Principatet er en betegnelse for det romerske kejserdømme. Ordet kommer fra latin, princeps, som betyder "principiel person", altså den første borger eller ledende person. Princeps var en af de titler, som de romerske kejsere benyttede. Efter romerrigets fald blev det hurtigt en eftertragtet titel for Europas høvdinge, som blev til prinser (af ordet princeps) eller fyrste (som kommer af det nedertyske ord for princeps, "vurste" som betyder 'den første') [1].
Betegnelsen principat bruges især om den første del af det romerske kejserdømme fra Augustus' magtovertagelse i 31 f.Kr. til 284 e.Kr., hvor Diocletian blev kejser. Perioden fra Diocletian til kejserdømmets fald kaldes dominatet.
Referencer
 | Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
