Pradomuseet
Pradomuseet | |
---|---|
Indgangen til Pradomuseet. | |
Generelle informationer | |
Type | Kunstmuseum |
Adresse | Paseo del Prado, Madrid, Spanien |
Grundlagt | 1819 |
Arkitekt | Juan de Villanueva |
Direktør | Miguel Zugaza |
Besøgende | 2,3 millioner (2013)[1] |
Eksterne henvisninger | |
www.museodelprado.es | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Pradomuseet (spansk: Museo del Prado) i Madrid er et af de største og mest betydelige kunstmuseer i verden. Museet blev oprindeligt grundlagt som museum for malerier og skulpturel kunst, men i dag indeholder museet også betydelige samlinger med over 5000 tegninger, 2000 tryk, 1000 mønter og medaljer samt yderligere 2000 kunstgenstande. Samlingen af skulpturer har flere end 700 genstande og yderligere fragmenter. Skulpturgalleriet indeholder bl.a. værker, der har tilhørt den svenske dronning Christina, og som blev ført til Madrid af Filip den 5.s hustru, Elisabeth Farnese. Det er dog de ca. 3000 malerier, der begrunder Pradomuseets placering som et af verdens mest betydelige museer. Ved siden af at huse verdens bedste malerisamling af spanske malere findes også malerier af hollandske, flamske, og italienske malere som f.eks. Botticelli, Caravaggio, Albrecht Dürer og Rembrandt.
Historie
Ferdinand 7. (1784-1833) ønskede i 1814 at skabe et malerimuseum med Louvre som forbillede. I 1818 lykkedes det endelig at finde en egnet bygning til at huse det nye museum. Den valgte bygning var blevet opført i perioden 1785-1808 af arkitekten, Juan de Villanueva, og var egentlig bygget som kongeligt museum for naturvidenskab efter ønske af kong Karl den 3. (1716-88) Nu blev den ombygget til sit nye formål af arkitekten, Antonio López Aguado.
Den 19. november 1819 blev Pradomuseet indviet under navnet Museo Real de Pintura y Escultura (kongeligt museum for maleri og billedhuggeri). Samlingerne fra Museo de la Trinidad (Trefoldighedsmuseet) blev i 1872 overført til Pradomuseet. I 1971 blev værkerne fra det 19. og 20. århundrede overført til Dronning Sofias Museum (Museo Reina Sofía).
Galleri
Mindesmærke over Velázquez
- (c) José-Manuel Benito Álvarez, CC BY-SA 2.5
Sala de Tiziano, en af de mest besøgte udstillingssale på Pradomuseet.
Mariæ Bebudelse, af Fra Angelico
Nedtagningen af Jesus fra korset, af Rogier van der Weyden
Skydning af oprørere den 3. maj 1808 i Madrid, af Goya
Adam og Eva, af Albrecht Dürer, 1507
Noter
- ^ Top 100 Art Museum Attendance, The Art Newspaper, 2014. Hentet 15. juli 2014.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pradomuseet
- Museets hjemmeside
Koordinater: 40°24′50″N 3°41′32″V / 40.4139°N 3.6922°V
|
Medier brugt på denne side
Portrait of Charles V on horseback, painted by Titian in Augsburg (1548) to celebrate the Battle of Mühlberg, located in the Museo del Prado of Madrid.
Forfatter/Opretter: Emilio J. Rodríguez Posada , Licens: CC BY-SA 2.0
Pórtico hexástilo (seis columnas) de estilo neoclásico del Museo del Prado en Madrid, conocido como Puerta de Velázquez. Diseñado por el arquitecto Juan de Villanueva (1739-1811).
La obra representa el momento en que Justino de Nassau rindió la ciudad de Breda, en 1625, a las tropas españolas al mando del general Ambrosio Spínola, que aparece recibiendo las llaves de la ciudad de manos de su enemigo.
La obra representa el momento en que la tejedora Aracne fue convertida en araña por la diosa Atenea, y es una de las obras mitológicas más conocidas del pintor sevillano Diego Velázquez.
(c) José-Manuel Benito Álvarez, CC BY-SA 2.5
Sala de Tiziano, una de las más visitadas de El Museo del Prado, Madrid
Obra de Juan de Villanueva
La obra representa al dios Vulcano en su fragua y recibiendo la visita del dios Apolo, que fue a comunicarle que Venus, la esposa de Vulcano, tenía una relación amorosa con Marte.
La obra, titulada El triunfo de Baco o Los Borrachos, es una de las obras mitológicas más conocidas del pintor sevillano Diego Velázquez.
La obra representa al místico italiano San Buenaventura (1218-1274), que llegó a ser obispo de Albano y cardenal de la Iglesia Católica, recibiendo el hábito de fraile de la Orden de San Francisco,