Portal:Historie/Udvalgt artikel/april, 2007

Det 5. århundrede var en urolig tid. I Vesteuropa satte hunnernes fremtrængen yderligere skub i folkevandringerne, og denne udvikling skulle blive enden på det Vestromerske rige. I det Østromerske rige var det dog arvefjenden, perserriget, som var det alvorligste problem. Sasanidedynastiet var netop på sit højdepunkt, og byzantinerne måtte afgive betydelige landområder efter ydmygende nederlag i felten. Samtidig skete der kulturelle nyskabelser, der skulle få betydning gennem hele Middelalderen: Kirkefaderen Hieronymus færdiggjorde sin oversættelse af Bibelen til latin ("Vulgata"), og Augustin skrev sin "De Civitate Dei". Herhjemme var der også uro. Man kan se af mosefundene (f.eks. det i Illerup ådal), at folkegrupper drog på krigstogter overalt i Skandinavien, og måske var det på grund af uroen, at Guldhornene blev gravet ned ved Gallehus.