Prins Philip, hertug af Edinburgh

Prins Philip
Prins Philip i 1992
Hertug af Edinburgh
Periode20. november 1947 – 9. april 2021
ForgængerUbesat
(Titlen sidst indehavet af Prins Alfred af Storbritannien)
EfterfølgerCharles, prins af Wales
ÆgtefælleElizabeth 2. af Storbritannien (g. 1947)
Børn
Fulde navnPhilip Mountbatten
HusHuset Glücksborg
FarPrins Andreas af Grækenland
MorPrinsesse Alice af Battenberg
Født10. juni 1921(1921-06-10)
Mon Repos, Korfu, Grækenland
Død9. april 2021 (99 år)
Windsor Castle, Windsor, England
HvilestedKing George VI Memorial Chapel, St George's Chapel, Windsor Castle
ReligionGræsk-ortodoks
Anglikansk
  • v
  • d
  • r
Ridder af Elefantordenen

1947

Prins Philip, Hertug af Edinburgh (Philip Mountbatten, født som Prins Philip af Grækenland og Danmark (græsk: Φίλιππος / Fílippos) og medlem af Huset Glücksborg) (født 10. juni 1921, død 9. april 2021) var prinsgemal og var gift med dronning Elizabeth 2. af Det Forenede Kongerige. Philip var født græsk statsborger med titlerne prins af Grækenland og Danmark. Han gav afkald på både titlerne og statsborgerskabet i 1947 for at gifte sig med den daværende prinsesse Elizabeth.

Philip var oldebarn af kong Christian IX, og han tilhørte det slesvig-holstenske fyrstehus Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (kort Glücksborg), som også den danske og norske kongefamilie tilhører.

Han døde om morgenen fredag den 9. april 2021, i en alder af 99. Han og dronning Elizabeth havde fire børn sammen, bl.a. tronfølgeren Charles, prins af Wales, og desuden otte børnebørn og ti oldebørn.[1] De var gift i 73 år, og Philip var den længstsiddende gemal i britisk historie.

Tidlige liv

Fødsel og familie

Prins Philips fødested Mon Repos, fotograferet i 2012.

Prins Philip af Grækenland og Danmark blev født den 10. juni 1921(1921-06-10) på slottet Mon Repos på den græske ø Korfu, en af de syv joniske øer i Det Joniske Hav. Han var det femte og sidste barn og eneste søn af Prins Andreas af Grækenland og Danmark i hans ægteskab med Prinsesse Alice af Battenberg.[2] Prins Philips far var en yngre søn af den danskefødte Kong Georg 1. af Grækenland i hans ægteskab med Storfyrstinde Olga Konstantinovna af Rusland, mens hans mor var datter af Prins Ludvig af Battenberg i hans ægteskab med Prinsesse Viktoria af Hessen og ved Rhinen. Han tilhørte fyrstehuset Glücksborg og bar titel af prins af både Grækenland og Danmark. Prins Philip havde fire ældre søstre: Prinsesse Margarita, Prinsesse Theodora, Prinsesse Cecilie og Prinsesse Sophie.[2] Han blev døbt i den græsk-ortodokse tro i Agios Georgios-kirken i Den Gamle Fæstning på Korfu.

Personlighed og offentligt billede

Philip ved World Championship Coach-and-fours, 1982

Philip spillede polo indtil 1971, hvor han begyndte at konkurrere hestevognskørsel, der var en sport, som han hjalp til at udbrede og udvide; den tidlige regelbog blev skrevet med input fra ham.[3] Han var også en ivrig sejler, og blev personligt venner med Uffa Fox i 1949 i Cowes. Philip og dronningen deltog i Cowes Week i HMY Britannia.

Philips fik sin første flyvelektion i 1952, og ved sin 70-års fødselsdag havde han haft 5.150 timer som pilot.[4] Han modtog Royal Air Force wings i 1953.[5] I april 2014 blev det rapporteret, at en gammel British Pathe reklamefilm var blevet opdaget med Philips to måneders flyvetur til Sydafrika. Filmen var optaget i passagersædet ved siden af Philip af hans medpilot kaptajn Peter Middleton, bedstefar til hertugens barnebarns ægtefælle, Catherine, hertuginde af Cambridge.[6]

Han malede med oliemaling, samlede på kunst, inklusive moderne tegneserier, som hang på Buckingham Palace, Windsor Castle, Sandringham House og Balmoral Castle. Hugh Casson beskrev Philips private kunstsamling som "præcis hvad du ville forvente ... totalt direkte, intet kedeligt, stærke farver, energiske penselstrøg."[7]

