Præsidentvalget i USA 1956

Præsidentvalget i USA 1956
USA
← 1952
6. november 1956
→ 1960

Valgdeltagelse: 60,6%% Fald (2,7pp)
Dwight D. EisenhowerAdlai Stevenson
NomineretDwight D. EisenhowerAdlai Stevenson
PartiRepublikanerneDemokraterne
HjemstatNew YorkIllinois
Running mateRichard NixonEstes Kefauver
Valgmænd45773
Delstater vundet417
Stemmer35.579.18026.028.028
Procentdel57,4%42,0%

Kort over, hvem, der vandt hvilke delstater (blå=Stevenson, rød=Eisenhower)
Kort over, hvem, der vandt hvilke delstater (blå=Stevenson, rød=Eisenhower)

Præsidentvalget i USA 1956 var det 43. præsidentvalget, som blev afholdt tirsdag d. 6. november 1956. Præsident Dwight D. Eisenhower stillede med succes op til genvalg mod Adlai Stevenson, den tidligere guvernør i Illinois, som han ligeledes havde besejret fire år tidligere.

Eisenhower, der først var blevet berømt for sit militære lederskab under Anden Verdenskrig, forblev meget populær. Et hjerteanfald i 1955 bidrog til spekulationer om, hvorvidt han ville søge genvalg, men hans helbred kom sig, og han mødte ingen modstand ved det republikanske konvent i 1956. Stevenson forblev populær blandt en kerne af de liberale demokrater, men havde intet embede og havde ingen reel base. Han besejrede New Yorks guvernør W. Averell Harriman og flere andre kandidater ved den første afstemning ved det demokratiske konvent i 1956. Stevensons kampagne gik på en markant stigning i de offentlige udgifter til forskellige sociale programmer samtidig med, at han ønskede at sænke militærudgifterne.

Med afslutningen af Koreakrigen og en stærk økonomi var der få, der tvivlede på, at den karismatiske Eisenhower ikke ville blive genvalgt. Tilhængere af præsidenten fokuserede på hans "personlige kvaliteter ... hans oprigtighed, hans integritet og pligtfølelse, hans dyd som familiefar, hans religiøse hengivenhed ..."[1] frem for på hans lederskabsevner. I ugerne op til præsidentvalget oplevede man to store internationale kriser i henholdsvis Mellemøsten (Suez-krigen) og Østeuropa (Opstanden i Ungarn), og Eisenhowers håndtering af kriserne øgede blot hans popularitet.

Eisenhower forbedrede sit valgresultat en smule fra 1952. Selvom Eisenhower mistede delstaten Missouri, vandt han delstaterne Kentucky, Louisiana og West Virginia. Dette var det sidste præsidentvalg før optagelserne af delstaterne Alaska og Hawaii i 1959. Ligeledes var det det sidste præsidentvalg, hvor både Massachusetts og Minnesota stemte republikansk, og det sidste præsidentvalg, hvor nogen af de store kandidater var blevet født i det 19. århundrede. Endvidere er det det seneste præsidentvalg, der repræsenterede en omkamp mellem kandidaterne fra et tidligere valg.

Referencer

  1. ^ Angus Campbell (1960). The American Voter. s. 56.

Yderligere læsning

Primære kilder


Medier brugt på denne side