Præsidentvalget i Tyskland 2012

Rigsdagsbygningen i Berlin

Præsidentvalget i Tyskland 2012 fandt sted i Rigsdagsbygningen i Berlin den 18. marts 2012. Joachim Gauck blev valgt til Tysklands ellevte forbundspræsident. Valget blev foretaget for at erstatte forbundspræsident Christian Wulff, som gik af før udløbet af sin valgperiode. Præsidentvalget er indirekte og afgøres af Forbundsforsamlingen, som er sammensat af repræsentanter samlet af Forbundsdagen og et tilsvarende antal valgt af de tyske delstater.

Forbundsforsamlingens sammensætning

Det var indkaldt 1240 medlemmer af Forbundsforsamlingen med følgende sammensætning:[1]

PartiMedlemmer
totalt
Medlemmer fra
Forbundsdagen
Medlemmer
fra delstaterne
Andel
CDU/CSU48623724939,2 %
SPD33114618526,7 %
Bündnis 90/Die Grünen14706807911,9 %
FDP13609304311,0 %
Die Linke12407604810,0 %
Freie Wähler0100000100,8 %
NPD0030000030,2 %
Piratenpartei0020000020,2 %
SSW0010000010,1 %
I alt1240620620100 %

Valgresultatet

Joachim Gauck

Joachim Gauck var foreslået som kandidat af samtlige partier i Forbundsdagen (CDU/CSU, SPD, FDP og Bündnis 90/Die Grünen) bortset fra die Linke.[2] Gauck støttes også af SSW og Freie Wähler. Hans vælgergrundlag er dermed 1111 af tilsammen 1240 stemmer.

Gauck fik 991 af 1228 gyldige stemmer og blev dermed valgt i første valgomgang.[3]

Beate Klarsfeld

Partiet die Linke som havde 124 medlemmer af Forbundsforsamlingen, foreslog Beate Klarsfeld.[4] Hun fik 126 af 1228 gyldige stemmer.[3]

Andre

Olaf Rose var foreslået af partiet NPD. NPD er repræsenteret i Landdagen i Sachsen og Mecklenburg-Vorpommerns landdag. Dette gav partiet ret til at sende tilsammen tre repræsentanter til Forbundsforsamlingen. I valget fik Rose tre af 1228 gyldige stemmer.[3]

Blanke og ugyldige stemmer

Ved stemmeafgivningen blev der registreret 108 ikkeafgivne stemmer, mens fire stemmer blev kendt ugyldige.

Referencer

Medier brugt på denne side