksdetektiv på et begrænset geografisk område.

Franskmanden Eugène François Vidocq grundlagde i 1833 verdens første kendte detektivbureau (Le Bureau des Renseignements Universels pour le commerce et l'Industrie).

Bedre kendt er nok det amerikanske detektivbureau Pinkerton National Detective Agency som blev grundlagt af Allan Pinkerton i 1850.

I Danmark findes der ikke en officiel brancheforening for privatdetektiver eller privatefterforskere.^{[kilde mangler]} Igennem årene har der været forskellige foreninger eller sammenslutninger af privatdetektiver / detektivbureauer. Her kan nævnes SES, ADDE og FDDE. FDDE (Foreningen Danske Detektiver og Erhvervsefterforskere) er pt. den eneste tilbageværende.

Der findes i Danmark ingen store men rigtigt mange mindre detektivbureauer.^{[kilde mangler]}

Mange jurisdiktioner kræver, at enkeltmandsvirksomheder skal have licens.^[1] Afhængigt af lokal lovgivning må de eller må de ikke bære skydevåben.

Privatdetektiver i Australien skal have licens fra den licensgivende myndighed, der svarer til den stat, hvor de befinder sig. Dette gælder for alle stater undtagen Australian Capital Territory.^[2] Virksomheder, der tilbyder efterforskningstjenester, skal også have en kommerciel licens, og alle deres medarbejdere skal have individuelle licenser. Generelt administreres og reguleres licenser af det statslige politi, men i nogle stater kan andre regeringsorganer også administrere dem.^[3]

Privatdetektiver i USA er måske eller måske ikke licenseret eller registreret af den statslige licensmyndighed eller det statslige politi i den stat, hvor de befinder sig.^[4][5] Licensering varierer fra stat til stat og kan variere fra: a) ingen statslig licens er påkrævet; b) en by- eller statslig forretningslicens er påkrævet (f.eks. fem stater (Idaho, Alaska, Mississippi, South Dakota og Wyoming); c) til at kræve flere års erfaring og licensrelaterede kurser og test (som i Virginia, West Virginiaog Californien).^[6]

Privatdetektiver i Canada har licens fra den relevante myndighed på provinsniveau.^[7] I Ontario er privatdetektiver for eksempel lovlige og leverer tjenester til enkeltpersoner og virksomheder.^[8] Aktiviteterne er reguleret af Department of Community Safety and Corrections (MCSCS).^[9]

• FDDE (Foreningen Danske Detektiver og Erhvervsefterforskere) Arkiveret 12. august 2015 hos Wayback Machine

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (august 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)