Poul Jensen (politiker)

Poul Jensen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
6. november 1990 – 12. december 1990
ForegåendeHugo Holm
ValgkredsFyns Amtskreds
Personlige detaljer
Født3. juli 1930
Død18. november 2007 (77 år)
Politisk partiFremskridtspartiet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Poul Jensen (født 3. juli 1930 i Nørre Lyndelse, død 18. november 2007) var en dansk gartner og politiker. Han var medlem af Folketinget i 1990 for Fremskridtspartiet.[1]

Poul Jensen blev født i Nørre Lyndelse syd for Odense på Fyn i 1930. Hans forældre var gartneriejer Hans Konrad Jensen og Esther Agnete Jensen. Jensen gik på Dalum Centralskole og blev uddannet gartner blandt andet i Norge og Sverige hvor han opholdt sig i flere år. Han blev selvstændig gartner i 1950 og tillige gårdejer i 1967. Han var fra 1978 til 1983 medlem af bestyrelserne for Gartneriernes Salgsafdeling i Odense (blomster) og Gartnernes Arbejdsgiverforening.[1]

Jensen var opstillet til Folketinget for Fremskridtspartiet i Odense Vestkredsen ved folketingsvalget 10. maj 1988[1] og blev 2. stedfortræder for partiet i Fyns Amtskreds. Det betød at han indtrådte i Folketinget 6. november 1990 da Hugo Holm mistede sin valgbarhed.[2] Han blev ikke genvalgt ved folketingsvalget 12. december 1990 og måtte forlade Folketinget efter kun godt en måned.[3][1]

Referencer

  1. ^ a b c d Poul Jensen (FP), Folketinget, 2. maj 2023
  2. ^ Folketingsvalget den 12. december 1990, Indenrigsministeriet, 13. januar 1996, s. 245
  3. ^ Folketingsvalget den 12. december 1990, Indenrigsministeriet, 13. januar 1996, s. 152