Poul-Henrik Pedersen
Poul-Henrik Pedersen | |
---|---|
Født | 27. september 1945 (78 år)[1] Rårup |
Nationalitet | Dansker |
Politisk parti | Socialdemokratiet 1982-1997 Løsgænger 1997-1998 Nyt Nykøbing F/Guldborgsundlisten 1998-nu |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Journalist |
Profession | Borgmester |
Poul-Henrik Pedersen (født 27. september 1945 i Rårup) er en dansk journalist, forfatter og politiker, som tidligere har været borgmester i den daværende Nykøbing Falster Kommune og til 2021 var byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune.[2]
Han blev født i Rårup ved Horsens. I 1969 flyttede han til Nykøbing Falster. Han arbejdede som journalist i 25 år, hvor han især skrev om politik.[3] Han blev medlem af Socialdemokratiet i 1982 og var medlem af forskellige udvalg inden han i 1990 blev valgt som borgmester i kommunen. I 1997 blev han løsgænger, inden han i 1998 blev medlem af lokalpartiet Nyt Nykøbing F, som i dag hedder Guldborgsundlisten. Han forblev borgmester i kommunen frem til 31. december 2006[1], hvor han blev efterfulgt af Kaj Petersen[4] efter Strukturreformen dette år, hvor Nykøbing Falster Kommune blev lagt sammen med Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster til Guldborgsund Kommune.
Ved kommunalvalget i 2013 fik Pedersen 228 personlige stemmer, mod 524 ved valget i 2009.[5] Han blev genvalgt med 211 personlige stemmer ved kommunalvalget 2017,[6] men opnåede med 107 personlige stemmer ikke genvalg ved kommunalvalget 2021.[7]
Pedersen har været formand for Refa og Nykøbing Falster Alliancen og næstformand for Lollandsbanen.[1]
Han har udgivet flere skønlitterære bøger og i 2014 udkom hans selvbiografi En eksborgmesters bekendelser.
Bibliografi
- Moralens bøddel (2011) ISBN 978-87-92801-00-5
- Hævntørst og pistacienødder (2011) ISBN 978-87-92801-69-2
- Bestilling på mord (2012) ISBN 978-87-92920-49-2
- Tro, håb og terror (2013) ISBN 978-87-93076-67-9
- En eksborgmesters bekendelser (2014) ISBN 978-87-93204-42-3
Referencer
- ^ a b c Poul-Henrik Pedersen. Danskekommuner.dk. Hentet 5/10-2014
- ^ Poul-Henrik Pedersen Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine. Guldborgsund Kommune. Hentet 5/10-2014
- ^ Tro, håb og terror (Hæftet) Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine. Bog & idé. Hentet 5/10-2014
- ^ Kaj Petersen. Danskekommuner.dk. Hentet 5/10-2014
- ^ Poul-Henrik Pedersen Arkiveret 12. oktober 2014 hos Wayback Machine. DR. Hentet 5/10-2014
- ^ "Kommunalvalg d. 21 november 2017. Personlige stemmer - Guldborgsund kommune.", kmdvalg.dk
- ^ "Kommunalvalg den 16. november 2021. Personlige stemmer - Guldborgsund kommune.", kmdvalg.dk
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho; see upload log, Licens: LGPL
Icon of a stylized man