Portræt af Marie Triepcke
Portræt af kunstneren Marie Triepcke | |
---|---|
![]() | |
Bertha Wegmann 1885 | |
Olie på lærred | |
120, × 110 cm | |
Den Hirschsprungske Samling, København | |
Højeste auktionspris | 3.100.000 |
Portræt af Marie Triepcke er et maleri af Bertha Wegmann fra 1885. Det betragtes som et hovedværk.[1] Marie blev gift med P.S. Krøyer i 1889. Maleriet har fået det største hammerslag for et værk af en kvindelig kunstner i Danmark, med prisen 3.100.000 kr.[2] Maleriet er med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet[2] købt af Den Hirschsprungske Samling, sammen med maleriet Interiør med markbuket, kunstnerens malerkasse, palet og en halvt røget cerut, også malet af Wegmann.

Købt på Bruun Rasmussens auktioner for 170.000,- kr. 1. december 2020

Bertha Wegmann, En ung pige, Marie Triepcke, siddende i en båd, 1884, 127,0 x 107,0 cm, Loeb Danish Art Collection.
De to nyerhvervelser betyder, at Den Hirschsprungske Samling nu har 12 værker af Bertha Wegmann i sin samling. Museet har som en del af dets strategi i de senere år arbejdet på at udvide samlingen af kvindelige 1800-tals kunstnere i museets samlinger. Den Hirschsprungske Samling har planer om at lave en udstilling om Wegmann i foråret 2022.[3]
Kvindelige kunstnere ud af glemmebogen
Den 18. september - 14. oktober 1920 slog ”Den frie” dørene op for den skelsættende Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling, hvis formål var at demonstrere kvindernes talenter. Siden er mange af disse kunstnere desværre gået i glemmebogen,[4] blandt andet Bertha Wegmann. Den Hirschsprungske Samling forsøger at genindskrive Wegmann i dansk kunsthistorie ved køb af hendes værker og med udstillingen i foråret 2022.[2][3]
Eksterne henvisninger
Referencer
- ^ To nye værker af Bertha Wegmann - Den Hirschsprungske Samling (Webside ikke længere tilgængelig) hentet 11. juli 2021
- ^ a b c Wegmann slår rekord | Ny Carlsbergfondet hentet 11. juli 2021
- ^ a b Den Hirschsprungske Samling står bag rekorddyrt indkøb af kvindelig kunstner – vil være med til at genskrive dansk kunsthistorie - monitormedier.dk hentet 11. juli 2021
- ^ Maleri af Bertha Wegmann solgt for 3,1 millioner kroner | Magasinet Indretning hentet 11. juli 2021