Philips afslappede omgangstone blev beskrevet af en butler i Det Hvide Hus, der fortalte om et besøg i 1979, hvor Philip havde ført samtale med og skænket drinks for butleren og en kollega.[8] Ligeledes havde han ry for at være uden omsvøb og sige tingene direkte,[9] og Philip blev bemærket for lejlighedsvis at komme med bemærkninger og vittigheder, der er blevet fortolket som enten sjove eller som bommerter: akavet, politisk ukorrekt eller endog stødende, men undertiden opfattet som stereotypt for en person i hans alder og med hans baggrund.[10][11][12][13][14] I en tale til General Dental Council i 1960 opfandt han et nyt vittigt ord for sine brølere: "Dontopedalogi er videnskaben der beskæftiger sig med at åbne sin mund og stikke foden ind i den; en videnskab som jeg har praktiseret i en god del år."[15] Senere i livet foreslog han, at hans kommentarer måske har bidraget til at han er blevet opfattet som en "vrissen gammel rad".[16]

Under et statsbesøg til Kina i 1965 jokede Philip under en privat samtale med britiske studenter fra Xi'ans Northwest University med, at "hvis I bliver her meget længere, så får I skæve øjne."[17] Den britiske presse skrev at bemærkningen var en indikation på racistisk intolerance, men de kinesiske myndigheder var tilsyneladende ligeglade. Kinesiske studenter i Storbritannien fik ofte at vide, at de ikke skulle blive væk fra hjemlandet for længe så de ikke fik "runde øjne", ifølge en embedsmand fra Kina.[18] Hans kommentar havde i sig ingen effekt på relationen mellem Storbritannien og Kina, men det påvirkede hans omdømme.[19]

I 2011 beskrev historikeren David Starkey ham som en slags "HRH Victor Meldrew".[20] Eksempelvis i maj 1999, hvor britiske aviser beskyldte Philip for at fornærme døve børn ved en popkoncert i Wales, ved at sige "Det er klart i er døve, når i lytter til sådan noget."[21] Senere skrev Philip "Historien er for en stor dels vedkommende opfundet. I virkeligheden var min mor næsten helt døv, og jeg har været protektor for Royal National Institute for the Deaf i årevis, så det er meget usandsynligt, at jeg skulle finde på at sige den slags."[22] Da han og dronningen mødte Stephen Menary, der var en soldat, som var blevet blind som følge af en Real IRA-bombning, og dronningen spurgte, hvor meget han kunne se, udbrød Philip "ikke meget at dømme ud fra det slips han har på". Menary udtalte senere "Jeg tror, at han forsøger at få folk til at føle sig trygge ved at lave en joke. Jeg blev i hvert fald ikke fornærmet."[23]

I populærkulturen

Philip er blevet portrætteret af adskillige skuespillere inklusive Stewart Granger (The Royal Romance of Charles and Diana, 1982), Christopher Lee (Charles & Diana: A Royal Love Story, 1982), David Threlfall (The Queen's Sister, 2005), James Cromwell (The Queen, 2006) og Finn Elliot, Matt Smith, Tobias Menzies og Jonathan Pryce (The Crown, 2016 og fremefter).[24][25]

Prins Philip optræder som fiktiv karakter i Nevil Shutes roman In the Wet (1952), Paul Gallicos roman Mrs. 'Arris Goes to Moscow (1974), Tom Clancys roman Patriot Games (1987) og Sue Townsends roman The Queen and I (1992).[26] I John Gardners roman The Liquidator (1964), og den efterfølgende filmatisering, afsluttes efter hovedpersonen, Boysie Oakes, bliver snydt af en dobbeltagent til at lave et iscenesat og usuccesfuldt forsøg på at snigmyrde hertugen af Edingburgh, da han besøger en RAF-base.

Bibliografi

Philip skrev en række bøger:

  • Selected Speeches – 1948–55 (1957, revised paperback edition published by Nabu Press in 2011) ISBN 978-1245671330
  • Selected Speeches – 1956–59 (1960)
  • Birds from Britannia (1962) (published in the United States as Seabirds from Southern Waters) ISBN 978-1163699294
  • Wildlife Crisis with James Fisher (1970) ISBN 978-0402125112
  • The Environmental Revolution: Speeches on Conservation, 1962–1977 (1978) ISBN 978-0846414537
  • Competition Carriage Driving (1982) (published in France 1984, second edition 1984, revised edition 1994) ISBN 978-0851315942
  • A Question of Balance (1982) ISBN 978-0859550871
  • Men, Machines and Sacred Cows (1984) ISBN 978-0241111741
  • A Windsor Correspondence with Michael Mann (1984) ISBN 978-0859551083
  • Down to Earth: Collected Writings and Speeches on Man and the Natural World 1961–87 (1988) (paperback edition 1989, Japanese edition 1992) ISBN 978-0828907118
  • Survival or Extinction: A Christian Attitude to the Environment with Michael Mann (1989) ISBN 978-0859551588
  • Driving and Judging Dressage (1996) ISBN 978-0851316666
  • 30 Years On, and Off, the Box Seat (2004) ISBN 978-0851318981

