Poul Groes
Poul Groes | |
---|---|
Født | 2. juni 1883 |
Død | 20. november 1968 (85 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Tennisspiller, advokat |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Poul Daylesford Groes Petersen[1](2. juni 1883 i Taarbæk - 20. november 1968) var en dansk overretssagfører og tennisspiller; medlem af B.93. Han var klubbens formand 1915-1921 og den første tennisspiller, der indtog formandsposten.
Groes blev 1901 student fra Østersøgades Latinskole- og Realskole, tog 1907 cand.jur.-eksamen ved Københavns Universitet. Derefter 1908 ansat som ministersekretær og året efter som assistent i Finansministeriet (1909-1916). Han var fra 1908 fuldmægtig hos flere sagførere, inden han 1917 blev overretssagfører med egen praksis i København. Han var medlem af Hørsholm Sogneråd 1925-29 og 1933-43.
Han havde sideløbende flere bestyrelsesposter: Formand for Grundejerforeningen i Hørsholm Sogn, A/S M. H. Krause, Træ- og Finerhandel og A/S Rungsted Havn og bestyrelsesmedlem i Foreningen af 30. Juni 1865 til Udstyr for trængende Konfirmander, A/S Carl Stenders Kunstforlag, A/S P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik, A/S Corn Product Co., Østifternes Brandforsikring, De Spannjerske Legater, A/S Hertz Frøkompagni, A/S Rungsted Bio og for forskellige ejendomsselskaber.
Groes vandt i perioden 1909-1912 tre danske mesterskaber i herredouble med Axel Thayssen.[2] Han deltager for første og eneste gang i karrieren i Wimbledon i 1910, i single blev han slået ud i anden runde af George Thomas fra England og i herredouble blev han og Leif Rovsing slået und i første runde af Athar-Ali Fyzee og Ali Hassan Fyzee fra Indien.[3]
Kilder
- Artiklen har ingen egenskaber for sportsdatabaser i Wikidata
- Poul Daylesford - H. HJORTH-NIELSEN DANSKE SAGFØRERE 1869 - 1919
- Kraks Blå Bog 1957
- ^ Navneforandring 1914 hvor Petersen toges bort.
- ^ Tennishistorie - DM-vindere
- ^ The Championships, Wimbledon 2013 - Official Site - Players Archive