Portal:Musik

Udvalgt artikel

Den solgte brud (tjekkisk: Prodaná nevěsta) er en komisk opera i tre akter af den tjekkiske komponist Bedřich Smetana til en libretto af Karel Sabina. Operaen anses for at have ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af tjekkisk musik. Den er komponeret i perioden 1863-1866 og uropført på Prags provisoriske teater, Prozatimní divadlo, den 30. maj 1866 i en version i to akter med talt dialog. Den foregår i en landsby og har realistiske figurer på rollelisten. Operaen fortæller historien om, hvordan ægte kærlighed vinder over ambitiøse forældres planer og en ægteskabsmæglers intriger. Operaen blev ikke umiddelbart nogen succes og blev revideret og udvidet i de følgende fire år. I sin endelige udgave, der fik premiere i 1870, blev den dog hurtigt populær og blev i sidste ende en verdensomspændende succes.

Den nationale tjekkiske opera havde før Den solgte brud kun været repræsenteret ved en række mindre, sjældent opførte værker. Den solgte brud, Smetanas anden opera, var en del af hans bestræbelser på at skabe en særlig tjekkisk operagenre. Smetanas musikalske formsprog i operaen gør betydelig brug af traditionelle bøhmiske danseformer som polka og furiant, selv om han stort set undgår direkte citater. Alligevel fornemmer man tydeligt folkemusikkens indflydelse, og operaen opfattes da også af tjekkerne som udpræget tjekkisk. Ouverturen, der ofte spilles som et koncertstykke uafhængigt af selve operaen, komponerede Smetana usædvanligt nok før al den anden musik i operaen.

Efter en opførelse i Wien i 1892 opnåede operaen international anerkendelse. Den blev opført i Chicago i 1893, i London i 1895 og nåede New York i 1909 og blev efterfølgende den første, og i mange år den eneste, tjekkiske opera i det almindelige operarepertoire. Mange af disse tidlige internationale opsætninger af operaen var på tysk under titlen Die verkaufte Braut, og den tyske version spilles og indspilles fortsat. En tysk filmudgave af operaen blev indspillet i 1932 af Max Ophüls. (Læs mere..)

Udvalgt instrument

Orglet i Århus Domkirke er Danmarks største kirkeorgel og har 89 registre.

Et orgel (fra Græsk: όργανον – organon; ~ organ, instrument, værktøj) er et tangent-instrument bestående af en eller flere dele, hver spillet med sit eget klaviatur enten med hænderne eller fødderne. Et orgel-klaviatur der betjenes med hænderne kaldes et manual og et klaviatur der spilles med fødderne; pedal. Orglet er et af de ældste musik-instrumenter i den vestlige musikalske tradition. Omkring det ottende århundrede havde det overvundet sine associationer til gladiatorkampe og indtaget en prominent plads i den vestlige kirkes liturgi; fra midten af 1800-tallet er det endvidere kommet igen som et verdsligt instrument. (Læs mere..)

Udvalgt komponist

Christoph Willibald Gluck

Christoph Willibald Gluck (2. juli 1714 i Weidenwang (Erasbach) ved Berching i Oberpfalz – 15. november 1787 i Wien) var en tysk komponist. Gluck debuterede som operakomponist i Italien, hvor han var blevet skolet af Giovanni Battista Sammartini. Derefter rejste han rundt i Europa som dirigent i en operatrup og kom bl.a. til København, senere især Wien, hvor han var kapelmester, og Paris, hvor hans musikalske stil gav anledning til en strid mellem tilhængere og modstandere.

I 1754 blev Gluck operakapelmester i Wien. Bortset fra bearbejdelse af og komposition af airs nouveaux eller hel ny musik til en række franske syngespil samt lidt balletmusik skrev Gluck kun lidt i disse år, men det var her, at han udviklede den nye musikalske stil, der betegnede et væsentligt brud både med den hidtidige italienske opera og med hans egen musikalske fortid.

I 1773 drog Gluck til Paris, og det var her, at hans nye musikalske stil for alvor vakte opsigt og gav anledning til en opdeling af publikum i to lejre: de der støttede denne fornyelse, og de der var imod denne. Gluck fejrede både triumfer og led nederlag her. Da operaen Echo et Narcisse blev et nederlag, forlod Gluck atter Paris og vendte tilbage til Wien i 1780. Her levede han til sin død. (Læs mere..)

Udvalgt dansk musik

P.E Lange-Müller

Peter Erasmus Lange-Müller (født 1. december 1850 på Frederiksberg, død 26. februar 1926 i København) var en dansk komponist. Han var ud af en veletableret borgerlig familie. Hans far var højesteretsassessor Otto Müller og hans farfar var biskop Peter Erasmus Müller. Familiens rigdom samt en sygdom, han havde arvet fra sin moder, gjorde, at han samlede hele sit liv og virke om at komponere musik.

Til trods for, at Lange-Müller døjede med en hovedpine, som han hele livet forsøgte at få kureret, skrev han en omfattende musikproduktion, som foruden 77 opusnumre omfattede store mænger musik uden for nummer. Hans produktion spændte vidt, fra operaer og orkestermusik over kormusik til musik skrevet til sange. Det er blevet sagt om denne musik, at den i høj grad var præget af en indlevelse i det, som musikken skulle illustrere, herunder den samtidige industrialisering.

I 1874 var han medstifter af Koncertforeningen og i et par år meddirigent, den eneste faste stilling, han beklædte.

Han blev Ridder af Dannebrogordenen 1887, Kommandør af 2. grad 1920 og modtog Fortjenstmedaljen i guld 1925. (Læs mere..)

Projekter

Af hensyn til overskueligheden er en række emner henlagt til underprojekter, se nedenstående liste:

Projekter

• WikiProjekt Musik
• WikiProjekt Dansk rock‎
• WikiProjekt Danske sange
• WikiProjekt Filharmoni
• WikiProjekt Jazz
• ‎WikiProjekt Metal‎
• WikiProjekt Musikinstrumenter
• WikiProjekt Roskilde Festival
• WikiProjekt Melodi Grand Prix