Princess of the Stars

Lilac / Princess of the Stars
Skibet med bunden i vejret 25. juni 2008
Generelle informationer
EjerPhilippine Span Asia Carrier, Corp.
RederiShin Nihonkai Ferry Co., Japan
Sulpicio Lines, Philippinerne
VærftIshikawajima-Harima Heavy Industries, Aio, Japan
Køllægning1983
Færdiggjort1984
Ombygget2004
HjemhavnCebu City, Cebu, Philippinerne
IdentifikationIMO-nr. 8323161
RuterMaizuru-Sapporo
Manila-Cebu
Skæbnekæntret 21. juni 2008 under tyfon ved øen Sibuyan
Statusophugget 2010
Tekniske specifikationer
TypeRoRo-passagerfærge
Tonnage23,824 BRT
Længde193 m
MaskineriPielstick-dieselmotor, 19.430 kW (26.417 hk)
Hastighed40 km/t
Passagerer1.992

Princess of the Stars var en passagerfærge fra det filippinske rederi Sulpicio Lines, som var på vej fra Manila til den sydlige ø Cebu, men som 21. juni 2008 under tyfonen Fengshen løb på grund og kæntrede i det Sibuyanske Hav ved øen Sibuyan i øgruppen Romblon. Med omkring 50 overlevende ud af over 850 ombordværende er det den næststørste civile skibskatastrofe efter Doña Paz-katastrofen 1987 i Filippinernes nyere historie.

Færgen Lilac bygget 1984

Færgen blev bygget i 1983-1984 af Ishikawajima-Harima Heavy Industries skibsværftet i Japan til det japanske rederi Shin Nihonkai Ferry Co. Under navnet Lilac sejlede færgen i 20 år i rutefart mellem de japanske byer Maizuru og Sapporo.

I september 2004 solgtes færgen til rederiet Sulpicio Lines og ombyggedes til at kunne tage langt større last og mange flere passagerer, hvorefter den begyndte sejlads mellem Manila og Cebu City under navnet Princess of the Stars.

Forliset

Kl. 11.30 var færgen i havsnød, så kaptajn Florencio Marimon udsendte varsel til de ombordværende om at tage redningsvest på. Et kvarter senere, da skibet gik på grund ved San Fernando på øen Sibuyan, beordrede han evakuering. Kun 10 minutter efter var skibet ved at kæntre. Kl. 12.30 (kl. 06.30 dansk sommertid) mistedes radiokontakten. Omkring kl. 18 vendte skibet bunden i vejret.

Den filippinske kystvagt måtte det første døgn indstille sin redningsaktion på grund af høje bølger. De, som overlevede, var imidlertid selv svømmet i land.

En undersøgelseskommission konkluderede, at skibets ballasttanke ved sidste afgang var tomme for vand, og at lasten undervejs havde forrykket sig, så skibet fik slagside til bagbord. Ombord var en last af 10 tons pesticider, som først skulle tømmes inden søgning efter lig kunne fortsættes. [1]

I 2010 begyndte ophugningen af skibet.

Eksterne links

  1. ^ Rapid environmental assessment Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine - International miljørapport fra juli 2008.

Medier brugt på denne side

Princess of the Stars August 2008.jpg
A rigid-hull, inflatable boat from Maritime Prepositioning Ship USNS GYSGT Fred W. Stockham helps search for survivors of the capsized commercial passenger ferry MV Princess of the Stars June 25. The ferry capsized during Typhoon Fengshen in the Philippines.