Premio Amalfi

Premio Europeo Amalfi per la Sociologia e le Scienze Sociali (Europæisk Amalfipris for Sociologi og Socialvidenskaber, forkortet Premio Amalfi) er en anset italiensk pris inden for socialvidenskaberne. Den blev indstiftet i 1987 på foranledning af Sektionen for sociologiske teorier og social forandring under det Italienske selskab for sociologi. Prisen uddeles hvert år i Amalfi til forfatteren af en monografi, som er udkommet inden for de seneste to år, og som har ydet et betydningsfuldt bidrag til sociologien.

Prisuddelingen finder sted i forbindelse med et internationalt, sociologisk møde. Prismodtagerne bliver udvalgt af et Comitato Scientifico. (I [2007] bestående af: Allessandro Cavalli, Gerardo Delanty, Salvador Giner, Michel Maffesoli, Carlo Mongardini (Vorsitz), Hans Peter Müller, Birgitta Nedelmann, Richard Sennett, Piotr Sztompka og Michel Wieviorka. – Tidligere medlemmer er bl.a. Margaret Archer, Anthony Giddens, Karl-Siegbert Rehberg og Friedrich H. Tenbruck.)

Prisen kan deles mellem flere. I 1999 blev der tilføjet en prisuddeling hvert andet år for en fremragende førsteudgivelse, opkaldt efter Norbert Elias, der havde modtaget Premio Amalfi som den første. Desuden findes der andre priser i forskellige kategorier.

Prismodtagere

  • 1987: Norbert Elias for Die Gesellschaft der Individuen
  • 1988: Serge Moscovici for La machine à faire des dieux
  • 1989: Zygmunt Bauman for Modernity and the Holocaust
    • Bulzoni Editore ekstrapris: Michel Wieviorka for Société et terrorisme
  • 1990: M. Rainer Lepsius og Wolfgang J. Mommsen som udgivere af Max Weber. Briefe 1906-1908
    • Bulzoni Editore ekstrapris: Nicole Lapierre for Le silence de la mémoire
  • 1991: Louis Dumont for L'ideologie allemande
    • Bulzoni Editore ekstrapris: Philip Sarasin for Die Stadt der Bürger
  • 1992: Ingen prisuddeling
    • Juryens ekstrapris: Carlo Triglia for Sviluppo senza autonomia
  • 1993: Prisuddelingen udsat
  • 1994: Charles Tilly for European Revolutions (1942-1992)
    • Juryens ekstrapris: Christoph Braun som udgiver af Max Weber. Musiksoziologie
  • 1995: Raymond Boudon for Le juste et le vrai;
    • François Furet, Le passé d'une illusion;
    • Peter-Ulrich Merz-Benz, Tiefsinn und Scharfsinn: Ferdinand Tönnies' begriffliche Konstitution der Sozialwelt
  • 1996: Prisuddelingen udsat
  • 1997: Niklas Luhmann for Die Gesellschaft der Gesellschaft og Martin Albrow for The Global Age
  • 1998: Alain Touraine for Comment sortire du liberalisme og Richard Sennett for The Corrosion of Character: The Transformation of Work in Modern Capitalism
    • Luigi-Sturzo-ekstrapris for Politische Studien: Serge Latouche
    • Norbert-Elias-Amalfipris: David Lepoutre for Cœur de banlieue. Codes, rites et langages
  • 1999: Prisuddelingen udsat
  • 2000: Samuel N. Eisenstadt for Fundamentalism, Sectarism and Revolution
  • 2001: John B. Thompson for Political Scandal. Power and Visibility in the Media Age
    • Luigi-Sturzo-ekstrapris for Politische Studien: Michael Th. Greven für Die politische Gesellschaft. Kontingenz und Dezision als Probleme des Regierens und der Demokratie
    • Norbert-Elias-Amalfipris: Wilbert van Vree for Meetings, Manners and Civilization: The Development of Modern Meeting Behaviour.
  • 2002: Prisuddelingen udsat
  • 2003: Ingen hovedprisuddeling
    • Norbert-Elias-Amalfipris: Nikola Tietze for Islamische Identitäten. Formen muslimischer Religiosität junger Männer in Deutschland und Frankreich
  • 2004: Prisuddelingen udsat
  • 2005: Ingen hovedprisuddeling
    • ("A Book for Europe 2004"): Suzanne Keller for Community Pursuing the dream, living reality
  • 2006: Ingen hovedprisuddeling
    • ("A Book for Europe 2005"): Sergio Fabbrini for L'America e i suoi critici
  • 2007: Prisuddelingen udsat
  • 2008: Ingen hovedprisuddeling
    • ("A Book for Europe 2006"): Pierre Rosavallon for La contre-démocratie
  • 2010: Gérard Bronner for La Pensée Extrêmee

Weblinks