Han skrev forord til:

  • Royal Australian Navy 1911–1961 Jubilee Souvenir issued by authority of the Department of the Navy, Canberra (1961)
  • The Concise British Flora in Colour by William Keble Martin, Ebury Press/ Michael Joseph (1965)
  • Birds of Town and Village, by William Donald Campbell and Basil Ede (1965)
  • Kurt Hahn by Hermann Röhrs and Hilary Tunstall-Behrens (1970)
  • The Doomsday Book of Animals by David Day, (1981)
  • Saving the Animals: The World Wildlife Fund Book of Conservation by Bernard Stonehouse, (1981)
  • The Art of Driving by Max Pape (1982) ISBN 978-0851313399
  • Yachting and the Royal Prince Alfred Yacht Club by Graeme Norman (1988) ISBN 978-0867770674
  • National Maritime Museum Guide to Maritime Britain by Keith Wheatley, (2000)
  • The Royal Yacht Britannia: The Official History by Richard Johnstone-Bryden, Conway Maritime Press (2003) ISBN 978-0851779379
  • 1953: The Crowning Year of Sport by Jonathan Rice, (2003)
  • British Flags and Emblems by Graham Bartram, Tuckwell Press (2004) ISBN 978-1862322974
  • Chariots of War by Robert Hobson, Ulric Publication (2004) ISBN 978-0954199715
  • RMS Queen Mary 2 Manual: An Insight into the Design, Construction and Operation of the World's Largest Ocean Liner by Stephen Payne, Haynes Publishing (2014)
  • The Triumph of a Great Tradition: The Story of Cunard's 175 Years by Eric Flounders and Michael Gallagher, Lily Publications (2014) ISBN 978-1906608859

Titler, prædikater og æresbevisninger

Prins Philips våbenskjold
Prins Philips monogram

Titler og prædikater

Han havde titlerne hertug af Edinburgh, jarl af Merioneth og baron Greenwich. Han blev også gjort til britisk prins og havde prædikatet Hans Kongelige Højhed.

Dekorationer

Anetavle

Se også

Referencer

  1. ^ Prins Philip er død, TV2.dk, 9. april 2021
  2. ^ a b Genealogisches Handbuch des Adels, Fürstliche Häuser XIII. "Haus Griechenland". C.A. Starke Verlag, 1987, pp. 38, 203–204.
  3. ^ Heald 1991, s. 212–214.
  4. ^ Heald 1991, s. 148–149.
  5. ^ Monarchy, British. "The Royal Air Force". Official website of the British Monarchy. Arkiveret fra originalen 17. juni 2013. Hentet 6. maj 2013.
  6. ^ Sparkes, Matthew (22. april 2014). "Royal couples' grandparents' jet-age meeting". Daily Telegraph. Hentet 7. maj 2014.
  7. ^ Heald 1991, s. 253.
  8. ^ Goodwin, Christopher (18. januar 2009). "I'm tickled to death. I never thought I'd see such a thing". The Guardian. London.
  9. ^ "Prince Philip at 90 on a lifetime of speaking his mind". BBC News. Hentet 22. april 2016.
  10. ^ "Caught on tape: Infamous gaffes". BBC News. 19. september 2006. Hentet 12. oktober 2008.
  11. ^ Blair, Tim (23. maj 2008). "Prince Philip right to have a dig at Durie". News.com.au. Arkiveret fra originalen 8. januar 2009. Hentet 12. oktober 2008.
  12. ^ "AM – Prince Philip reminded of blunders on his 85th birthday". Australian Broadcasting Corporation. Hentet 12. oktober 2008.
  13. ^ Naysmith, Stephen (23. april 2000). "The Secret Life of Prince Philip". Sunday Herald. Arkiveret fra originalen 6. december 2008. Hentet 12. oktober 2008.
  14. ^ Duggan, Paul. "Prince Philip Has a Mouthful Of a Title. And, Often, His Foot". The Washington Post. Hentet 12. oktober 2008.
  15. ^ Dolby, Karen (2015). The Wicked Wit of Queen Elizabeth II. London: Michael O'Mara Books. s. 44.
  16. ^ Prince Philip quoted in Brandreth 2004, s. 7.
  17. ^ Heald 1991, s. 244–245; Lacey 2002, s. 303.
  18. ^ Lacey 2002, s. 304; see also Heald (1991, s. 245) for a Hong Kong version of the "round-eyed" joke.
  19. ^ Heald 1991, s. 246; Lacey 2002, s. 304.
  20. ^ Starkey, speaking on BBC News Radio Four, 10 June 2011.
  21. ^ Brandreth 2004, s. 46.
  22. ^ Letter of 4 June 1999 quoted in Brandreth 2004, s. 46.
  23. ^ Leach, Ben (14. december 2009). "Duke of Edinburgh gaffes by mocking blind boy". The Telegraph. Hentet 22. april 2016.
  24. ^ "The Crown: Tobias Menzies cast as new Prince Philip". BBC News. 29. marts 2018. Hentet 10. april 2018.
  25. ^ "Jonathan Pryce: Netflix's The Crown casts its final Prince Philip". BBC News (britisk engelsk). 13. august 2020. Hentet 6. februar 2021.
  26. ^ Cassidy, Suzanne (25. december 1993). "The British Novelist Who Turned A Class System Upside Down". The New York Times. Hentet 16. september 2015.
  27. ^ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. april 2019.
  28. ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no. Hentet 2019-05-30.

