Preben Larsen
Preben Larsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. september 1922 København, Danmark |
Død | 12. november 1965 (43 år) Esbjerg, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Saxofonist, længdespringer, højdespringer, trespringer |
Deltog i | Em i atletik 1950, EM i friidrett 1946, Sommer-OL 1948, Sommer-OL 1952 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Preben Kaj Larsen (7. september 1922, København – 12. november 1965, Esbjerg) var en dansk atlet, maskinarbejder og jazzmusiker (saxofonist og orkesterleder). Han var medlem af Helsingør IF (-1945 og 1955-), Aalborg FF 1946-50 og Københavns IF (1951-1953). fra 1943 og ti år frem, var fast mand på det danske landshold.
Preben Larsen er opvokset i Helsingør og allerede som dreng afslørede han i skolen store evner som springer. Efter hans indmeldelse i HIF sås det hurtigt, at han havde et springtalent af de helt store, og i 1940, da han var 18 år, begyndte resultaterne at komme. I højdespring vandt han flere SM-titler samt DM i 1941 og 1944, og med 1,82, 1,83 og 1,85 holdt han i flere omgange den sjællandske rekord. Stangspring deltog han også i, og her kom han op på 3,70 og vandt to gange SM. Hans personlige rekord i længdespring som lyder på 7,14, hvilket var sjællandsk rekord, satte han i 1945.
Det var trespring som var hans bedste øvelse, hans personlige rekord på 15,03, hvilket var dansk rekord er fra 1948. Resultatet blev opnået i Göteborg kort før OL i London, hvor han blev nummer fire. Samme år var han nummer otte i trespring på tidskriftet Track and Field News' ranglister. Ved OL 1952 blev han nummer 13 i trespring. Han deltog i Europa mesterskaberne 1950 og blev nummer otte i trespring. Han vandt 21 danske mesterskaber; to i højdespring, syv i længdespring og tolv i trespring.
Danske mesterskaber
- Højdespring: 1941 og 1944
- Længdespring: 1943-1945, 1947-1948 og 1951-1953
- Trespring: 1942, 1944-1953 og 1955
Danske rekorder
- Trespring: 14,60 Odense Atletikstadion 11. august 1944
- Trespring: 14,90 Stockholm Stadion, Sverige 12. juli 1945
- Trespring: 15,03 Göteborg, Sverige 20. juni 1948
Eksterne kilder/henvisninger
- Preben Larsen på gravsted.dk
- KIF 100 Aar – Københavns Idrætsforening 24. oktober 1992. Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 100 års jubilæum 24. oktober 1992.
- Preben Larsens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Preben Larsens profil på Olympedia (engelsk)
- Preben Larsens profil hos Track and Field Statistik (engelsk)
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Neble, Licens: CC BY-SA 4.0
Medaljeoverrækkelse, højdespring 1951