Potemkintrappen

Potemkintrappen
ukrainsk: Потьомкінські сходи
russisk: Потёмкинская лестница
Potemkintrappen i Odessa, Ukraine
Koordinater46°29′19″N 30°44′31″Ø / 46.488542°N 30.741994°Ø / 46.488542; 30.741994
Karakteristika
Total længde142 m
Bredde12,5 m - 21,7 m
Historie
ArkitektF. K. Boffo, Avraam I. Melnikov og S. M. Poté
Opført afTilsynsførende:
John Upton
Begyndelse af opførelse1837
Færdiggørelse1841
Anlægs-
omkostninger
800.000 rubler
Potemkintrappen ligger i Ukraine
Potemkintrappen
Potemkintrappen
Placering af Potemkintrappen

Potemkintrappen (ukrainsk: Потьомкінські сходи, russisk: Потёмкинская лестница), er en stor trappe i havneområdet i Odessa i Ukraine. Den er den officielle indgang fra havet til byen. Den forbinder havneterminalen via Primorskijboulevard med byens centrum.

Trappen hed Primorskijtrappen frem til 1955, hvor den blev omdøbt til Potemkintrappen,

Trappen blev designet som en optisk illusion. En nedadgående person ser kun platformene, da trinene er skjult oppefra, mens en opadgående person kun kan se trinene, da platformene er skjulte nedefra. En anden illusion skaber et falsk perspektiv, da trappen er bredere ved bunden end ved toppen. Ser man op ad trappen, synes den længere end den er, og ser man ned ad trappen, synes den kortere end den er.

Oprindelig bestod trappen af 200 trin, men som tiden er gået, er havnen blevet udvidet flere gange, og i dag ses kun 192 trin.

Langs sydøstsiden af trappen går en 120 meter lang kabelbane, bygget i 1902, som med en 2 minutters kørsel forbinder toppen ved Hertug Richelieu-statuen (ukrainsk: Пам'ятник Дюку де Рішельє), et andet af Odessas jærtegn, ned til Primorska-gaden og Cabotage-havnen.

Historie

Odessa ligger på et højt steppeplateau, og det var nødvendigt for byens udvikling med direkte adgang til havet. Før trappen blev bygget, var snoede stier og trætrapper eneste adgang ned til Sortehavet. I 1837 blev det besluttet at bygge en "storslået trappe", der var tegnet af Avraam I. Melnikov. Opgaven med opsyn gik til en engelsk ingeniør ved navn John Upton. Upton var flygtet fra Storbritannien, mens han var løsladt mod kaution i en sag om dokumentfalsk.

Grå-grøn sandsten fra Trieste (dengang østrigsk område) blev leveret med skibe og bygget i 1837-1841. Trappen kostede 800.000 rubler at bygge.

Trappen blev verdenskendt efter en scene i Sergej Eisensteins stumfilm Panserkrydseren Potemkin, hvor kosakker under et oprør anstiftet af matroserne på Potemkin i 1905 slagter Odessa-borgere på trappen, og en herreløs barnevogn med et spædbarn i bumper ned af trapperne, mens kuglerne fyger omkring den.

Billeder

Eksterne henvisninger

  • Kononova, G. (1984). Odessa: A Guide. Moscow: Raduga Publishers. Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 24. januar 2013.
  • "Potemkin Stairs". 2odessa.com. Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 2006-07-30.

Medier brugt på denne side

Ukraine relief location map.jpg
Forfatter/Opretter: Carport, Licens: CC BY-SA 3.0
Physical location map of Ukraine
Potemkinstairs.jpg
The 142-metre-long (155 yards) Potemkin Stairs in Odessa (1834-41) was made famous by Sergei Eisenstein in his movie Battleship Potemkin (1925). Postcard from between 1890 and 1900. The inscription reads at the bottom: «8935. p.z. - ODESSA. L'ESCALIER RICHELIEU ОДЕССА. РИШЕЛЬЕВСКАЯ ЛЕСТНИЦА» Publised by the Detroit Publishing Company in 1905.