Litteratur

  • Alexandra of Yugoslavia (1959). Prince Philip: A Family Portrait (engelsk). London: Hodder and Stoughton.
  • Beéche, Arturo E.; Greece, Michael of; Hemis-Markesinis, Helen (2007). The Royal Hellenic dynasty (engelsk). Eurohistory. ISBN 0-9771961-5-1.
  • Boothroyd, Basil (1971). Prince Philip: An Informal Biography (engelsk). New York: McCall. ISBN 0-841-50116-5.
  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
  • Brandreth, Gyles (2004). Philip and Elizabeth: Portrait of a Marriage (engelsk). London: Century. ISBN 0-7126-6103-4.
  • Eade, Philip (2011). Prince Philip: The Turbulent Early Life of the Man Who Married Queen Elizabeth II (engelsk) (Kindle udgave). New York: Henry Holt. ISBN 978-0805095449.
  • Heald, Tim (1991). The Duke: A Portrait of Prince Philip (engelsk). London: Hodder and Stoughton. ISBN 0-340-54607-7.
  • Lacey, Robert (2002). Royal: Her Majesty Queen Elizabeth II (engelsk). London: Little, Brown. ISBN 0-316-85940-0.
  • Mateos Sainz de Medrano, Ricardo (2004). La Familia de la Reina Sofίa, La Dinastίa griega, la Casa de Hannover y los reales primos de Europa (spansk). Madrid: La Esfera de los Libros. ISBN 978-8-4973-4195-0. OCLC 55595158.
  • Palmer, Alan; Michael of Greece (1990). The Royal House of Greece (engelsk). Weidenfeld Nicolson Illustrated. ISBN 0-297-83060-0..
  • Van der Kiste, John (1994). Kings of the Hellenes. The Greek Kings 1863–1974 (engelsk). Stroud, Gloucestershire: Alan Sutton Publishing. ISBN 0-7509-0525-5.
  • Vickers, Hugo (2000). Alice, Princess Andrew of Greece (engelsk). London: Hamish Hamilton. ISBN 0-241-13686-5.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Order of the Elephant (heraldry).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Order of the Elephant Ribbon bar.svg
Forfatter/Opretter: Portunes, Licens: CC BY 4.0
Ribbon bar of the Danish Order of the Elephant
St Olavs Orden storkors stripe.svg
Forfatter/Opretter: Ordensherre, Licens: CC BY-SA 3.0
Ribbon of Grand Cross of the Order of St. Olav, Norwegian: Stripe for storkors av St. Olavs Orden.
Seraphimerorden ribbon.svg
Forfatter/Opretter: Borodun, Licens: CC BY 3.0
Ribbon bar: Ordem of the Seraphim. Sweden. True size for the template.
Duke of Edinburgh 33 Allan Warren.jpg
Forfatter/Opretter: Allan Warren , Licens: CC BY-SA 3.0
HRH The Duke of Edinburgh taken in the Chinese room Buckingham Palace
Corfu Mon Repos R01.jpg
Forfatter/Opretter: Marc Ryckaert (MJJR), Licens: CC BY 3.0
Corfu (Greece): former royal villa 'Mon Repos'
Order of the Garter UK ribbon.svg
Forfatter/Opretter: Image sourced from 'Medals of the World' website: http://www.medals.org.uk/index.htm, Licens: CC BY-SA 3.0
Ribbon of the Order of the Garter
Royal Coat of Arms of Greece.svg
Coat of arms of the Kingdom of Greece in 1936–1973
  • Royal Coat of Arms of Greece under the Glücksburg dynasty, created after the restoration of King George II to the throne in 1935, to the exile of King Constantine II in 1967 and finally until the abolition of the monarchy in 1973.
  • The Escutcheon features the white cross on a dark blue field of Greece. The Inescutcheon features the Arms of the Greek line of the House of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg. The shield is then topped with a golden Royal Crown.
