Poul F. Joensen

Poul F. Joensen

Personlig information
Født18. november 1898 Rediger på Wikidata
Sumba, Færøerne Rediger på Wikidata
Død27. juni 1970 (71 år) Rediger på Wikidata
Froðba, Færøerne Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForfatter, digter, sangskriver Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserM. A. Jacobsens kulturpris (1963) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Mindessten i Froðba til minde om Poul F. Joensen. Rejst i 2007, den står tæt ved hans hjem i Froðba.
Det sorte hus i forgrunden var Joensens hus i Froðba

Poul Frederik Joensen (18. november 1898 i SumbaFærøerne27. juni 1970 i Froðba) var en færøsk digter, der var særlig kendt for sine satiriske digte, kærlighedsdigte, fortællinger og sange. Han har også oversat digte af udenlandske poeter, som han så som sine åndsfæller. Bl.a. har han oversat flere digte af Heinrich Heine og af Robert Burns.[1] Hans første digtsamling Gaman og álvara (Spøg og alvor) fra 1924 var Færøernes anden digtsamling på færøsk sprog, det var Felagið Varðin med Richard Long som udgav hans digtsamling. Færøernes første digtsamling på færøsk var Janus Djurhuus's Yrkingar fra 1914.

Poul (Pól) F. Joensen var søn af Daniel Jacob Joensen í Hørg og Anna Sofia, født Langaard, som begge stammede fra Sumba. Senere giftede Poul F. Joensen sig med Julia Mortensen fra Froðba.

Som 14-årig var han til søs i ca. et år. Han ville fortsætte med at fiske, og havde planer om at tage afsted med fiskeskibet Robert Miller, men hans forældre gav ham ikke lov til det. I stedet sendte de ham til Tórshavn for at tage uddannelse som lærer. Det viste sig senere, at hvis han var taget afsted med Robert Miller, så var han aldrig kommet hjem igen, for skibet gik ned med mand og mus den samme tur.[2] Han fik i 1917 sin lærereksamen i Tórshavn og underviste 1919-27 i Froðba og 1947-49 i Lopra og AkrarSuðuroy.[3] Efter tiden som lærer levede han af sit forfatterskab og det lille landbrug i Froðba.

Joensen svang sit satiriske sværd over alle former for autoriteter. Han er endvidere kendt for sin indsats for at bevare de gamle færøske kvæder. Han skrev også smukke kærlighedsdigte. En del af Poul F.s digte er udgivet som CD af musikeren og sangeren Hanus G. Johansen, som komponerede melodier til flere af Poul F.s digte. Disse sange blev meget populære, folk har taget sangene til sig og de bliver ofte sunget til fællessang rundt omkring på øerne.

1963 fik Poul F. Joensen Færøernes litteraturpris.

Den 19. januar 2007 blev der i Sumba skole indviet en gipsbuste af Joensen, udført af den italienske billedhugger Giovanni Francesco Nonne, Vágur.

I juni 2007 blev en mindesten rejst i Froðba til minde om Poul F. Joensen. Den står i nærheden af huset, hvor han boede det meste af sit voksne liv. Stenen er fra Sumba, hvor Poul F. voksede op.[4]

En del af Poul F. Joensens digte er oversat til dansk, svensk, tysk og engelsk. Digtet Jarðarferðin (Begravelsen) er et af de mest kendte og er oversat til flere andre sprog.

  • Højskolesangbogen 18. udgave s.400: Fagre blomst på fjeldets side

Bibliografi

På Færøsk

  • Av øllum londum í eyst' og vest' sang
  • 1924 Gaman og álvara (Tórshavn, 1924 – 48 s. digte
  • 1942 Millum heims og heljar (5. oplag: Tórshavn: Einars Prent, 1985 – 126 s. digte
  • 1955 Lívsins kvæði (2. oplag: Tórshavn: Einars Prent, 1975 – 85 s. digte
  • 1963 Seggjasøgur úr Sumba (2. oplag: Tórshavn: Einars Prent, 1986 – 151 s. Roman
  • 1967 Ramar risti hann rúnirnar (2. oplag: Tórshavn: Einars Prent, 1988 – 119 s. – digte
  • 2012 Heilsan Pól F. - redigeret af Jonhard Mikkelsen - udgivet af forlaget Sprotin, indholder digtsamlingerne: Millum heims og heljar, Lívsins kvæði, Ramar risti hann rúnirnar (556 sider)

Referencer

  1. ^ Eivindaródn, Greinar 1979-2011. Faroe University Press, Tórshavn 2012. Artikler af Eivind Weyhe. (Bog)
  2. ^ Eivindaródn, Greinar 1979-2011. Faroe University Press, Tórshavn 2012. Artikler af Eivind Weyhe. Side 528
  3. ^ Eivindaródn, Greinar 1979-2011. Faroe University Press, Tórshavn 2012. Artikler af Eivind Weyhe. side 529
  4. ^ Aktuelt.fo (Webside ikke længere tilgængelig) Minnisvarði yvir Poul F. avdúkaður í Froðba

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

001 Froðba.JPG
Forfatter/Opretter: Erik Christensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Froðba, The Faroese Islands.
Poul. F.sumba.jpg
Forfatter/Opretter: User:Erik, Licens: CC BY-SA 3.0
Poul F. Joensen, the scool of Sumba
Poul F Joensen Memorial Stone in Frodba.jpg
Forfatter/Opretter: EileenSanda, Licens: CC BY-SA 3.0
Poul F. Joensen was a Faroese poet and writer. He was born in Sumba, Faroe Islands on 18 November 1898 and died in Tvøroyri on 27 June 1970. He was married to Julia Mortensen from Froðba and they lived their until he died. This memorial stone was raised in 2007 nearby his house in Froðba. The stone is from the fields of Sumba, the village where he was born and raised. Poul F. published his first collection with poems in 1924, Gaman og álvara, which was the second collection of one Faroese poet who wrote in Faroese. The first collection of Faroese poems by one poet was Janus Djurhuus's Yrkingar from 1914. Poul F. wrote beautiful love poems but also poems which were critical to society. He often chocked people by writing things which no other writer dared, i. e. about religion.