Prinsesse Dagmar
Dagmar af Danmark | |
---|---|
Prinsesse af Danmark | |
Ægtefælle | Jørgen Castenskiold (g. 1922) |
Børn |
|
Fulde navn | Dagmar Louise Elisabeth |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Frederik 8. af Danmark |
Mor | Louise af Sverige-Norge |
Født | 23. maj 1890 Charlottenlund Slot |
Død | 11. oktober 1961 (71 år) Kongstedlund, Himmerland |
Prinsesse Dagmar af Danmark (Dagmar Louise Elisabeth) (født 23. maj 1890, død 11. oktober 1961) var en dansk prinsesse. Hun var datter af Frederik 8. og Dronning Louise og blev gift med Jørgen Carl Gustav Castenschiold. Fra 1922 drev parret herregården Kongstedlund i Himmerland.
Fødsel og familie
Prinsesse Dagmar blev født den 23. maj 1890 på sine forældres sommerresidens Charlottenlund Slot nord for København i sin bedstefar Kong Christian 9.'s regeringstid. Hun var det ottende og yngste barn og den fjerde datter af Kronprins Frederik (den senere Frederik 8.) og Kronprinsesse Louise af Danmark (den senere Dronning Louise). Hendes far var den ældste søn af Kong Christian 9. og Dronning Louise af Danmark, mens hendes mor var den eneste datter af Kong Karl 15. og Dronning Louise af Sverige og Norge. Hun blev døbt med navnene Dagmar Louise Elisabeth og var kendt som Prinsesse Dagmar, opkaldt efter sin faster, Kejserinde Dagmar af Rusland.
Prinsesse Dagmar voksede op med sine søskende i forældrenes residenspalæ, Frederik VIII's Palæ på Amalienborg i København, og i familiens sommerresidens Charlottenlund Slot nord for København. Kronprinsparrets børn blev opdraget af deres mor, hvad der var usædvanligt for tiden, hvor opdragelsen af kongelige børn som regel blev varetaget af guvernanter. Under deres mors opsyn modtog kronprinsparrets børn en forholdsvis streng kristent domineret opdragelse, som lagde vægt på nøjsomhed, pligtopfyldelse, regelmæssighed, flid og orden.[1]
Ægteskab
Den 23. november 1922 giftede Dagmar sig på Fredensborg Slot med godsejer til Kongstedlund Jørgen Castenschiold (30. november 1893 - 21. november 1978).
Død
Prinsesse Dagmar døde på Kongstedlund den 11. oktober 1961. Hun blev bisat fra sognets kirke i Sdr. Kongerslev, men derefter blev liget ført til Roskilde Domkirke. Ægtefællen Jørgen Castenskiold (1893-1978) ligger begravet på kirkegården i Sdr. Kongerslev.
Eftermæle
Prinsesse Dagmar ejede blomsterdiademet, som Dronning Margrethe gav til Prinsesse Marie ved hendes og Prins Joachims bryllup i 2008.
Den historiske dahlia-sort "Dagmar Castenskiold" er opkaldt efter Prinsesse Dagmar.
Ligeledes er Prinsesse Dagmar Ø i Nordøst-Grønland opkaldt efter prinsessen.
Efterkommere
Prinsesse Dagmar og Jørgen Castenschiold og fik fem børn og ni børnebørn:
- Carl Frederik Anton Jørgen Castenskiold (født 13. november 1923, død 14. april 2006), gift med Bente Grevenkop-Castenskiold
- Helmuth Jørgen Frederik Carl Castenskiold (født 9. august 1949)
- Louise Caroline Castenskiold (født 1986)
- Jørgen Axel Holten Castenskiold (født 16. december 1951)
- Dagmar Castenskiold (født 25. januar 1956)
- Christian Anders Larsson (født 1982)
- Nina Birgitte Larsson (født 1986)
- Christian Ludwig Gustav Fritz Castenskjold (født 10. juli 1926, død 17. juli 2024), gift med Cecily Abbots
- Alexandra Castenskjold (født 11. juni 1965)
- Jorgen Frederick Aage Erik Helge Castenskjold (født 16. marts 1928, død 4. maj 1964), gift med Kirsten Schlichtkrull
- Susanne Helene Dagmar Castenskjold (født 13. april 1957)
- Michael Kejser Pedersen (født 1983)
- Maria-Lovisa Castenskjold (født 10. november 1960)
- Dagmar Louise Thyra Sophie Augusta Petra Castenskjold (født 11. september 1931, død 12. juli 2013), gift med Poul Bitsch
- Erik Iørgen Marius Poul Carl Christian Bitsch (født 9. august 1950)
- Nikolaj Bitsch (født 1980)
- Fie Bitsch (født 1974)
- Hans Iørgen Gorm Bitsch (født 14. januar 1954)
- Poul Bitsch (født 1977)
- Christian Axel Carl Bitsch (født 18. august 1959)
- Brian Christian Brandstrup (født 26. juni 1980)
- Maria Louise Bitsch (født 29. juni 1982) gift med Anya Flott Nielsen
- Jeannette Rocatis Børstrøm Bitsch (født 28. marts 1988) gift med Niki Bitsch Børstrøm
- Alice Bitsch Brandstrup (født 10. december 2009)
- Maximillian Ulrich (født 12. april 1992)
- Christian Frederik (1931-1937)
Titler, prædikater og æresbevisninger
Titler og prædikater fra fødsel til død
- 23. maj 1890 – 23. november 1922: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Dagmar af Danmark
- 23. november 1922 – 11. oktober 1961: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Dagmar, Fru. Castenschiold
Anetavle
Referencer
- ^ Bramsen 1992, s. 274.
Litteratur
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Henrik Jessen, Licens: CC BY-SA 3.0
Charlottenlund Slot north of Copenhagen, Denmark. Seen from the east. Ferdinand Meldahl has played a role in the design of Charlottenlund Slot.
Dagmar, princesse de Danemark
Princess Dagmar of Denmark
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Våbenskjold for det danske kongehus.