  • It features an escutcheon divided by the red and white cross of the Order of the Danneborg, the first quarter features the arms of Denmark (three crowned blue lions and nine hearts in yellow field). The second of Schleswig (two blue lions passant in yellow field). The third divided into four; the chief features the three royal crowns in blue field of Sweden, the second half with a crowned stockfish on red field of Iceland and the last half divided between the ram of the Faroe Islands and a polar bear of Greenland, both on blue fields. The fourth quarter is divided between two halves, the chief depicts a yellow field with a blue lion passant over nine red hearts of the King of the Goths, the lower half depicts a crowned golden lindorm on a red field of the King of the Wends.
  • Upon it is another inescutcheon in red, divided into four quarters: the first a a silver nettle leaf of Holstein, the second the a swan with a golden crown of Stormarn, the third a knight dressed in golden armor on a silver horse of Dithmarschen and the fourth of a golden horse's head of Lauenburg.
  • Upon it is another inescutcheon divided the first features the red and yellow bars of Oldenburg, the second a golden cross on a blue field of Delmenhorst.
  • The escutcheon rests on a golden pedestal and supported by two human figures representing the Greek mythological hero Herakles (Heracles), holding a wooden club and wearing the skin of the Nemean lion.
  • The escutcheon is surrounded by the ribbon and cross of the Order of the Redeemer, the cross depicts Christ Pantocrator, surrounded by the order's motto:"Η ΔΕΞΙΑ ΣΟΥ ΧΕΙΡ, ΚΥΡΙΕ, ΔΕΔΟΞΑΣΤΑΙ ΕΝ ΙΣΧΥΙ" or "Thy right hand, O Lord, is become glorious in power" from Exodus, 15:6.
  • The motto of the Coat of arms and of the dynasty, depicted on a golden ribbon below the pedestal reads: "Ἰσχύς μου ἡ ἀγάπη τοῦ λαοῦ" or "The people's love, my strength"
  • The coat of arms is then surrounded by a dark blue mantle and topped with another royal crown.
Coat of Arms of Philip, Duke of Edinburgh.svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of Arms of HRH Prince Philip, Duke of Edinburgh (born 1921, died 2021) granted in 1949 to Prince Philip of Greece and Denmark (Sir Philip Mountbatten) consort to Queen Elizabeth II of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland. In 1947 the Prince was made Duke of Edinburgh, Earl of Merioneth and Baron Greenwich by King George VI. The coat of arms represents his lineage as a Prince of Greece and Denmark on his paternal side and his descent of the Mountbatten family on his maternal side.
“ Quarterly, First Or, semée of hearts Gules, three lions passant in pale Azure (For Denmark), Second Azure, a cross Argent (For Greece), Third Argent, two pallets Sable (For Battenberg or Mountbatten), Fourth Argent, upon a rock Proper a castle triple towered Sable, masoned Argent, windows, port, turret-caps and vanes Gules (For Edinburgh), the whole surrounded by the Garter; for a crest, upon a coronet of a son of the sovereign Proper, the royal helm Or, upon which issuant from a ducal coronet Or, a plume of five ostrich feathers alternately Sable and Argent; Mantling Or and ermine; for Supporters, dexter, a representation of Hercules girt about the loins with a lion skin, crowned with a chaplet of oak leaves, holding in the dexter hand a club Proper, sinister, a lion queue fourchée ducally crowned Or and gorged with a naval coronet Azure; Motto ’God Is My Help’. ”
Prins Philip (1982).jpg
Forfatter/Opretter: Hans van Dijk for Anefo, Licens: CC BY-SA 3.0
Opening wereldkampioenschappen vierspannen op Het Loo ; Prins Phillip (Engeland) in aktie met vierspan
  • 11 augustus 1982